Killinge tid igen... {{forumTopicSubject}}

Ja så er det killingetid igen, jeg ved egentligt ikke hvor jeg vil hen med dette, tror bare jeg trænger til at få lidt luft.
Jeg sidder dagligt og scroller rundt på Facebook, og idet jeg har tilmeldt mig en del køb og salgs sider samt en del katteejere, så begynder alle disse annoncer med søde husmis killinger at poppe op i tide og utide.

Ja killinge boomet er over os og meget snart bliver i teenagerne overfyldte med killinger og killingemødre som er blevet kasseret. Mit hjerte græder for alle disse uønskede katte, det er så trist at nogle stadig behandler dyr som affald, for ja jeg kan jo ikke lade være med at tænke " hvad sker der" med alle disse killinger som nu er til salg hvis de ikke bliver solgt??? Ja desværre siger min erfaring jo at en del af dem bliver smidt i en papkasse i vejkanten eller foran et internat, og det er jo i bedste tilfælde, jeg mindes stadig sidste år hvor en kasse med 4 små killinger drev rundt i et vandløb

Om 5 dage er det 10 år siden min Tøsen blev født, hun blev født af en mor som var kasseret af sin familie, de var flyttet fra hende og overladt hende til sin egen skæbne, en skæbne blandt vildkatte som jo naturligt nok gjorde hende gravid, hun var heldig for manden der havde købt huset forbarmede sig over hende og tilkaldte KV som fik hende ind blot få timer før hun nedkom med 4 fantastiske killinger. Denne familie var jeg så heldig at få i pleje blot 3 dage senere, jeg har aldrig i mit liv fortrudt denne handling, det var de mest fantastiske 12 uger af mit liv for mismor var så skøn og kærlig ikke kun overfor sine killinger her men også overfor os, hun udviste en utrolig tillid og alligevel var man ikke i tvivl om at hun havde lidt et svigt, men hun stolede stadig på mennesker som behandlede hende godt. Jeg har indtil nu fået 10 fantastiske år med Tøsen, jeg ville ikke være dem foruden, og de havde ikke været mulige hvis ikke en havde kasseret hendes mor. Men mit hjerte græder "for hvad nu hvis" hun ikke havde være så heldig at komme på KV, hvad havde skæbnen så budt hende.

Jeg håber sådan at en dag bliver verden anderledes, en dag får katten en højere status så folk ikke bare avler løs til højre og venstre, blot fordi man ikke vil bruge penge på neutralisering, eller det er så hyggeligt med et kuld killinger, eller hvad undskyldningen så bliver. Jeg siger på i gen måde ikke at man ikke må få killinger, men gør man så tag ansvar, hav en plan for hvad der skal ske hvis ikke alle bliver solgt, og sørg for der er et marked, lad være blot for sjov, det er levende væsner og det koster rigtig mange penge og rigtig meget tid, men gu er det hyggeligt, det er jeg den første til at indrømme, jeg elsker killinger, men jeg ville aldrig få et kuld bare for sjov eller for hyggens skyld, der skulle være en mening med det, så jeg fortalte,sætter som plejemor igen en dag hvor muligheden atter viser sig. For så længe folk er ligeglade så vil der være kasserede killinger som har brug for hjælp og en mulighed for et bedre liv.

Smilla ligger og sover sødt ved siden af mig mens jeg skriver dette, totalt uvidende om at hendes liv kunne have set meget anderledes ud hvis ikke jeg havde hentet hende ved min søsters arbejde for over 4 år siden, også hun er et produkt af overskudsproduktion, kasseret sikkert fordi man ikke kunne sælge hende da hun blev skønnet til at være ca 16 uger da jeg hentede hende.

Jeg skriver ikke dette for at fremstå som en helt eller vil have rygklap, på ingen måde for der er mennesker der gør langt mere end jeg gør. Hvad skulle vi gøre uden Kattens værn, dyrenes beskyttelse, Dyreværnet, killingehjælpen og hvad de ellers hedder, det er måske ikke alt vi er enige med dem i, men det gør et stort arbejde for de dyr som folk kassere af den ene eller anden grund.

Nå men det blev lidt langt det her, og pointen var egentligt nok bare at jeg skulle have lidt luft, og måske få en eller 2 til at genoverveje neutralisering af deres kat i stedet for et hyggekuld.

Jeg vedhæfter lige et billede af min søsters killinger som en kattemor kom og lagde i hendes skur en sommerdag for snart 4 år siden. Hun passede og plejede dem og lod dem blive hos sig, 1 blev solgt, en er blevet resten er forsvundet af egen vilje, ham som stadig er der får mad, vand og opmærksomhed hver dag og som tak holder han mus, rotter og muldvarpe på afstand, så godt som han nu evner.