Skal jeg aflive min kat? :'( {{forumTopicSubject}}
Det blev desværre en meget lang beskrivelse, men jeg håber i vil bruge tiden på at læse den: )
Det er nok nemmest hvis jeg starter fra begyndelsen:
For snart 5 år siden fandt min svigerindes venindes nabo en lille efterladt killing. Han tog den ind, men da han ikke havde særligt forstand på katte, overtog min svigerindes veninde den et par uger sener. Her faldt den aldrig rigtigt til og kunne ikke med den kat hun havde i forvejen. Siden havnede den hos min svigerinde, med samme resultat. Så det ende med at min mand og jeg tog den til os. Mit bud er den har været omkring 16 uger på det tidspunkt.
Da han var lille lå den hver morgen på mit bryst og pattede på sin hale. Flere gange tissede han også på mig. Han tissede også i lejligheden, og da han var omkring et år fik vi ham kastreret. Dette stoppede en del af tisserriet (han tissede stadig på dørmåtten, og det var til at bære).
For 1 1/2 år siden flyttede vi ind hos mine forældre 3 måneder, mens vi satte vores nye bolig i stand. Her begyndte han at tisse igen. Han kom dog godt ud af det med deres kat, så da vi flyttede ind i den nye lejlighed, besluttede vi at få en kat mere til at holde ham med selskab. Der var selvfølgelig lidt gnidninger i starten, men efter en måned var de som pot og pande.
Han er nu knapt 5 år.
For 3 måneder siden fik han blærebetændelse og gik og tissede små dråber over det hele. Han kom selvfølgelig straks til dyrlæge og blev behandlet færdig.
Da vi skulle på sommerferie en uge, blev kattene passet hos min mands søster. Her begynde han at virke stresset og slås med vores anden kat. Søsteren kunne heller ikke få lov at rører ham. Han tissede også, flere gange lå han i sit eget tis, hvilket jeg finder meget betænkeligt. Men da vi kom og hentede ham, blev han "sig selv" igen. Vi havde ingen problemer med at nusse ham.
Han har dog fortsat tisserriet her hjemme. Han bliver også jaloux på vores anden kat, og slår ud efter den hvis den gør tilnærmelser til os.
Alt dette var næsten til at leve med, hvis ikke det var fordi vi skulle have et barn om små 6 mdr. Jeg elsker ham meget højt, men har svært ved at overskue alt det katte tis, sammen med en baby. Vi har overvejet af finde et nyt hjem til ham, men efter hans opførsel hos min mands søster, tror jeg ikke det ville gå godt. Han har knyttet sig alt for meget til os. Men samtidig elsker jeg ham så højt, at jeg har svært ved at tage beslutningen om at ende hans liv. Hvad skal jeg gøre??!
Line
jul 2008
Følger: 57 Følgere: 734 Katte: 12 Emner: 705 Svar: 7.967
maj 2012
Følger: 2 Følgere: 61 Katte: 4 Emner: 73 Svar: 9.105
Jeg mener, at når eller hvis i ikke længere magter ham, må i sige et sidste farvel til ham.
Egentligt vil jeg sige det er fantastisk i har klaret hans særheder og tis så længe.
Han har jo egentligt ikke haft en chance ( jo i har givet ham en, forstå mig ret) med den start han har fået i livet, fortidligt fra mor for mange hjem og ikke den bedste prægning på kat.
aug 2013
Følger: 1 Svar: 5
jan 2012
Følger: 9 Følgere: 110 Katte: 3 Emner: 132 Svar: 11.512
Jeg syntes som Lotte at du skal en tur omkring dyrlægen igen, for urinvejssygdomme er ofte stressrelaterede, og er en kat først begyndt at have problemer med urinvejene så er der desværre rigtig gode chancer for at de vender tilbage igen og igen og igen, taler af erfaring..
At han er urenlig handler nok delvist om hans start på livet men også at han er blevet kastreret for sent, han var allerede begyndt at markere..
Det er i bund og grund kun dig der kan tage beslutningen om at ende hans liv, men du skal opveje om du kan leve med urenligheden, og ikke fordi du skal have barn, for det er den dårligste undskyldning for at aflive katten, men fordi livet ikke er værdigt for ham, en kat der er til evig irritation fordi han ikke kan finde ud af at være renlig har ikke et værdigt liv, eller hvis han konstant er stresset..
Er han indekat eller kommer han ud også??
nov 2011
Følger: 5 Følgere: 2 Katte: 4 Emner: 41 Svar: 508
Er enig med Lotte, dyrlæge tjek i hoved og røv så i er sikre på at han ikk fejler noget, men kunne desværre lyde på adfærdsproblemer efter at være kommet alt for tidligt fra sin mor og blive præget af andre katte. Er enig med Jette også, det er flot at i har klaret hans særheder så længe. Men sig farvel til ham i stedet for at placere ham et nyt sted
jan 2012
Følger: 9 Følgere: 110 Katte: 3 Emner: 132 Svar: 11.512
At omplacere ham er ikke en mulighed, enten lever i videre med hans særheder i tilfælde af at han er rask altså, eller også ender i hans liv..
jan 2011
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 1
Har lige ringet til dyrlægen og fået en tid i dag, så må vi se om der kan gøres noget for ham (evt. om det er værd at give Feliway en chance). Det har min samvittighed det også bedst med.
Ja, han er inde kat, men kommer dagligt på altanen eller i snor i haven.
jan 2012
Følger: 9 Følgere: 110 Katte: 3 Emner: 132 Svar: 11.512
Grunden til at jeg spørger er at noget tyder på frustrationer, og måske kunne det hjælpe at give ham hans frihed hvis det var muligt..
Skal jeg aflive min kat? :'(