Giardia-eksperter og veninde i sorg - hjælp {{forumTopicSubject}}

Kære Kattegalleri

Det er efterhånden flere år siden, at jeg sidst har været herinde. Men nu har jeg virkelig brug for noget kvalificeret hjælp.

Sagen er den at min bedste veninde, som jeg er meget, meget tæt med, i dag helt pludseligt og uventet mistede sin højt elskede kat. Han (katten) hævede pludseligt op i halsen og kunne ikke trække vejret. Heldigvis var min veninde hjemme og kørte til dyrlægen i al hast. Her opdagede de en stor væskeansamling under tungen. Dyrlægen måtte operere, for at finde ud af, hvad det var. Han blev lagt i narkosen og fik ilt, men inden de fandt årsagen døde han desværre. Ingen ved, hvad det var. Dyrlægen havde aldrig oplevet noget lignende.

Min veninde er fuldstændig knust. Hendes kat var virkelig hendes et og alt. Virkelig.
Hun er en af de absolut mest ansvarlige dyrejere jeg nogensinde har mødt, men her findes årsagen også til, at det her nu bliver endnu mere kompliceret.

Vi har ofte talt om, at hun ikke ville kunne få en ny kat efter ham hun mistede i dag. Det skyldes, at hun er udsat for giardia-smittefare. Det er kompliceret, men det er ikke noget hun kan undgå.
For en del år tilbage var hun igennem et rent helvede med giardia, alt, hvad der nu tilhører det - (ekstrem) omfattende rengøring hele tiden, medicin, dyrlæger, isolation af katte og sikkert meget mere, som jeg ikke kan huske. Da alt var helt ovre havde hun én tilbage. Ham, som hun mistede i dag. Så vidt vides, skulle han have opbygget en immunitet overfor giardia, ihvertfald har han aldrig været syg siden (jeg kan ikke huske, om han var syg dengang, og deraf blev immun - eller om han genetisk var immun - jeg har simpelthen ikke forstand på det).

Ikke at kunne få en ny kat grundet denne risiko er noget af det aller værste ved den her situation. Vi har mange gange talt om, hvor frygteligt hun ville have det uden kat - men samtidig har vi talt om, at katten jo heldigvis havde mange gode år endnu. Men det havde han jo så ikke. Da jeg talte med hende i dag, lige efter hun havde fået besked af dyrlægen - var det også noget af det, der fyldte. Hun var helt grådkvalt.

Så spørgsmålet er nu - hvad gør "vi" herfra? Er det virkelig ikke muligt? Jeg har læst lidt på nettet, og kan se, at det særligt er unge eller svækkede katte der er i risiko - men hvor meget kan man regne med det? Jeg ved, at hun ikke tør tage chancer (hvilket selvfølgelig er forståeligt).
Hendes kat var en perserkat (har det nogen som helst indflydelse) - og jeg vil tro, at det også er en perser, hun vil have igen, hvis det overhovedet var muligt. Gerne voksen kat. Men jeg ved også, at hun (smerteligt) har sagt nej til at overtage katte fra hendes opdrætter (som er taget ud af avlen eller lignende, vistnok), netop grundet giardia-faren.

Det gør SÅ ondt at se hende så helt og aldeles knust. Hun ved ikke, at jeg skriver herinde. Det er blot mit spinkle håb om at kunne hjælpe hende videre. Alt tages imod med kyshånd.