1.334 visninger
|
Oprettet:
lille sky killing {{forumTopicSubject}}
Jeg har i går hentet en lille pige hos en dame. killingerne gik udenfor i en løbegård sammen med deres far der var meget kontaktsøgende og kælen. Killingerne var lidt sky. jeg er dum og får ondt af dem og tager en med hjem. Hun spiser ikke, og drikker ikke og sidder egentlig bare bag sengen og gemmer sig. Hun trykker sig og jeg kan sådan set godt samle hende op og sidde med hende men hun er ikke interesseret i mig overhovedet, falder ikke til ro og ryster faktisk når jeg taler med hende.
Er der nogen som helst chance for at hun kan blive en glad lille kat en dag?
jul 2012
Følger: 1 Emner: 2 Svar: 2
aug 2010
Følger: 50 Følgere: 370 Katte: 4 Emner: 181 Svar: 7.218
Du skal bare gid den tid og lade den komme til dig, så den ikke føler sig presset - og jeg mener oceaner af tid!
jul 2012
Følger: 3 Følgere: 26 Katte: 1 Emner: 65 Svar: 1.075
jul 2008
Følger: 57 Følgere: 734 Katte: 12 Emner: 705 Svar: 7.967
det virker rimelig hurtigt, og hun vil slappe mere af.
så kommer du lidt i hendes vand. stil det i nærheden af hende.
man kan også bruge zylkene, men det tager lidt længere tid om at virke.
jeg har selv brugt dr bach i flere år, og faktisk var det vores internatsleder som viste mig det. Vi brugte det nemlig meget på kv, netop fordi det virker hurtigere.
og så tager det ellers tid - og masser af tålemodighed.
har selv prøvet det flere gange. mad er en god ting til at man kan blive bedre venner.
jan 2012
Følger: 9 Følgere: 110 Katte: 3 Emner: 132 Svar: 11.512
Sæt dig ved hende og snak stille og blød til hende mens du giver lækre godbidder, så vil hun stille og roligt begynde at få tillid til dig og forbinde dig med noget rart.
feb 2015
Følger: 9 Følgere: 134 Katte: 1 Emner: 73 Svar: 830
Tålmodighed, tålmodighed. Det er svært. Men alt værd. Mit hjerte smelter hver gang at de to dejlige katte kommer mig stormende i møde i stalden
Pt har vi en voksen kat efter en ikke menneskeglad kattemor, han faldt ned fra halmloftet og vi fik ham ind til kaj og andrea,
Desværre fik han øjenbetændelse, så vi måtte give ham medicin,så idag, mener han at man ikke må løfte eller holde ham. (tarzan på min profil)
Ja i starten måtte man ikke røre ham med to hænder samtidig. Tog man ham op og kælede lidt og så satte ham, så kunne man ikke røre ham igen den dag.
Idag er jeg med kæl og guf, kommet så langt, at jeg kan tage ham op, sætte ham på mit lår, sidder på knæ,og kæler for ham med begge hænder. Men måske vigtigst, jeg holder på ingen måde fast på ham mens han er på mit lår, kæler ham med begge hænder og taler godt for ham
(du er en dejlig kat, jamen du er jo kælen, min dejlige tuctuc, bedste kat.)
Så, giv tid, måske feliway var en mulighed. Og snak til ham og et døgn er ikke ret lang tid, når man er så lille og lige flyttet hjemmefra.
Rejer og tun er god lokkemad.
Igen, tålmodighed, lad katten komme til dig i dens tempo.
Jeg oplevede en positiv respons når jeg spandt som en kat, altså efterlignede mor kats spinnen. Det beroligede dem på en måde. ( og da deres vilde bror, som hvæste humant blev aflivet, så hjalp det utroligt meget på deres tillid til mennesker.)
Især andrea er idag en puttegris uden lige!!
Billede, her har hun erobret mit ben, højt spinnede og særdeles godt tilfreds.
Hendes mor havde hellere undværet et bagben end lade et menneske kæle hende...
feb 2015
Følger: 9 Følgere: 134 Katte: 1 Emner: 73 Svar: 830
Med tålmodighed så måtte vi røre ham mere og mere -med mad foran snuden så kunne man godt overleve de der menneskers mærkelige ide om at røre ham.
Det tog lang tid, men alt besværet værd. Idag kommer han snakkende imod en.
"Hej tuctuc"og han svarer med et særligt miav. Han bliver næppe en kælepotte som andrea eller tiger og sweety, men bliver han lidt mere kælen end han er nu, så er det en sejr, og fint nok for mig. Han behøver ikke blive en burresnerre(ukrudt der klistrer til en)
Han er som han, og jeg møder ham gerne dér. For jeg har så mange andre der gerne klistrer op ad mig hvis jeg går op på halmloftet eller på græsset i solskin
Undskyld, jeg kan fortælle løs i timevis om 'mine' staldkatte de er jo mig så meget mere end blot staldkatte og jeg nyder min tid med dem.
Men kort sagt, så er min pointe, tålmodighed.
Killingen er lige taget fra sin mor og søskende, og kommey ind i et helt ukendt hjem. Det tager tid at falde til. Og især hvis den ikke er præget på mennesker i en tidlig alder
lille sky killing