{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.804 visninger | Oprettet:

Fakta om tidl. neutralisering {{forumTopicSubject}}

Nu har der igennem længere tid været diskuteret hvorvidt det var skadeligt at neutraliserer tidligt, og nogle er kommet med usaglige, samt meget uvidende begrundelser.... Så her er så lidt fakta, som alle dyrlæger burde vide ;o) da det er offentlig tilgængelig materiale... skal lige siges at det er en længere læsning :o)

Er frygten for negative bivirkninger ved tidlig neutralisering begrundet? Dette er baggrunden for et projekt sponseret af Winn Foundation, som skal klarlægge langtids effekterne af tidlig neutralisering.

Konceptet med tidlig kastration og sterilisation (d.v.s. før dyret har nået at blive kønsmoden) er ikke nyt. Tidligt i 1900-tallet var tidlig neutralisering normen, og det var først langt senere, at spørgsmålene vedrørende bivirkningerne ved proceduren blev stillet. I dag er de fleste eksperter enige om, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig information tilgængelig til at kunne afgøre, hvornår det er det bedste tidspunkt at neutralisere et kæledyr. Indtil fornylig var der ingen undersøgelser, der hverken støttede eller forkastede ideen om, at neutralisering af hunde og katte yngre end 5-8 måneder var skadelig.

Der er faktisk meget lidt videnskabelig basis for at vælge netop denne aldersgruppe som værende den mest passende alder for neutralisering. En af forskerne påpeger, at tidlig neutralisering har været praktiseret i årevis, idet der er stor forskel på i hvilken alder hvalpe og killinger bliver kønsmodne. Dyrlæger, som arbejder med store dyr, har gennem lang tid praktiseret tidlig neutralisering af kvæg m.v. og fundet det ikke blot acceptabelt, men i mange tilfælde tilrådeligt. Selv før bekymringerne om overpopulation af uønskede kæledyr blev rejst i vor bevidsthed, var der mange videnskabeligt dokumenterede årsager til at kastrere og sterilisere sine kæledyr.

Steriliserede hunkatte er bedre beskyttede mod brystkræft og underlivsinfektioner.

Hos hannerne giver kastration reduceret risiko for testikelkræft og forstørrelse af prostata samt relaterede infektioner. For kæledyrs-ejerne er et neutraliseret kæledyr lig med et bedre selskabsdyr. De er mindre aggressive og mere kælne end deres fertile ligesindede. Og da de ikke er drevet af deres trang til at reproducere sig, er det mindre sandsynligt, at de stikker af og kommer i slåskampe.

Kontrollerede studier af kort- og langtids effekterne af tidlig neutralisering har desværre glimret ved deres fravær indtil for nylig. Der findes adskillige anekdotiske rapporter om emnet, men fælles for dem er, at de ud fra et videnskabeligt synspunkt er ukontrollerede forsøg. De fleste af disse baseres på tilfældigt valgte, ikke-relaterede dyr, som kommer fra vidt forskellige miljøer. Der er dog et par universitets-baserede forsøg mellem disse, bl.a. M.A. Herron of Texas A&M, som i 1972 rapporterede, at neutralisering før kønsmodenhed havde en relativ lille effekt på diameteren af hankattes urinrør.

Senere forsøg er lavet på University of Florida, Department of Small Animal Clinical Sciences – Florida-projektet, som blev påbegyndt i 1991 og afsluttet i 1992, blev støttet af Winn Feline Foundation i samråd med the American Veterinary Medical Association (AVMA). Der blev gjort et seriøst forsøg på, at begrænse miljømæssig indflydelse og genetisk variation. Killingerne blev opdrættet specielt til projektet og kuldsøskende blev fordelt på de tre grupper, som forsøget arbejder med.

Moderkattene blev tillige opfostret og holdt i karantæne-lignende faciliteter, da faktorer både før og efter fødslen kan bidrage til forskelle i killingernes størrelse, vægt og sundhedstilstand i øvrigt.

Dyrene, som var involveret i projektet, er blevet fulgt i en 5-årig periode uden at der er rapporteret nogle negative bivirkninger.

I Winn Foundation-forsøget blev brugt i alt 31 killinger (korthår huskat) fra 7 kuld, alle født på Gainesville Campus.

Killingerne blev delt i 3 grupper:

- Gr. 1 (11 killinger) blev kastreret/steriliseret 7 uger gamle

- Gr. 2 (11 killinger) blev kastreret/steriliseret 7 måneder gamle

- Gr. 3 (kontrolgruppe 9 killinger) blev ikke neutraliseret før de var blevet kønsmodne, og tidligst 12 måneder gamle, da første fase af forsøget sluttede.

Forskerne rapporterede, at operationsprocedurerne på Gr. 1-killingerne var ligetil og ukomplicerede, og at killingerne kom sig langt hurtigere efter operationen end Gr. 2-killingerne og Gr. 3-kattene. Dr. Bloomberg bemærker, at selv om der kun er ganske lidt materiale vedrørende brug af bedøvelse på dyre-børn, er børne-patienter i human medicin generelt betragtet som værende gode operationskandidater, og at der ikke er nogen grund til at tro, at dette ikke skulle være tilfældet hos hunde og katte også.

De største ”problemer” ved operative indgreb på ”børne-patienter” er:

at undgå hypotermi (at bibeholde kropstemperaturen); at give den korrekte dosis bedøvelse (da lungesystemet ikke er fuldt udviklet på så unge dyr); og at undgå fald i blodsukkeret. Forskerne fastede ikke Gr. 1-killingerne så længe som de øvrige, og gav en smule Karo Sirup inden de blev bedøvet. Det skal i øvrigt bemærkes, at på grund af den hurtige opvågnen hos Gr. 1-killingerne, blev den normale procedure med reduktion af bedøvelsesmidlet i sidste fase af operationen modificeret.

Kritikere har påpeget adskillige skadelige bivirkninger ved tidlig neutralisering. Det er en udbredt opfattelse, at neutraliserede dyr er mindre aktive og har større tendens til fedme end fertile dyr. Det blev også påpeget, at tidlig neutralisering måske kunne hæmme normal vækst. Og specielt vedrørende hankatte, var det frygtet, at tidlig kastration kunne have indflydelse på udviklingen af urinrøret og dermed føre til øget risiko for blærebetændelse eller blokering af urinvejene. Der er tillige stillet spørgsmålstegn ved effekten på kattens adfærd, madforbrug og behov for særlig diæt senere hen m.v.

Forskerne forsøgte at besvare størstedelen af disse spørgsmål ved at evaluere flere parametre i de tre grupper. Specielt kiggede de på vægt og kropssammensætning (d.v.s. fedtprocent); knoglelængde og i hvilken alder knoglernes vækst stoppede; adfærd; madforbrug; udvikling af urinrøret samt udviklingen af de sekundære kønstræk og graden af kønsmodenhed.

Resultatet af sammenligningen af vægt viste nogen forskelle i de tre grupper. Hannerne vejede mere end hunnerne, men dette var ens i alle grupper. Undersøgelser af kropssammensætning og kropsfedt viste, at Gr. 1 (neutraliseret 7 uger gamle) og Gr. 2 (neutraliseret 7 måneder gamle) var identiske, og generelt federe end Gr. 3. Forskerne pointerer, at i 12-måneders alderen viste Gr. 3-hankattene allerede de normale hankatte-karakteristika, såsom nedsat vægt og udvikling af hankattekinder, hvilket skyldes en del af forskellen. Det er i opfølgningsfasen noteret, at vægtforskellen på Gr. 1 og Gr. 3 er mindre synlig.

Observationerne

Der var generelt ingen forskel i madforbruget i de tre grupper – bortset fra at hankattene har større forbrug end hunkattene, men dette var gældende i alle grupper. Der er heller ikke observeret nogen forskel i vækstraten grupperne imellem, dog voksede hankattene hurtigst i alle grupper. Øget knoglelængde blev observeret hos både hanner og hunner i Gr. 1 og Gr. 2. Dette skyldtes tilsyneladende, at knoglerne vokser i længere tid hos de neutraliserede katte end de fertile. Dette forklarer også, hvorfor neutraliserede katte som regel er større (længere og højere) end de fertile. Især gældende for hankatte.

Adfærdsmæssigt var kattene i Gr. 3 i 7-måneders alderen betydeligt mindre kælne og mere aggressive før neutralisering end kattene i de øvrige grupper. Modsat den almene opfattelse, var de neutraliserede katte lige så aktive som de fertile.

Undersøgelser af udviklingen af urinvejene viste ingen forskelle grupperne imellem, udover de kønsrelaterede forskelle, som var tilstede i alle grupper. Forskerne målte diameteren i hankattenes urinrør og fandt heller ikke der forskelle grupperne imellem.

De største forskelle kom til udtryk ved sammenligning af udviklingen i de sekundære kønstræk. Hankattene blev undersøgt for forskelle i udvikling af penis og forhud samt udviklingen af penisknoglen.

Penisknoglen var fraværende på kattene i Gr. 1, mindre end normalt i Gr. 2 og normalt udviklet i Gr. 3. (Penisknoglen har kun betydning i en parringssituation).

Undersøgelsen af hunkattene viste, at Gr. 1 kattenes skeder var mere uudviklede end Gr. 2 kattene, og helt normalt udviklede hos Gr. 3. Der var ingen problemer med at lægge kateter hos nogen af kattene. Bekymringer om at tidlig neutralisering skulle kunne hæmme udviklingen af urinvejene er hermed ikke bekræftede.

De foreløbige resultater af denne undersøgelse indikerer, at forskellene på katte, som er neutraliseret i 7 ugers alderen og 7 måneders alderen, er ubetydelige. De forskelle der var på kattene i Gr. 1 og Gr. 2 hhv. Gr. 3, er ikke nogen, der har betydning for kattens sundhedstilstand.

Her slutter opremsningen af selve resultaterne af undersøgelsen, dog med bemærkning om, at resultaterne vedrørende langtids-effekterne af tidlig neutralisation endnu ikke kendes (det gør de formodentlig på nuværende tidspunkt, men jeg har ikke nogen opfølgningsartikel, red.bem.).

Artiklen slutter med at fortælle, at det på diverse internater i USA, for at undgå uønskede graviditeter, er helt normal praksis at neutralisere hvalpe og killinger før de kommer til deres nye hjem. Dette har været udført i mange år, hvilket bekræfter teorien om, at der ingen negative bivirkninger er ved tidlig neutralisation.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Fakta om tidl. neutralisering
Kommentér på:
Fakta om tidl. neutralisering

Annonce