Mille Midlertidig - Hittekilling {{forumTopicSubject}}

Jeg synes også lige alle I herinde skulle have historien om lille Mille Midlertidig :o)

Forhistorien. Jeg blev ringet om af Jane i dag, om jeg kunne tage en killing vurderet til at være 5-8 uger, og ret forkommen. Jeg sagde straks ja. Og blev så ringet op af Kim (og Lone - Giz-Toya), det ville straks komme med pigen, som var stærkt forkommen. De dukkede op lige knap en time senere.
Den bette killing blev fundet af Kim og Lone ved deres nabo var jo slemt forkommen og meget kold da hun kom. Hun kom på en varmepude og havde fået lidt lunket vand inden, så hun var allerede i bedre forfatning end da de tog hende ind. (Hun kom til at hedde Mille straks da jeg så hende)
Som Lone selv har skrevet om hende: "Sidder her med naboens datter,der hvor Bettemis blev fundet,de så hende for første gang for 3 dage siden sammen med mor mis,siden er hun ikke set,og der begyndte de at høre hende,men alt i alt,er det nok 3 dage siden den sidst har spist.... Da jeg sad med den,var den godt nok mere død end levende.... Måtte tvinge en sprøjte i munden på den,og så skal jeg love for,at der kom gang i sutte reflekserne... Men lidt besværlig da hun havde munden fuld af opkast....."

Hun har det nu langt bedre. Vi startede ud med lunkent vand med sukker i hvor hun fik et par ml hver 20. minut ca. Kæresten kom så hjem, fik købt ind til tigermælk. Og det er så ellers røget ned.
Hun tog 10-12 ml den første gang, 9 ml 20 min efter. Jeg var så bange for at hendes mave ville sige stop og give problemer igen. Hun havde jo kastet op tidligere. Men der har ikke været noget. Og 1 time efter har hun så fået 10 ml igen. Og sætter bare sprøjten foran munden på hende. Så slikker hun det i sig.

Har liget vejet hende på køkkenvægten og den siger 740 gr. Og hun ser ikke helt så tynd ud som før, efter hun har fået fyldt maven. Men er stadig skind og ben.

Hun er meget mere opmærksom nu og ligger og følger os med øjnene. <- fredag aften.

Pigen hos dem der fandt dem har skrevet og fortalt at:
"Hvor er jeg glad for, at det er gået positivt fremad med vores lille stakkel. Det var min mor og jeg der fandt det lille pus for ca. tre dage siden ude på vores teresse. Moren var der også, men hun så noget tynd ud.

Vi, de store katteelskere vi nu er blev med det samme bekymret for begge katte. Da vi ikke så mere til moren, men til gengæld hørte kald og jamren fra killingen om natten, måtte vi simpelthen sikre os at den var okay.

Vi så desværre intet til den næste morgen ( dag 3) og det var med en bekymret mine, at jeg tog afsted på arbejde. Jeg kunne ikke en gang koncentrere mig om papir nusseriet, men tænkte i stedet på killingen og hvilke forfærdelige ting der kunne være sket med den.

Jeg tog tidligere hjem fra arbejde, da jeg bare måtte finde den og sikre mig, at den var okay.

Da jeg kommer hjem møder jeg min mor og hun fortæller, at killingen blev fundet ude foran vores teresse dør, meget forkommet. Hun lagde den i en kasse og prøvede at give den lidt vand, som den svagt forsøgte at lappe i sig. Hun måtte da også holde den i nakkeskindet da den ellers ville været faldet ned i skålen.

Heldigvis stødte min mor på Lone (vores nabo)(Giz-Toya) som med det samme tog den hjem til sig og hjælp den til væske, da den var meget dehydreret.

Jeg er glad for at vi havde nogen i nærheden som kunne hjælpe os så hurtigt, for det var vist på et hængende hår"

Hun har siden fået det meget bedre. Er forholdsvis aktiv nu. Spiser selv killinge tørkost og kogt findelt kylling med råhavregryn og lidt creme fraiche. Samt drikker vand.
Og på bakken går hun også selv. Forventer dog snart hun må skulle igen. Det er ved at være noget siden.

Hun vejede forresten 740 gr efter at have guffet 30-35 ml tigermælk.
Så vejede hun 702 gr 14.30 igår, det var lige inden hun begyndte at spise selv.
7.30 gr kl 3.00 i nat, og her 10.30 vejede hun 732 gr.
Hun vakler heller ikke nær så meget når hun går lidt rundt.. Og for lidt siden hoppede hun faktisk fra sengen op på mit skrivebord.
Lige nu ligger hun i hulen under det ene kradsetræ og sover.

Vist en laaaang tråd. Men det er altså Mille's historie indtil videre :o)

Min May tager det ok pænt. Er lidt forskrækket og forvirret, men også meget nysgerrig.

Mea er godt muggen og synes overhovedet ikke om det. Sådan en farlig og skræmmende lille killing. Men de får begge lov at tage det med ro, Mea slapper af i udstuen eller øverst i det store kradsetræ når det bliver for meget..
De snuser gerne til hendes hule når hun ikke er der dog. Og May har flere gange været henne og snuse til Mille også. En af gangene hoppede hun ligefrem op i sengen til os for at gøre det. Men så bliver der også knurret og hvæst lidt. For hun er jo skrækkelige farlig den lille :oD