{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.207 visninger | Oprettet:

Nyt familiemedlem {{forumTopicSubject}}

I dag kom dagen endelig; den dag hvor vores nye familiemedlem flyttede ind. smiley

Amanda, som hun hedder, er 6 år gammel og en super dejlig, snakkesalig og kælen skønhed. Hun er oprindeligt internatkat og har tidligere tilhørt min kollega, men husets jagthund var ikke helt indforstået med, at hun ikke måtte jages og "nedlægges", så derfor blev min kollega nødt til at finde et nyt hjem til hende. Hun spurgte mig, om jeg kunne tænke mig at overtage prinsessen, og det tog ikke lang betænkningstid at sige ja tak.

Jeg var selvfølgelig spændt på, hvordan introduktionen til vores 5 andre katte og vores Berner Sennen hund ville gå, men indtil videre ser det ud til at gå over al forventning. Der har været lidt knurren og hvæsen på behørig afstand af hinanden, men ingen direkte konflikter, og lige nu ligger smuksakken i skålen på kradsetræet og tager sig en lur. Så jeg er rimelig optimistisk og tror helt sikkert nok, Amanda skal falde godt til her, så hun kan få lov til at blive her til sine dages ende. smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Nyt familiemedlem
  • #1   22. dec 2013 Tillykke med hende og hvor er hun smuk smiley

  • #2   22. dec 2013 Hun ser rigtig sød og smuk ud smiley Dejlig "julegave" at få smiley

  • #3   22. dec 2013 Der er jo simpelthen ikke andet end at sige et stort tillykke med smuksakken og hvor er det dejligt at du vil give en 6 årig nogle gode år smiley

  • #4   22. dec 2013 Nøj hvor er hun lækker!

  • #5   22. dec 2013 Tak skal I have. smiley

    Selv om Amanda er 6 år gammel, har hun jo stadig mange gode år at leve i... formodentlig da, i hvert fald. Så da jeg umiddelbart ud fra min kollegas beskrivelse vurderede, at hun ville passe udmærket ind her hos os (her tænker jeg i forhold til vores andre katte, hunden osv.), tog det ikke mange overvejelser at sige ja tak til hende. smiley


  • #6   22. dec 2013 Tillykke med din nye hjem, Amanda smiley

    (og selvfølgelig også tillykke til Louise og resten af familien ;-), hun ser dejlig ud).


  • #7   22. dec 2013 Tak. smiley Jeg har lige siddet og kigget i Amandas papirer og kan se, at hun er født den 10. juni 2005, så hun er faktisk ikke 6 år, men 8 år gammel... Min kollega må have husket forkert. smiley

    Men det gør hende nu ikke mindre dejlig. smiley

    Dog har jeg en lille bekymring... Det er efterhånden mange år siden, jeg sidst har prøvet at sammenføre voksne katte/introducere en voksen kat i nyt hjem, og dengang var mine faciliteter lidt anderledes, så da startede jeg ud med at have den nye kat i et rum for sig selv i nogle dage med mad, vand, bakke osv. Det er desværre ikke rigtigt muligt her, hvor jeg bor nu, da hele vores hus er meget åbent med et fåtal af døre. Derfor valgte jeg at lukke hende ud af transportkassen i vores stue, hvor der dels er flest muligheder for at komme op og sidde højt, hvis hun blev utryg.

    Det går på mange måder også fint... Hun er meget snakkesalig overfor os. Dog hvæser og knurrer hun, hvis hun synes, de andre katte kommer for tæt på, men hun har da bevæget sig lidt rundt i stuen og udforsket. Og der er ingen, der er røget i totterne på hinanden, så det er jo positivt. smiley

    Men, men, men... udfordringen er den, at mad, vand og kattebakker af hensyn til hunden befinder sig på 1. salen. Det vil sige, at Amanda skal gennem køkken/alrummet og op ad trappen for at få noget at spise og drikke og for at komme på bakken. Det er ret lang vej for at finde de mest basale fornødenheder, og hvis jeg havde tænkt mig bare LIDT om, da min kollega kom med hende, havde jeg også lukket hende ud af transportkassen deroppe.

    Derfor ville jeg, da hun havde været her nogle timer og fået sig en lille lur osv. og faktisk egentlig virkede forholdsvis afslappet, tage hende på armen og bære hende ovenpå. Det syntes damen dog ikke om; hun hvæsede af mig og markerede, at her overskred jeg altså hendes grænse... sikkert, fordi hun trods alt er stresset og utryg ved alt det nye.

    Hun har én gang af sig selv været på vej til at hoppe ud i køkken/alrummet, men så kom hunden springende (han tror helt automatisk at sådan en ny kat KUN er til for ham; derfor har vi også afspærring ind til stuen, hvor Amanda er p.t.) og skræmte hende.

    Derfor er jeg nu en lille smule i tvivl om, hvordan pokker jeg lige griber toilet- og madsituationen an her fra?

    Hvad ville I gøre, hvis I var mig?

    Ville I prøve at løfte hende op og bære hende ovenpå igen og løbe risikoen for at få et klo- eller tandsæt i en hånd, en arm eller en kind?

    Ville I lade hende selv udforske og finde rundt og stole på, at hun ikke gør toilette på uønskede steder, før hun finder frem til toilettet?

    Eller ville I flytte et af toiletterne midlertidigt ind i stuen sammen med en skål vand (mad dur ikke, for det vil hunden i givet fald nok hoppe over afspærringen og spise; han respekterer den normalt, selv om han teoretisk kan hoppe over, men jeg frygter, at fristelsen ved en skål kattemad vil blive for stor, hvis vi samtidig er væk hjemmefra)?

    Eller måske noget helt fjerde? Jeg er meget i tvivl om, hvad der vil være bedst; først og fremmest for Amanda, men også sådan rent praktisk...

    Haha... jeg føler mig sgu næsten som nybegynder igen, altså! smiley :D Og så føler jeg mig også ualmindeligt dum, fordi jeg ikke helt fra start tænkte på det med bakken osv. Det BURDE en "kattekælling" med min erfaring altså have gjort... smiley


  • #8   22. dec 2013 Tillykke med hende hvor er hun dog en smuk kat smiley

    Mht til hvad du gør med mad, vand og toilet til hende, så ville jeg nok midlertidigt sætte en kattebakke i stuen til hende da det er her hun for øjeblikket er mest tryg, og så tænker jeg kan du ikke sætte mad og vand på kradsetræet?? Der kan hunden vel ikke få fat i det..

    Jeg har selv den ene af mine madskåle til at stå på et af mine kradsetræer fordi min den store kat ville æde rub og stub hvis hun kunne komme til det, hvor min den lille kat er mere småt spisende, den store kan ikke komme op på det kradsetræ hvor der står en madskål, så der har den lille det i fred, det skal siges at den store ikke sulter, hun får sin mad i en foderlabyrint, men hvis jeg kun fodrede i den så ville den lille ikke få den mad hun har behov for..


  • #9   22. dec 2013 Tak for svaret, Heidi. smiley At sætte en bakke ind i stuen, er også det jeg hælder mest til... både fordi det er der, hun føler sig tryg, og fordi jeg selvfølgelig helst vil undgå "uheld"...

    Ang. mad på kradsetræet er det faktisk et rigtig godt forslag, men kan hunden ikke komme op til det, vælter han simpelthen bare kradsetræet. Det sidder blot i spænd mellem gulv og loft, så +60 kg. Berner Sennen hanhund vil ikke have problemer med at vælte det på sigt, hvis han giver sig til at stå og hoppe op ad det. smiley

    Så i hvert fald i nat tror jeg, at jeg nøjes med vand... og så må vi se, hvordan det går i morgen. Tør hun så stadig ikke komme ud af stuen, får hun selvfølgelig noget at spise derinde. smiley


  • #10   22. dec 2013 Ja, bakke og vand i stuen - det synes jeg du er nødt til.
    Og mad skal hun jo da også have - kan du ikke sætte noget lækkert frem til hende, mens hunden spiser i køkkenet?


  • #11   22. dec 2013 Er det ikke muligt for natten at holde hunden væk fra stuen??

  • #12   22. dec 2013 Tinka, hvis hun stadig sidder i stuen i morgen tidlig, når jeg står op, får hun selvfølgelig mad derinde, mens jeg er der til at holde øje med, at hunden ikke hopper ind og blander sig. For du har helt ret; hun skal selvfølgelig også have mad. Men da hun sidst fik mad i eftermiddags, inden hun flyttede ind her, og jeg også har givet hende lidt godbidder i løbet af aftenen for at lokke hende med mig ud for at kigge nærmere på mad- og toiletfaciliteterne, mener jeg ikke, der sker noget ved at vente med at give mad til i morgen tidlig (jeg står op kl. 5). Jeg vil jo gerne, at hun stille og roligt bevæger sig ud af stuen og finder frem til den "rigtige" foderskål, så det gør ikke noget, hvis hun bliver lidt sulten. smiley

    Vand + bakke får hun ind nu, så hun i hvert fald ikke skal sidde og være tørstig, og hun i øvrigt også har mulighed for at komme på toilet, hvis hun er trængende. smiley

    Ang. at holde hunden væk fra stuen i nat, så er der som sagt spærret af, og det respekterer han normalt, selv om han KAN hoppe over, hvis han vil, men der er kun en rundbue og ingen dør, så helt lukke ham fra, kan jeg ikke. Så skal jeg lukke ham ud i bryggerset, hvilket ville stresse ham, da han ikke er vant til at være alene derude om natten. Men det er også kun, hvis der står mad derinde, han kan lugte, at jeg er bange for, han springer over og spiser det.


  • #13   22. dec 2013 Nej, der sker næppe noget ved at vente med mad til i morgen, men jeg ville nu alligevel give hende noget her i løbet af aftenen, så hun får sikkerhed for, at hun er flyttet ind et hjem, hvor der ikke mangler noget. Tænker også at det er meget godt, hvis hun ikke nødvendigvis behøver forlade stuen de første par dage, mens hun er lidt utryg ved alt det nye.

  • #15   23. dec 2013 Det er utroligt, hvor meget der kan ske på en nat. smiley Amanda har nu taget hele stuen i sin besiddelse og er begyndt at søge ud mod resten af huset, og jeg kan se, at hun både har drukket og været på bakken. Hun spiste også gladeligt vådkost her til morgen; dog stadig inde i stuen, og nu har jeg stillet en skål med tørkost ind bagved det store dækketøjsskab i hjørnet af stuen. Der kan Amanda nemlig komme ind, men hunden kan ikke... og det dækketøjsskab kan han hverken flytte eller vælte. smiley

    I øvrigt var det en MEGET glad og kælen kat, som mødte mig, da jeg stod op. Så snart hun hørte mig, begyndte hun at snakke inde i stuen og var lige ved at overfalde mig for at blive nusset. smiley

    Jeg er helt sikker på, at hun nok skal falde til hos os, og jeg tror faktisk heller ikke, der kommer til at gå særligt længe, før hun er fuldt integreret med hunden og de andre katte. smiley


  • #17   23. dec 2013 Hvor lyder det dejligt Louise, det lyder til at hun nok skal falde til, men det er jo klart hun er lidt forbeholden overfor hunden når hun tidligere har været jagtet af en hund, men hun skal jo bare lige finde ud af at jeres skønne hund bare vil snakke smiley

  • #18   23. dec 2013 Ja, hun skal nok finde ud af, at Basil er okay. smiley Der var 2 hunde i hendes tidligere hjem; jagthunden som ikke ville lade hende være i fred, men konstant jagtede hende, og en Grand Danois, som hun var meget gode venner med. Så hun og Basil skal nok finde ud af det, for Basil er jo heldigvis lige så sød, som han er stor, så i vildeste fald slikker han hende halvt ihjel... ifølge hans overbevisning er hun jo HANS nye kat. smiley

    Jeg glæder mig til at blive færdig med aftenens gøremål (hestene skal på stald og fodres, fuglene og marsvinene skal have natmad, og hunden skal ud på en aftentur + jeg lige skal bage en firedobbelt portion æbleskiver), og jeg kan sætte mig ind i sofaen og hygge lidt sammen med Amanda om at se en film. Det vil hun helt sikkert nyde... forhåbentlig lige så meget, som mig. smiley


  • #19   23. dec 2013 smiley

  • #21   25. dec 2013 Tak. smiley

    Som en lille update kan jeg fortælle, at Amanda stadig bor i stuen, så nu har hun mad, vand og bakke derinde, indtil hun selv bestemmer sig for at ville se resten af huset også. smiley

    I går havde hun besørget på gulvet i stuen to gange, men så flyttede jeg bakken og skiftede gruset i den, og siden har der ikke været nogen problemer i den henseende. Alt i alt virker Amanda tilpas, og de andre katte får gradvist lov til at komme tættere og tættere på, før hun begynder at hvæse og knurre (i starten gjorde hun det, så snart hun bare kunne se dem, selv om det så "bare" var i modsatte ende af stuen), og Alexandra fik endda lov til at snuse til hende i dag. Så jeg er meget glad og optimistisk - det er bare et spørgsmål om tid, før Amanda falder helt til og bliver fuldt integreret i flokken. smiley

    Overfor min kæreste og mig er hun ekstremt kærlig og kontaktsøgende. Vi er ikke helt på "putte-i-ske-niveau" endnu, men så snart jeg kalder på hende, kommer hun og stanger og gnider sig op ad mig, mens hun snakker, indtil jeg kæler for hende. Hun er en super dejlig kat! smiley

    Heldigvis tager vores andre katte også fint imod hende - de er faktisk mest nysgerrige og vil gerne hilse på hende, men holder dog respektfuld afstand, når hun begynder at knurre. smiley


Kommentér på:
Nyt familiemedlem

Annonce