{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.488 visninger | Oprettet:

Voksen kat og hund {{forumTopicSubject}}

Nogen der har erfaring med at sætte en voksen kat sammen med en hund?

Som nogen måske har fulgt med i, har jeg fået min gamle hankat hjem efter nogle år som avlskat. Nemo faldt hurtigt godt til i katteflokken, og efter få dage var han "far" til mine killinger.

Han er sød og kærlig overfor både killinger og hunkatte, men min hund... Er han MEGET efter. Hunden er meget forsigtig omkring Nemo, men stadig kan Nemo finde på at gå til angreb på hende. Jeg er lidt bekymret for den dag hunden får nok. Tror ikke hun vil sige fra på en pæn måde til den tid.
Mit spørgsmål er, KAN man lære en kat på 4 år at acceptere en hund? Eller bør jeg finde ham et roligere hjem?
- Næste projekt er nemlig at han skal introduceres for min anden hankat der lige er været kastreret... Men er i tvivl om det er et umuligt projekt jeg har gang i, og om det bedste for alle parter er at Nemo finder et hjem den hund og hankatte...
Selvom jeg rent egoistisk virkelig ikke ønsker at skille mig af med ham smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Voksen kat og hund
  • #1   29. okt 2014 Det skal lige siges at hunden er en Siberian Husky og ikke en Chihuahua. Så bliver hunden først rigtig sur, så er der altså ikke meget Nemo tilbage tror jeg... smiley
    Hunden er opvokset med katte og killinger, så er ret tålmodig. men hun er begyndt at vise tænder af Nemo når han nærmer sig, hvilket jo ikke er et godt tegn på at det skulle gå den rigtige vej, desværre...


  • #2   29. okt 2014 Øv Ditte, jeg kan desværre ikke hjælp..

    Men jeg ville da ellers mene at hvis hunden på ingen måde genere katten, så burde katten lære at kunne acceptere hunden..

    Og det lyder jo til at din hund på ingen måde vil katten noget, så jeg undre mig meget over kattens opførsel, måske har den haft en dårlig oplevelse med en hund der hvor den er kommet fra, har du nogen anelse om det??


  • #3   29. okt 2014 han har gået i løbegård i al den tid han har været væk fra mig, så ingen nærkontakt med hund.. Dog var han stukket af i 2 uger derfra engang, der vides det jo ikke hvad han har oplevet...

    Men min hund gør nemlig slet ingenting! Faktisk prøver hun at undgå Nemo. Han er sprunget på hunden 3 gange, og hunden har ikke givet igen... Endnu. Men det kommer er jeg ret sikker på, hvis Nemo bliver ved med den adfærd...


  • #4   29. okt 2014 Jeg har kun prøvet med killinger. Her var der begge gange lidt hvæsen de første 2-3 dage, så kan desværre heller ikke lige hjælpe. Hvor længe er det siden i fik katten hjem igen?

  • #5   29. okt 2014 Ja det er jo så spørgsmålet hvad der er sket i de 2 uger han var væk..

    Jeg er helt blank på hvad du kan gøre, for du skal jo sådanset lære Nemo at hunden ikke er en fare, for i mine øre lyder det jo som om katten tænker at angreb er det bedste forsvar, altså at han er utryg ved hunden, hvilket der jo ingen grund er til endnu..
    Men som du siger på et tidspunkt får hunden måske nok, og hvem ved hvad der så sker..


  • #6   29. okt 2014 Nemo har været her i snart 2 måneder... Og det er ofte når hunden ligger stille og sover, at Nemo er ved at snige sig ind på hendem hvor jeg når at stoppe ham... Men jeg skal være OBS konstant, så jeg tør ikke holde dem sammen om natten..
    Nogle dage er der slet ingenting. De kan ligge 20 cm fra hinanden og sove i sengen eller sofaen. Den anden dag løber Nemo til angreb når vi kommer ind fra gåturene, eller bare hunden går forbi en af kattene... Det er lidt underligt, og ret frustrerende.


  • #7   29. okt 2014 Ja det lyder lidt underligt, at han endnu ikke accepterer hunden, og ja det må da være ret frustrerende. Tænkte umiddelbart at det skulle have tid, men 2 måneder det er meget længe synes jeg. Har desværre ikke rigtig nogle bud på hvad du kan gøre, men tænker lidt, at han måske har haft en dårlig oplevelse med en hund, mens han var væk i de par uger

  • #8   29. okt 2014 ja det er noget rigtig møg, for Aladdin (den anden hankat) kan godt med hunden. Så havde håbet det kun var de to hankatte jeg skulle arbejde med, men det er ret omstændigt lige nu smiley

  • #9   29. okt 2014 Jeg er godt nok igang med at sammenføre en 4 årig hunkat med en 2 årig hanhund. Hun (Feline) har aldrig mødt en hund før. Han (Carlos) har aldrig mødt en kat før. Men det til trods går det faktisk ret godt.
    Jeg var især nervøs mht Felines reaktion, fordi hun HADER andre katte. Så jeg var lidt spændt på, hvad hun sagde til en hund. Carlos er en Bichon Havanese, så han er dårlig større end hende.
    Feline bestemmer. Selvom det foregår i Carlos' hus og på hans territorium, så bestemmer hun altså. Han er simpelthen bange for hende. Hun løber efter ham, og slår ud efter ham. Men det er i leg, har vi opdaget. Hun har ikke kløerne ude, og hun venter bagefter på, han skal løbe efter hende. Og i sidste uge skete det så. Han vente om og løb efter hende. Og nu "leger" de så på denne måde. Det sker da at hun ikke gider, og dermed kradser ud efter ham og hiver en tot hår af (han har nok af det!:)), men for det meste går det fint.
    De er ikke perlevenner, men de kan da lige stikke snuderne sammen et par gange om dagen. Feline hopper op i højderne, når hun ikke gider ham, og han piver og skal "reddes", når hun får tvunget ham op i et hjørne.
    Men jeg synes faktisk det er en succes, i forhold til hvordan det kunne være gået. Jeg har desværre ingen gode råd til dig. Her lod vi dem bare være, og har på intet tidspunkt "grebet ind". Vi "redder" dog Carlos, når hun "mobber" ham for meget. Men han er i forvejen en bangebuks.
    Så selvom det kan lykkes, har jeg altså ingen fantastisk løsning på hvordan!


  • #10   29. okt 2014 Det lyder som en god ide, at de aldrig er alene.

    Nemo er åbenbart mindre bange for hunden når den ligger stille, kan det ikke bruges i noget træning med godbidder, altså strengt kontrolleret samværd?


  • #11   29. okt 2014 Nemo er slet ikke bange for hunden smiley
    Faktisk nærmere omvendt... og godbidder tør jeg slet ikke omkring de to, så bliver der først kamp smiley De er begge dominerende omkring mad nemlig. Men sjovt nok er Nemo ikke når det gælder de andre katte, han venter pænt til pigerne og killingerne har spist vådfoder før han går til tallerkenen... Så det er altså ikke let at lure hvad det er, udover det bestemt er personligt mod hunden


  • #12   29. okt 2014 Mmmm har hørt et sted, at godbid for, at se væk fra den anden skulle virke, eller kaste godbidder så de må se væk fra hinanden for, at finde den,,, altså præmie for at ignorere hinanden og ikke for, at stå pænt ved siden af hinanden smiley

  • #13   29. okt 2014 Det er da et forsøg værd. men det er så svært at finde ud af ham omkring hunden. For han sover jo det ene øjeblik tæt på hende (med 10-20 cm mellemrum) og det næste er han opmærksom på hver en bevægelse hunden gør, og sidder parat til angreb... det er lidt underligt synes jeg.... Som om han ikke kan finde ud af om hunden er farlig eller ligegyldig...
    Hunden er bare ved at få nok, og er begyndt at vise tænder af ham når kan er for tæt på... Frygter sådan det en dag ender galt.


  • #14   29. okt 2014 Hvis det er så slemt er der kun 2 ting du kan gøre, låge mellem dem ( kan også bruges i træning) eller Nemo må flytte smiley smiley

  • #15   29. okt 2014 ja.... det er også det jeg frygter smiley
    Og han skal også til at forholde sig til Aladdin... Er bange for det er et umuligt projekt jeg er gået igang med... Men jeg giver det en måneds tid endnu, såfremt det ikke bliver værre, og ellers må jeg jo med tungt hjerte finde et nyt hjem til Nemo, igen smiley :-(

    Han er bare SÅ sød og kælen overfor kattene og for mig og mine gæster, han nusser, spinder og vil bare have kærlighed. Han kaster sig for fødderne af en og elsker at blive børstet mm. alt i alt en SKØN kat! Og en lækker stor bamse smiley
    Han er bare ikke glad for hund!


  • #16   30. okt 2014 Jeg kom til at tænke på, om Nemo forstår ros?

    Så man kan rose ham, når han ignorerer hunden? Det gør vi også meget i. Når de går forbi hinanden uden at der sker noget, får de begge stor ros.

    Det føler jeg i hvert fald har hjulpet en del i starten.


  • #17   30. okt 2014 Det er da bestemt et forsøg værd i hvert fald smiley han er et stort nussehovede, så det er da ikke usandsynligt det kan virke Karina. Det må prøves smiley

Kommentér på:
Voksen kat og hund

Annonce