{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.422 visninger | Oprettet:

hvad kan vi gøre? {{forumTopicSubject}}

Vi har en huskat på lige knap 10 år, som det sidste års tid er begyndt at besørge andre steder end i kassen. Hun både tisser og skider i hundekurven, bag sofaen, på gulvet osv... Derudover bruger hun ekstremt meget tid på at vaske sig hele tiden hvilket resulterer i mange hårbolde alle mulige steder, fx i vores søns seng.
Vi er nået dertil nu at vi dårligt tør lade hende være uden opsyn, da vi så aldrig ved hvor hun besørger næste gang.
Hendes kattebakke bliver skiftet og passet fint (faktisk er hun mere urenlig efter kassen er blevet skiftet end når der ligger noget i den), hun har fri adgang til den og den er gemt lidt væk så hun har fred og ro i den...
Men hvorfor pokker besørger hun så andre steder og hvad kan vi gøre ved det?
Vi har et barn på 2,5 og en nyfødt så vi har ikke så meget overskud til at gå og holde øje med hende hele tiden så vi har været ude i om hun skulle have fred, da hun efter min mening virker lidt stresset, men vi vil jo heller ikke bare aflive hvis der kan gøres noget ved problemet. Hun er desværre bare blevet mere end byrde end en fornøjelse efterhånden da hun også er begyndt at kradse i møblerne...
Hun har et stort kradsetræ, aktivitets foderskål, mulighed for at komme ud, men intet har hjulpet...

Nogle gode forslag?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  hvad kan vi gøre?
  • #1   8. mar 2015 har i været forbi dyrlægen?

  • #2   8. mar 2015 Hun kan nemt have blærebetændelse - det viser sig gerne i form af tissen og besørgning alle andre steder end i bakken, ligesom det kan være derfor hun slikker sig meget.
    Så enig med Anja - Et besøg ved dyrlægen er nødvendigt, så katten kan blive behandlet uanset hvad det nu er den fejler. Katte bliver ikke bare urenlige sådan lige - det har ofte en årsag.


  • #3   8. mar 2015 Nej har ikke vlret ved dyrlægen. Hun har før haft krystaller i urinen men der var hun helt anderledes. Hun besørgede ikke andre steder men gemte sig og havde ondt. Sådan virker hun slet ikke nu... men vil da lige høre dyrlægen ad i morgen om de lige kan tjekke urinen..

  • #5   8. mar 2015 Ja hun kan ligge højt på kradsetræet hvor hun har fred og ellers er der adgang til værelserne hvor hun også får ro.. og hendes mad står i et vindue så hun også har det i fred...
    men ja jeg får hende lige tjekket for krystaller for en sikkerheds skyld.

    Men hvis det er stress over børnene hvad så? Det kan vi vel ikke gøre meget ved???


  • #8   9. mar 2015 Det kan være alderen, nogle dyr bliver urenlige når de bliver gamle, de kan ikke holde sig og nå i kassen eller ud. I skulle måske se på den og vurdere om den stadigvæk er en glad, frisk kat med et godt katte liv. Ti år er en høj alder. Jeg tror den slikker sig så meget fordi den lækker urin og føler sig uren. Når vi bliver gamle kan vi jo også døje med at holde os, dyr forstår ikke det er fordi de er gamle, derfor er det vigtigt I gør det bedste for katten, så den ikke midster sin selværd. Hvis det var min kat ville jeg begynde at vurdere om det var ved at være tid den fik fred. Det er en svær beslutning, men det er den vi må tage som ansvarlige dyreejere. Jeres kat kan mærke at I er sure over det den gør, og det er synd når det er noget den ikke selv kan styre. Tro mig jeg har set mange gamle katte/hunde med de problemer i min tid på Dyrehospital. Hvis det var min kat ville jeg give den fred og sige tak for ti dejlige år sammen med den. Håber I træffer den rigtige beslutning. I må ikke give den et nyt hjem, det er synd i den alder.

  • #9   9. mar 2015 Jeg ser to muligheder:

    Stress over familieforøgelsen eller ændringer i familien

    Alderdom

    I bør tage forbi dyrlægen og snakke om adfærden og som måske vil anbefale jer noget stressdæmpende eller eventuelt kan i prøve med feliway i stikkontakten.

    Men hvis det er alderdom, er løbet nok desværre kørt:(


  • #11   10. mar 2015 Lotte

    Alt er relativt med med kat.
    10 år kan nemt være gammelt for en kat.

    En kat bliver mellem 10 og 20 år og dø af alderdomssygdomme hele vejen igennem de sidste 10 år, men man kan ikke rigtig sammenligne kattealder med menneskealder, sådan direkte.

    Så katten kan nemt være så gammel, at hjernen er begyndt at svigte (jeg tror dog mest på stress)


  • #12   10. mar 2015 Tak for jeres svar alle sammen. Vi har snakket meget om hendes velbefindende og vi tror ikke hun er voldsomt glad og tilfreds hvilket jo er klart hvis hun er stresset... min kæreste mener det bedste for alle ville være aflivning og jeg kan da også godt se det, netop også pga hygiejne i forhold til børnene... men æv en træls beslutning altså smiley
    Jeg skal til dyrlæge med hunden i morgen så jeg tager lige en snak med dem om hvad de mener...


  • #13   13. mar 2015 Update til dem der vil vide det:
    Dyrlægen mente også det var stress, og da hun er for nervøs til at få et nyt hjem og vi jo ikke rigtig kan fjerne årsagen til hendes stress (som formentlig er børnene), anbefalede dyrlægen at vi gav hende fred. Så vi har fået tid til aflivning på onsdag smiley
    Jeg synes godt nok ikke det er sjovt, men tror heller ikke hun har det særlig godt så det er jo nok det bedste for hende... men øv altså... smiley


  • #14   13. mar 2015 Det er desværre noget som høre med når man er en ansvarlig katte ejer og forældre smiley
    Her er Fabian , han er knapt 2 og passer perfekt sammen med mit barnebarn, dette billede er taget få dage efter han flyttede ind


    profilbillede
  • #15   13. mar 2015 Ej, hvor sjovt, han hedder det samme som vores ældste søn hehe...
    Men ja, man ved jo at man på et tidspunkt kommer til at tage beslutningen om aflivning af sine dyr... Men øv, hvor er det bare slet ikke sjovt altså. Jeg ved at hun ikke har det særlig godt med børnene. Derudover har hun været flyttet nogle gange, jeg fik hende da hun var lige knap 2 år, og derefter er jeg flyttet to gange med hende, og så er der kommet en hund og to børn til derefter... Hunden har hun det fint med, de kan sagtens ligge "i ske" og hygge sig, men børnene er hun ikke helt tryg ved og hun tør heller ikke rigtig være ude mere efter vi er flyttet... Hun har altid været meget sky, og de her forandringer har jo ikke hjulpet på det... Så det begynder efterhånden at blive synd for hende, så jeg tror også det er den rette beslutning, men det gør ikke beslutningen nemmere...


Kommentér på:
hvad kan vi gøre?

Annonce