{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
939 visninger | Oprettet:
Lone J
Lone J
Tilmeldt:
27. dec 2004 Følger: 33 Følgere: 30 Katte: 1 Emner: 107 Svar: 1.385

Afvisningsfasen fra missemor kan være vigtigt!! {{forumTopicSubject}}

Vi hører/læser så tit om killinger der altså bare er nødt til at finde et nyt hjem, lang tid før de anbefalede 12 uger, undsyldningen er ofte at deres mor ikke vil have noget med dem at gøre mere.
Dette gør mig så irriteret, for jeg tvivler på at det altid er tilfældet.
At mormis afviser killingen/killingerne er en del af opdragelsesmønstret. Det ligger i kattens natur, at begynde at afvise killingerne, så de lærer at stå på egne ben, i naturen gør kattedyr det jo fordi de skal være klar til det næste kuld, der sansynligvis allerede er på vej, så de kan ikke have de "gamle" killinger til at patte løs på dem.
Det betyder jo ikke at socialiseringen stopper, tværtimod lærer killingerne nu både af mor og af hinanden, hvordan man opfører sig i en flok.

STORT suk.


     Se svar (13)    >>     

Spar penge på din forsikring

Gå til sidste svar
Kommentarer på:  Afvisningsfasen fra missemor kan være vigtigt!!
  • * Johanna - DK Azizam *
    * Johanna - DK Azizam * Tilmeldt:
    feb 2005
    Følger: 247 Følgere: 241 Katte: 4 Emner: 470 Svar: 2.935
    #1   2. jul 2007 Min veninde´s killinger, som jeg også har skrevet om i en anden tråd, blev 11 uger i går, og deres mor er ikke begyndt at afvise dem endnu. Er det unormalt?
    Det er mormissens første kuld.

  • Hanne N
    Hanne N Tilmeldt:
    jun 2006
    Følger: 18 Følgere: 16 Katte: 4 Emner: 117 Svar: 1.283
    #2   2. jul 2007 Azizam: Mej,det svinger meget,hvornår de små får en "afviserpote"...Mit britekuld er nu 13 uger og det er først nu at Aida er begyndt at afvise dem.Til gengæld har jeg en veninde hvis hunkat afviste de små 100 %,da de var 5 uger gamle...det er godt nok tidligt og heldigvis kunne en anden missemor her tage over...:-)

  • Sanne A
    Sanne A Tilmeldt:
    feb 2007
    Følger: 11 Følgere: 10 Katte: 2 Emner: 102 Svar: 957
    #3   2. jul 2007 Hej Lone

    Jeg kan kun give dig ret -
    desværre har jeg været en af dem der ikke har vidst bedre da jeg fik vores elskede Triton, som vi måtte aflevere tilbage... smiley

    Vi fik ham da han var 10 uger gammel - næsten 11 uger, og åbenlyst var det for tidligt - det er jeg ikke i tvivl om den dag i dag efter vores episode med ham.... *suk* hvor jeg savner ham.

    Hvis jeg havde vidst bedre havde jeg HELT klart ventet med at hente ham til han var de 12 - 13 uger gammel. Det gode ved hele episoden er dog, at dem vi fik ham af har lært af denne episode (de giver ikke killinger væk før de er 12 - 13 uger gammel) og de har fået en dejlig kat til i hemmet (nemlig vores elskede Triton).



  • Petrine R
    Petrine R Tilmeldt:
    jan 2006
    Følger: 44 Følgere: 43 Katte: 4 Emner: 5 Svar: 353
    #4   2. jul 2007 Jeg er fuldstændig enig med dig...Lone. Jeg kan sempelthen også blive så rasende over sådan noget. Vælger man at få killinger, må man beholde dem indtil de er mindst 12 uger. Også selvom man begynder at blive træt af dem. Hvilket jeg jo slet ikke kan forstå, at nogen bliver. Jeg ville have så svært ved at give dem til det nye hjem, så for mig ville det vigtigste være at finde et super hjem til dem, også at holde dem så lang tid som muligt...smiler.

  • Lone J
    Lone J Tilmeldt:
    dec 2004
    Følger: 33 Følgere: 30 Katte: 1 Emner: 107 Svar: 1.385
    #5   2. jul 2007 Jeg er glad for at se at vi er så enige smiley

    Selvfølgelig er der også forskel på kattene.
    Her i huset har jeg en hunkat der mener at hendes "børn" er da altid killinger, så de må da bare die alt det de lyster, selv om de er over 1 år gamle og bare hygger sig. Hun har heller aldrig afvist de andres killinger, tværtimod, drøner hun ind i fødekassen til de andre hunners killinger, hvis de skriger, blot for at hyggeamme.
    Mine hunkatte afviser relativt sent, sådan mellem 10 og 14 uger, men da går det også hårdt for sig og det svider da i mit hjerte, når killingerne får en på lampen, så de triller og hænger med ørerne, men jeg sidder på hænderne og lader det ske, for de skal jo lære det.


  • * Johanna - DK Azizam *
    * Johanna - DK Azizam * Tilmeldt:
    feb 2005
    Følger: 247 Følgere: 241 Katte: 4 Emner: 470 Svar: 2.935
    #6   2. jul 2007 Min veninde spørger nu, om hun så må gå af med de 11 uger gamle killinger (når de er 12 uger om én uge), da deres mor ikke er begyndt at afvise dem endnu. Eller <b>skal</b> de igennem den afvisningsface?

    Poteklem.

  • * Johanna - DK Azizam *
    * Johanna - DK Azizam * Tilmeldt:
    feb 2005
    Følger: 247 Følgere: 241 Katte: 4 Emner: 470 Svar: 2.935
    #7   2. jul 2007 Det kan være. Det er jo hendes 1. kuld, så hun har ingen erfaringer.

    Poteklem.

  • Sanne A
    Sanne A Tilmeldt:
    feb 2007
    Følger: 11 Følgere: 10 Katte: 2 Emner: 102 Svar: 957
    #8   2. jul 2007 Linda:

    Triton blev stresset, havde store øjne og kunne slet ikke slappe af til sidst.

    Han begyndte at tisse i vores seng og i vores lænestol (lige til at overkomme) men da han så begyndte at tisse alle steder - så kunne vi godt se at det var noget skidt.

    Jeg snakkede med dyrlægen 3 gange og prøvede alverdens ting - ringede til Inges Kattehjem og spurgte dem til råds og prøvede alt. Efter nogle måneder og det bare blev værre og værre, sagde dyrlægen at det eneste jeg kunne gøre var at få ham aflivet.

    Da Triton var en sund og rask kat (der bare havde fået det forkerte hjem) NÆGTEDE jeg at skulle aflive ham, så jeg søgte efter et nyt hjem til ham, men der var ingen der ville have ham.

    Så måtte jeg prøve det sidste - inden aflivningen kom på banen, og det var at tage kontakt til den gård jeg havde fået ham fra og fortalte dem hvordan og hvorledes. De ville heldigvis gerne tage ham tilbage, så vi kørte ham derud og vi har fået at vide af deres datter (som er veninde med min svigerinde) at han trives, og at han har det super godt.

    Så det var en lykkelig slutning for ham HELDIGVIS, men det var rigtig hårdt for mig og min kæreste.

    Men har godt nok fået erfaring af denne episode, og kæresten og jeg besluttede os efter nogle måneder at vi ikke kunne leve uden en kat ( mest mig) så vi tog kontakt til Inges kattehjem og der adopterede vi Walther og Carlo på 3½ år.

    Vi begge har indset at vi måske ikke er "egnet" til at have en killing, da vi bor et sted med mange katte. ?

  • Røsle
    Røsle Tilmeldt:
    okt 2005
    Følger: 13 Følgere: 12 Katte: 1 Emner: 23 Svar: 81
    #9   2. jul 2007 Nemmerlig smiley . Vi fik også først Mourits da han var tolv uger.. det er der ellers ikke mange der gør!

  • Sanne A
    Sanne A Tilmeldt:
    feb 2007
    Følger: 11 Følgere: 10 Katte: 2 Emner: 102 Svar: 957
    #10   2. jul 2007 Linda:

    Ja jeg ved også med mig selv at jeg ikke ville kunne tilgive mig selv hvis vi havde aflivet ham... Kunne ikke se nogen grund til det når han ikke var syg...

    Årh hvor jeg dog savner ham nu når vi snakker om ham *snøft* det er utroligt så meget man kommer til at holde af sine dyr.

  • * Johanna - DK Azizam *
    * Johanna - DK Azizam * Tilmeldt:
    feb 2005
    Følger: 247 Følgere: 241 Katte: 4 Emner: 470 Svar: 2.935
    #11   2. jul 2007 Man kan da ikke bare erstatte et kært familiemedlem som er død, så hvad er det for nogle mennesker der siger sådan!?

    Jeg havde gakket helt ud!


    Potetrøst til dig.

  • * Johanna - DK Azizam *
    * Johanna - DK Azizam * Tilmeldt:
    feb 2005
    Følger: 247 Følgere: 241 Katte: 4 Emner: 470 Svar: 2.935
    #12   2. jul 2007 Jeg har den opfattelse at uanset dyrets størrelse og art - er man knyttet til det, så er det lige så hårdt at miste det, som hvis det var et nært familiemedlem.

    Mine katte er også medlem af min familie, og sådan er det bare!


    Poteknus.

  • Sanne A
    Sanne A Tilmeldt:
    feb 2007
    Følger: 11 Følgere: 10 Katte: 2 Emner: 102 Svar: 957
    #13   2. jul 2007 ja jeg vil også sige at lige meget hvilket dyr det er, så er det hårdt at miste dem...

Gå til toppen
Kommentér på:
Afvisningsfasen fra missemor kan være vigtigt!!

Annonce