{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.670 visninger | Oprettet:

Hjælp til urenlig killing {{forumTopicSubject}}

Hej.

Har det problem at min næsten 15 uger killing stadig ikke er renlig. Har skrevet nogen gange herinde.

Fik ham da han var 12 uger, og har jo så snart haft ham i 3 uger nu. Han går fint på bakken... Så længe der ikke er stof, papir eller plastic nogen som helst steder, hvor han kan få fat i det. I så fald kan han sagtens finde på at tisse på det. Har haft vaskemaskinen godt i brug.

Synes vi har prøvet alt efterhånden. Han er stadig i vores stue/opholdsrum med en kattebakke og her har han været stort set siden han kom.

Troede først det kunne være adskillelsen fra mor der var stressende, men nu er der jo næsten gået 3 uger?

Så at kattegrusset måske ikke var godt nok, så skiftede det ud til det samme som han havde i sit gamle hjem.

For meget plads selvfølgelig. Så han er i vores stue/opholdsrum der er ganske lille, da vi bor i lejlighed. Med 2 kattebakker i 2 hjørner af rummet, så han også kan få lidt privatliv.

Måske stress over vores anden kat. De har det dog strålende sammen, og har været det næsten fra starten. Leger og nusser med hinanden.

Problemet er der egentlig kun hvis vi kommer til at have noget stof, taske, plastic, papir eller lignende liggende. Hvis vi kommer til at efterlade en taske åben, en sok der er blevet tabt fra vasketøjet, en hurtigt efterladt plastikpose efter man er kommet ind. Ja, så kan der hurtigt ske et uheld.

Det er lidt frustrerende at vi konstant skal være på vagt for om der ligger noget han kan nå og tisse på, og ikke kan ligge vores ting fra os et øjeblik, uden risiko for at han tisser på det.

Ville jo også være rart hvis vi snart kunne holde vores dør til vores stue åben også. Der bliver jo hurtigt indelukket, når man heller ikke kan åbne vinduet, i den risiko for at han kan falde ud og/eller stikke af.

Hørte at blærebetændelse kunne være et problem også, men dyrlægen så intet.

Holder begge bakker rene og vasker dem snart hver dag.

Undrer os jo også da vi hører at hans 3 søskende åbenbart er fint renlige.. Så ved ikke hvad det er vi gør galt smiley

Så ja... Har en killing der tisser på stof, papir og plastic, hvis han kan.

Er der nogen som helst råd i kan give mig? Skal vi bare fortsætte som nu og håbe at han eventuelt lærer det? Ved ikke om kastration kan hjælpe? Har vi tænkt os at gøre i November/December alligevel.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hjælp til urenlig killing
  • #1   30. sep 2013 Hvordan er han vokset op de første 12 uger? I stald, i stue, fri adgang til udelivet, 100% inde?
    Og har han lært at gå på bakke de hvor han kom fra


  • #2   30. sep 2013 Heidi@

    Han har boet inde sammen med sine søskende. Han var i et lille rum sammen med dem, hvor de også havde bakke, mad, legetøj og alt det de skulle have. Også for at de ikke skulle rode i hele lejligheden. Mor kom og gik som hun ville, og blev lukket ind til killingerne, når hun ville.

    Da han boede sammen med de andre var der ingen problemer med at være på bakken. Det er først efter vi fik ham problemet begyndte.

    Det er som sagt også kun hvis der ligger stof, papir eller plastic poser fremme. Hvis han ikke har adgang til nogen af de ting, så går han helt fint på bakken og gør det han skal.


  • #3   30. sep 2013 Jeg syntes det lyder som en dårlig vane han har fået sig, og desværre er eneste løsning at han ikke har adgang til de ting han ynder at tisse på, ja det er ret besværligt, men du kan håbe på at han vokser fra uvanen når adgangen ikke er der..

    Jeg syntes du skal passe lidt på med ikke at blive for renlig med al den vasken af kattebakken, en gang hver 14 dag eller 1 gang om måneden burde være nok at vaske bakken af, ellers skal den blot renses for klumper og pøller..

    Jeg syntes at når der ingen effekt/ ændring har været ved at begrænse hans plads, så giv ham adgang til den del af lejligheden det er meningen han må være på, men vælg nu nok at soveværelse skal være forbudt område, for dyner er jo skønne at tisse i hvis man godt kan lide blødeunderlag.. smiley


  • #5   30. sep 2013 Det lyder lidt som min første kat som også opvoksede i et rum for sig selv med sine søskende:(
    Hun startede med at tisse i min seng på min dyne lige så snart hun havde muligheden, hvilket blev kureret ved altid at dække sengen af med sorte skraldesække. Så begyndte hun på potteplanter, jeg havde en meget stor en, hvor hun gravede jord ud på gulvet og tissede på det og sked oppe i selve potten, det blev løst ved at dække potten til med stanniol.
    Jeg fratog hende hele tiden muligheden for at besørge andre steder end i bakken og hun blev altså helt renlig med tiden så hun kunne komme med i seng smiley
    Eneste mulighed tror jeg er, at lade være med at lægge noget som helst på gulvet og så åbne op for resten af hytten, så skal han nok lære det smiley
    Held og lykke


  • #6   30. sep 2013 Mange tak for rådene smiley

    Vi prøver nu at lade ham være alle steder, udover vores værelser. Samt lægger ALT væk han før har tisset på. Så må vi se om det hjælper på det smiley Kan være det også hjælper lidt når vi får ham kastreret, i tilfælde af at han tisser område af.


  • #7   30. sep 2013 I en alder af blot 15 uger burde han ikke have trang til at markere, men det er altid en god ide at kastrere så er den mulighed da i hvert fald udelukket smiley og så vil han jo ikke begynde at strinte og desuden lugter fertil hankattetis forfærdeligt..

Kommentér på:
Hjælp til urenlig killing

Annonce