trist historie. {{forumTopicSubject}}
hej alle..
Jeg skriver fordi jeg håber der er nogle med erfaring indenfor avl der kkan svare mig på disse spørgsmål. Mineforældre har en perser hunkat på 3 år. Hun er en lille en af slagsen og vejer 2 kg. Vi har flere gange forsøgt at få hendemed killinger,men hun kom altid i løbetid igen når vi begyndte at tro, at denne gang måtte det være lykkedes.De lykkedessidste gange, og foren lille uge siden fødte hun to killingerpå 65 g hver. I starten virkedede hun noget fjern og ville ikke lade dem die. Hun spiste desuden ikke moderkage, så vi måtteklippe strengen og smide moderkagen ud. Hun egynte efter et partimer at virke interesseret ogvifik følelsen af at hun nok skulle klare det. Dagen efter diede killingerne og hunkatten lå og spandt. Dagen efter var de døde. Vi ved simpelthen ikke hvad årsagen kan have været, andet end hvis hun ikke har haftmælk nok? Og nu er spørgsmålet så om vi overhovedet har mod på at forsøge med killiger igen på hende? Nogen ligende erfaring? Vi vil rigtig gerne havekilliger på hende, men det er simpelthen ikke til at bære når hun går rundt og kalder og leder efter dem.. Ogvi tør næsten ikke løbe ricikoen igen. Hvordan kan man sikre sig om der er gang imækleproduktionen? Hendes dievorter varudspilede og killigernes maver ligeså. Så vi troede egentlig at alt var ok. Nogle der har nogle fif eller bud på hvad der kan have været gået galt?
sep 2010
Følger: 10 Følgere: 9 Katte: 5 Emner: 22 Svar: 94
sep 2010
Følger: 10 Følgere: 7 Katte: 5 Emner: 103 Svar: 379
Jeg kan ikke sige hvorfor dine killinger ikke har overlevet, men hvordan opførte hun sig egentlig da hun havde født killingerne? Hvad var de første ting hun gjorde, og hvordan teede hun sig? Jeg tænker bare, det kan være hun har forladt killingerne og de er frosset ihjel. Det tager nemlig ret kort tid for nye killinger, da killinger ikke er i stand til selv at regulere deres kropstemperatur før end de er godt og vel 2 uger.
Jeg kendte engang en kat der havde et noget mystisk forhold til sine killinger, når hun fik killinger. Hun kunne føde et helt kuld, på 5 - 6 stykker. Så lå hun lidt og kiggede på dem, og udvalgte sig én enkelt killing, som hun tog op i nakken og bar et andet sted hen. Det blev så den ene killing som hun opfostrede, og kun den eneste ene. Resten lod hun dø. Det var ærligt talt som om, hun decideret talt ikke GAD være mor. Hun blev til sidst steriliseret, efter 5 kuld hvor hun havde lavet det præcis samme nummer med alle kuldene. Ret sent at sterilisere en kat med et sådan moderinstinkt, som der er ret stor mangel på, men det var jo ikke noget jeg bestemte da det ikke var min kat.
sep 2010
Følger: 10 Følgere: 7 Katte: 5 Emner: 103 Svar: 379
nov 2010
Følger: 1 Katte: 1 Emner: 6 Svar: 3
sep 2010
Følger: 10 Følgere: 7 Katte: 5 Emner: 103 Svar: 379
Med min den ældste hund, Samson, der havde jeg mit helt store ønske om at få mig en hvalp efter ham, fordi han simpelthen er en PRAGTFULD hund at avle på mentalt set og fysisk set. VIRKELIG skøn hund!! Det var hele min families store drøm, at få os en hvalp efter ham. Heldigvis kan man så sige, fandt vi ud af en ret dum sandhed om ham inden vi havde søgt efter nogen tæve han kunne få hvalpe med. Den sandhed var og er, at han har nedarvet øjensygdommen PRA, hvilket har gjort ham blind. Hvis vi havde avlet på ham, ville samtlige af hans afkom også blive blinde med alderen. Samsons syn begyndte at svigte da han var bare 4 år gammel.
Men den følelse og det ønske om at have en efterkommer efter en af ens mest dyrebare dyr følelsesmæssigt set, den kender følelse og det ønske kender jeg fuldt ud til! Jeg har stadigt ønsket om en hvalp efter Samson, men jeg nægter at lave hunde der vil blive blinde, og derfor vil han aldrig nogensinde få lov til at blive far til nogen hvalpe overhovedet!!
I har været meget uheldige med jeres kat må jeg sige. Jeres kat er 3 år nu her, hvilket vil sige den er færdig med at vokse. Hvis den vokser, er det mest af alt på sidebenene. Om man skal avle på den, ud fra størrelsen der er lidt for lille, det ved jeg ikke. Man avler jo også på munchkin katte, der er decideret talt minimale mikro små i forhold til almindelige katte! Men det er nok værd at finde ud af HVORFOR hun er så lille som hun er, hvis hun er mindre end racens normalitet.
Personligt vil jeg sige, når hun mister et helt kuld efter kuldets fødsel, så er der er noget galt. Et eller andet! Også fordi, katte skubber selv de killinger væk som katten selv har en fornemmelse af ikke vil kunne klare sig særligt godt. Dyremor selv, skubber de svage væk og sørger for de stærke. Måske har hun født et svagt kuld, eller også har hun TROET de alle var svage. Måske er det mælkeproduktionen der har været noget i vejen med. Vi kan gætte herfra og til dages ende på det!
Det er din og din families kat, det er jer der kender den bedst og ved hvordan den er. Så det er også jer der må tage beslutninger til og fra, og jer der også bedst kan sige om der ER et eller andet galt, som måske ikke er synligt for det blottede øje andet end størrelsen, men som bare er der alligevellet.
trist historie.