{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.368 visninger | Oprettet:

Aggressiv killing. {{forumTopicSubject}}

Hej alle sammen.
-Jeg har længe ønsket mig en kat sammen med min kæreste og nu har vi så fået en killing af et vennepar. De har haft hende siden hun var 3-4 uger gammel, hun er gade kat. De har haft hende i noget tid, men nu har vi fået hende fordi de ikke kunne have hende mere. Hun er meget sky og kan ikke lide hænder hun hvæser og river hvis hænder kommer for tæt på hende, og man kan ikke røre ved hende. Hun er super sød og legesyg, men vi kan bare ikke komme tæt på hende. Hvad kan vi gøre for at få en dejlige kat?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Aggressiv killing.
  • #1   11. jan 2014 Hvor gammel er hun nu?

    Det er måske heller ikke super gennemtænkt at anskaffe sig en sky kat med en dårlig start på livet, hvis man ønsker sig en sofa-putte-mis smiley

    Det er bestemt ikke sikkert i får en kælen kat ud af hende nogensinde, men det bedste i kan gøre er at tage det i hendes tempo = laaaaaangsomt!! lad hende komme til jer. Hun føler sig truet hvis i bliver ved med at henvende jer på trods af hun afviser jer så tydeligt...


  • #2   11. jan 2014 Man må håbe den var 12 uger da i fik den..

    Killingen har været ALT for lille til at være væk fra sin mor, og er højst sandsynligt skadet psykisk af det


  • #4   11. jan 2014 Jeg må desværre være helt enig med Felis her..

    Jeg har selv stiftet bekendtskab med killinger fra et kuld hvor mormis først dukkede op med killingerne da de var omkring 4 uger, de havde dog deres mor som var meget social, så de blev dog kælne, men var for evigt sky overfor høje lyde, hurtige bevægelser og uvante ting, de blev ikke sofa katte, men da de var udekatte på landet fungerede det fint..



  • #5   11. jan 2014 Killingen er IKKE aggressiv, men meget, meget bange, stresset og konstant i forsvarspolition, og det kræver MANGE års erfaring og et indgående kendskab til kattes adfærd + lang tid med ro og en engels tålmodighed at få den gjort tillidsfuld.

    Jeg tvivler på, det er en opgave, I kan påtage jer - især da den allerede har været et sted før, hvor den er opgivet.

    Jeg er ellers modstander af at aflive sunde, raske dyr, men i dette tilfælde vil jeg råde til det, både for jeres, men især for killingens skyld.
    Det er heller ikke altid nok, at et dyr er fysisk rask, hvis det mentalt er kvæstet.



  • #6   12. jan 2014 Må melde mig enig med de andre desværre. Der er ret stor sandsynlighed den har mentale men resten af livet når den har været taget fra moren så tidligt

  • #7   12. jan 2014 Ved du hvad Cindie:
    Jeg erklærer mig enig med Mega og jeg synes at det er synd at I har fået en kat der slet ikke er socialiseret som den skulle.

    Når det er din første kat, så vil jeg anbefale at du finder en sund og rask kat og det kan du sagtens finde på et internat og så kan du stadig sige, at du har reddet et liv smiley
    Men.....
    Den slags katte er bestemt ikke for nybegyndere. Det er synd for jer at andre bare har smidt et sundt dyr i armene på jer der overhovedet ikke har fået bare nogenlunde de bedste betingelser for at blive en sofa-kat.


  • #8   12. jan 2014 Jeg synger i kor med resten af flokken

  • #9   12. jan 2014 Da jeg boede hos min far, fodrede vi en lille vildkat nede i kælderen, tror hun var 8 uger gammel, og efterhånden som tiden gik begyndte hun at komme med ind. Marco vores han mis på omkring 5 år der, sørgede for hygge omkring hende, de blev pot og pande. Men der gik et halvt år før hun ville snakke med os, og det endte med at hun begyndte at putte og blive kælen, men kun overfor mig og min far, ingen andre kunne komme til hende.. Så det kan godt lade sig gøre, men det tager laaaang tid. Jeg ville ikke gøre det igen. De beholder stadig mange af deres vildkatte træk, og du vil f.eks aldrig kunne komme til at løfte den uden den går helt amok.

  • #11   12. jan 2014 Cindie - Bor I i omgivelser hvor katten kan få udeadgang?
    Og har venneparret haft andre killinger/kat i hjemmet, da de tog den lille killing ind?
    I bekræftende fald skulle der vel være mulighed for, at I kan give katten et godt liv hos jer (hvis I er indstillet på kun at være foderværter).
    Men det vil være dyrplageri at have en så usocialiseret kat som indekat i lejlighed smiley og i så fald er jeg enig med de andre i, at der desværre ikke er anden udvej end den tunge gang til dyrlægen.
    Videreformidling endnu engang må I endelig ikke udsætte killingen for!

    ... Flere oplysninger om killingen kunne være interessant. Hvad var grunden til at venneparret ikke kunne have katten længere? og kunne de komme til hende med hænder? og hvor gammel er den nu?


  • #12   12. jan 2014 Åh hvor er jeg ked af at høre 1. at killingen åbenlyst er så bange og frustreret så tidligt i sit liv 2. at i har fået en så skadet kat som førstegangskat.

    Tror dog ikke nødvendigvis i behøver at aflive den, men i SKAL være indstillet på at beholde den hele dens liv. I må ALDRIG videreformidle den, så hellere aflive den. Derudover kommer det til at tage lang tid.
    Tænker at det vil hjælpe hvis i får endnu en kat, som er meget socialiseret og vant til udelukkende at være indendøre. Det kan sandsynligvis indgyde noget tillid til den skræmte misling smiley

    Vi købte en hund (½ formel 1 labrador, 1/4 dobermann, 1/4 borderbollie) fra et internat. Den var 10 måneder gammel og havde allerede haft mindst 7 hjem. De ville aflive hende hvis hun ikke fungerede hos os, da hun ikke skulle prøve at komme ud til flere nye hjem. Hun var aggressiv, urenlig og sprang over hækken og stak af hver gang vi lukkede hende ud.
    Det hele viste sig at være et tillidsspørgsmål og nu, 4 år efter, er hun den sødeste, mest kærlige hund nogensinde - overfor os. Hun er ikke aggressiv overfor nogen mere, men hun er reserveret og skal hun fra os, så bliver det over regnbuebroen. Dyr der har haft sådan en start er desværre meget skrøbelige.


  • #13   12. jan 2014 Hunde og katte kan ikke sammenlignes..

  • #14   12. jan 2014 Beltane, det har du ret i, men princippet er det samme.
    Tålmodig, tålmodighed og atter tålmodighed!

    Det synes jeg ikke at en ny katteejer skal udsætte sig selv for.
    Hun har ønsket sig en kat, men denne kat bliver aldrig en tryg sofakat.
    Desværre. smiley


  • #15   12. jan 2014 Forskellen er her, at hvis killingen ikke har haft fundamentet for tillid i starten af livet, hvordan skal den så vide den kan stole på mennesker?

  • #16   12. jan 2014 Det har du ret i.
    Elvis er født vildkat, men var så p**** nysgerrig, så hans mor kunne ikke standse ham fordi han skulle hen og snakke med de underlige skabninger på 2 ben.

    Jeg "snuppede" ham da jeg kunne mærke at Missemor var ved at præge ham til et vildkatteliv. Han var 16 uger.

    Jeg kan i nogle situationer se, at vildkatten kommer op i ham, men da han har haft menneskekontakt fra en alder på ca. 6 uger, så er det ikke så galt.

    Så en kat der for det første er blevet "bortført" fra son mor og derefter blevet kastebold, der ser jeg også kun muligheden for en menneskevant kat der har en fast fodervært.
    I hvert fald i de første par år, så kan det være det ændrer sig.


  • #17   12. jan 2014 Heidi: Gennem tusindvis af positive associationer med mennesker. Så kan langt de fleste domesticerede dyr lære tillid. Dog vil den næppe blive den perfekte skødekat. Den vil altid have mén og konfliktadfærd, så det er noget man skal være indstillet på at leve med, ellers er det bedst at lade den sove ind desværre.

  • #18   12. jan 2014 Nej det er fundamentalt ikke det samme

    Hunde kan tage familien ind som sin flok, og derfor ikke være lige så psykisk skadet som en killing


Kommentér på:
Aggressiv killing.

Annonce