Hvor er verden ond.... !! {{forumTopicSubject}}
Skrevet: 04-06-2006 19:23:17 Slet hele emnet
Hvor er jeg ked af det,og hvor har jeg de sidste par dage tænkt på at oprette et indlæg, men bare ikke kunnet overskue at se på alle disse dejlige, levende og varme misser der er herinde...
Jeg har mistet min dejlige Trille, jeg fandt hende i vejkanten ikke langt far vores hus. Jeg så hendes bagdel, og måtte vende om og sætte mig i buskadset, indtil min kæreste kom 20 min senerem og hjalp mig videre...
Det var min dejlige pige, mit et og alt, min skønne dejlige tøs, som har fulgt mig hele hendes liv.... Jeg kan ikke lade være med at græde, mens jeg skriver dette.... Jeg har det så skidt, og så mange tanker er faret igennem mit hoved, siden det skete torsdag ved 16.00- tiden hvor jeg fandt hende. Jeg sad med hende i over en time, og bare sad med hende tæt ind til min krop, og kunne ikke kigge ned af hende hvis der var 'åbent' eller noget... Senere fandt jeg ud af at hun var 'hel' , og jeg sad bare og krammede hende, græd og skreg. Jeg har det virkelig dårligt, og bare tanken om at vi har begravet hende ude i haven.... Jeg har været derude en agng, men kan ikke holde det ud, tænker bare på at hun bliver spist at insikter og inden længe er hun bare væk.... Det er en forfærdelig tanke...
De sidste tre dage er bare gået med at stirre ud i luften, og bare tænke på at nu kunne hun have ligget over i sofaen og slappet af, eller hun kunne tigge om mad, eller vi kunne have leget sammen, eller hun kunne ligge i en dejlig solstråle og nyde varmen... Jeg synes jeg hele tiden kan høre at hendes madskål klirrer, og når jeg skal sove er hun der ikke, hun ligger ikke nede i fodenden ved 'fars' side og spinner... Jeg kan ikke mærke hendes skønne varme vidunderlige bløde pels...
Jeg ved godt at det ikke er en rar læsning, men jeg har ikke kunnet dele det med mange, da jeg ikke føler jeg har nogle at dele det med, da min omgangskreds ikke er så stor. Og jeg føler ikke at der er mange rundt omkring i in omgangskreds der har sammen syn på det som jeg har... Sådan en skide kat, helt ærlig, den skal bare fange mus, og sove udenfor. En kat er jo ikke en skid værd. Sådan har jeg det som om at mange tænker, men ved du hvad, min Trille har simpelthen fulgt mig i hele mit sygdomsforløb, som har været de sidst 6-7 år, hun har fulgt mig mens jeg har været længst nede, og været den der har trøstet mig,og tørt mine tårer op, og nu er hum her bare ikke, nu er hun bare væk....
Det er simpelthen så svært at acceptere... Jeg sidder bare og kigger ind i væggen og aver ingenting, og jeg kan ikke gå ud til hendes grav, jeg tænker kun på at kunne isdde med hende, og nusse hende og kysse hende...
Det er virkelig svært, og urimeligt. Tænk at hun bare er død død død.... Jeg har svært ved at acceptere det....
Jeg ved at dette er en lang, og ubehagelig smøre, men jeg har først nu åbnet op, og ved at mange herinde har oplevet det sammen, og heller ikke føler at det 'bare er en skide kat'...
Kære Trille, du har altid været der for mig, og livet vil ikke blive det samme igen. Du er her ikke længer og huset virker så tomt og dødt, du beder ikke om mad, du tigger ikke og du hopper heller ikke op for at kysse mig og vil have jeg nusser dig.... Det er forfærdeligt. Du er bogstaveligtalt, den jeg har delt mange mange tanker med,og mange tårer med. Jeg elsker dig min skat, og jeg ville ønske jeg kunn mærke din varme og din miaven. Ville øsnke at jeg kunne høre dig, min egen tøs. Du var så dejlig blød og skøn, jeg elsker dig...
Og, hvad ønsker jeg med dette indlæg, ikke noget som sådan. Jeg har bare ikke følt nok forståelse for den sparsomme vennekreds jeg nu engang har, til at ville dele dette med, også skulle i lige være dem... I må selv om I vil kommentere dette indlæg, tit så hjælper det bare at komme ud med det man har det skidt med...
VH Bettina
sep 2005
Følger: 3 Følgere: 1 Katte: 3 Emner: 15 Svar: 156
feb 2006
Følger: 27 Følgere: 25 Emner: 379 Svar: 4.280
masservis af kæmpe trøstekrammere på vej til dig
jeg føler med dig *SS*
jan 2006
Følger: 12 Følgere: 12 Katte: 2 Emner: 127 Svar: 1.457
jeg har da også mistet min kære Lucky for ikke så lang tid siden, men jeg må indrømme, at min Trille har jeg været en del tættere på... Nok fordi jeg har haft hendes mor, og så hende fra hun blev født, måske fordi jeg har følt hendes og mit forhold meget specielt, da hun stprtset altid har været meget reseveret og lidt 'negativ', hvis jeg kan forklare det sådan, og først for et års tid beyndte hun at blomstre op, og andre end lige jeg kunne komme til hende. Det er virkelig som om vi forstod hinanden, og hvis jeg var ked var hunder med det samme, og vi har virkelig haft det skønt sammen.... Som om at vi to skulle bare leve til en af os døde af alderdom, og ikke tgil en af os blev kørt ned at en Fuckning åndssvag skide bil. ....
jan 2006
Følger: 12 Følgere: 12 Katte: 2 Emner: 127 Svar: 1.457
Det skal heller ikke lyde som om at jeg ikke holdt af Lucky, slet ikke. Jeg har virkelig også grædt min tårer over hende, men jeg føler bare at min kære Trille var så tæt på mig..... At hun kunne læse mig ligeså meget som jeg kunne læse hende.....Nok også fordi jeg selv har gennemgået en meget svær periode, og hun så altid var der for mig.... På den måde er hun kommet til at stå mig SÅ tæt, men nu er hun her bare ikke længere, og jeg kan kun tænke på at hun ligge ude i vores skide have. Jeg bryder mig ikk eom at gå derud, og se hvor hun ligger, det er så svært....
Puha, ved godt jeg bare skriver og skriver, men det er sku også svært (ved at der er mange der kan forstå det ), men det er bare så svært, at tænke på at en dejlig pige, som man har brugt så mange timer sammen med, ligepludselig bare bliver kold, og ikke længere er her.....
Når jeg endelig skal ud og åbne en makrel eller en dåse tun, jamen der er ikke en der straks vågner og komme rud for at se hvad jeg har åbnet mig, og der er ikke en der kommer løbende ud fordi jeg er gået på WC, jamen nu, der laver man kun alle tingene helt alene, der er sku heller ingen mening i at komme hjem, jamen alt er bare dødt.... Stille dødt...
Det er ikke rart, som i ved....
feb 2006
Følger: 11 Følgere: 10 Emner: 56 Svar: 391
Hvor gør det bare usandsynligt ondt at læse din beretning. Det ripper op i de gamle minder om 5 af de katte jeg har haft, der alle døde efter at være blevet påkørt. Det bliver aldrig nogensinde let, og det kommer aldrig til at gøre mindre ondt. Men med tiden bliver det.. ja, det bliver vel nemmere at være glad igen, fordi man finder ud af at det er okay. Det hjælper dig selvfølgelig ikke nu, men tro mig, jeg ved præcis hvad du føler, og jeg er så ked af det på dine vegne, for selvom vi desværre alle er nødt til at miste vores kæledyr - der enda måske er vores bedste venner - så gør det så uendeligt meget mere ondt, når det sker på sådan en grum måde.
Jeg håber alle dine skønne minder om Trille holder dig varm, og at hun i dine tanker trøster dig.
Kram,
Trine
jan 2006
Følger: 12 Følgere: 12 Katte: 2 Emner: 127 Svar: 1.457
Du skriver du har mistet fem katte, jeg tænker bare....
Jeg har altid været imod at lukke katte inde eller bygge en indhegning til dem, da det har været et dyr der lever om natte, og er ude om natten, og ja, nyder deres frihed ved at gå omkring og bare være fri, jeg ville heller ikke miste min frihed, da det er så forfærdeligt, så jeg kan forstå at det ikke er rat at miste sin frihed til at gøre som man vil...
Så har jeg hørt at når de ikke har oplevet andet, og ikke ved hbad 'de går glip af', så er det ikke synd...
Så har jeg hørt at det er pga. en egens skyld, at man ikke vil kunne bære at miste så dyre katte..
Og ja, ogsp er der at det er synd at få myt, og alm. huskatte blod ind...
ja, jeg har da tænkt at når jeg engang får en anden kat, så skal den ikke ud, for fare for at der sker noget, men jeg vil alligevel have det utrolig svært ved at nægte den dets frihed, som en kats værdighed,
men efter fem gange, hvad tænkte du så efter 4. gang ????
jan 2006
Følger: 12 Følgere: 12 Katte: 2 Emner: 127 Svar: 1.457
jun 2005
Følger: 11 Følgere: 9 Katte: 1 Emner: 41 Svar: 236
Har medføelse til dig.
// Panther
okt 2005
Følger: 8 Følgere: 7 Katte: 2 Emner: 41 Svar: 693
Jeg ved præcist hvordan du har det, og man kan umuligt forklare hvordan det føles.
Man føler at alt andet er helt ligegyldigt, og man kan slet ikke fatte hvad det er der er sket.
Verden er fandeme ond, hård og kold ind imellem, og bund-uretfærdig.
Har selv mistet mange katte, men min Dufa som jeg har nu er helt speciel, og hun blev alvorligt syg og indlagt i onsdags.
De har åbnet hele hendes lille mave, og tjekket hende fra hoved til hale. Hendes tarme er lammede og hun har intet spist, intet drukket og har kastet galde op i mange dage.
De kan ikke finde ud af hvad der er galt, og lørdag morgen blev jeg ringet op af den ene dyrlæge og fik at vide at hun kun havde et par dage tilbage på det drop de gav hende, hvis ikke hendes tarme selv gik i gang.
Jeg måtte i går sidde og planlægge min lille 2 årige kats aflivning i mit eget hjem, hvordan jeg ville have hende brændt og puttet i en urne.. - Jeg har ALDRIG været så ked og bund-ulykkelig.
Jeg brugte hele dagen i går på at tude, og kunne slet ikke finde grund til nogen som helst ting. Intet gav mening, og jeg forbandede alt og alle langt langt væk. Ville bare have min kat tilbage. Ville give alt for at få lov at få hende hjem igen. Få lov at høre hendes miaven af fryd når jeg kommer hjem fra arbejde, mærke hendes dejlige varme krop ligge på mit bryst om aftenen, og se hende glad og tilfreds hos mig her i lejligheden.
Jeg var sikker på at jeg havde mistet hende, og DEN følelse er den værste. Følelsen af at have mistet sin bedste og sødeste kat som har fulgt én fra man fik hende, og som har passet på én i de mest svære og sårbare perioder. Som har lagt pels til så mange ting, og slikket ens tårer væk.
Heldigvis kunne jeg hente Dufa fra dyreklinikken her til morgen, og gudskelov er hun livet op her hos mig, og tyder meget bedre. (dyrlægen troede ikke en gang på mig da jeg sagde det til ham.. hihi)
Jeg bad til ham deroppe i går, bad til alle dem der overhovedet kunne høre mig om at frelse min lille kat. - Og jeg håber at dette skal vise sig at være svaret på mine bønner.. - At Dufa bliver rask og rørig igen.
Jeg er så ked af at du skal igennem det her. Det er den værste følelse, og der er intet man kan gøre. Følelsen af afmagt og at være så ulykkelig at man ikke føler at man kan komme ud af sit hul igen.
Jeg håber sådan at du finder en masse overskud og energi. Intet kan erstatte din dejlige Trille, og det er der heller ikke nogen der skal.
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige for at gøre det bare den mindste smule bedre, for jeg ved at der i går ikke var noget som helst nogen kunne sige eller gøre, som ville få mig til at få det bedre.
Jeg sender dig en masse god energi, og en masse trøst og kram og knus herfra. Du er ikke alene selvom det føles sådan. - Og Trille vil altid være med dig, og være hos dig. (Jeg ved godt at det er en sølle trøst, men måske tanken varmer en dag)
... Du skal nok komme igennem det her.. Du skal NOK komme igennem, Bettina.. *største varmeste krammer*
mar 2006
Følger: 15 Følgere: 14 Katte: 4 Emner: 152 Svar: 1.677
jan 2006
Følger: 12 Følgere: 12 Katte: 2 Emner: 127 Svar: 1.457
Missemayer* ja, vi bor op af en rimelig stor vej, og de kører ret stærkt, men da trille altid har været en ude kat, vil jeg ikke kunne tage hendes frihed fra hende. Det ville hun ikke acceptere. Men hun plejer aldrig at løbe over på den anden side, og holder sig inde for området, i hvertfald kommer hun når jeg kalder. Jeg kan slet ikke se hvad hun skal over på den anden side af vejen, det er simpelthen så urimeligt....
Mange tak for de søde og og kære tanker, de varmer virkelig i denne møg tid....
Hvor er verden ond.... !!