5.270 visninger
|
Oprettet:
Er min kat drægtig {{forumTopicSubject}}
Hej alle.
Min kat har været hos avlshan og blevet parret sidst i marts måned. Hun skulle være på vej til 5. Uge. Men jeg har ikke forstand på at kigge på dievorterne.
Jeg lægger først et billede op der er taget omkring 3. Uge og et fra et par dage siden.
maj 2020
Følger: 2 Følgere: 1 Emner: 1 Svar: 2
jul 2018
Følger: 1 Følgere: 30 Katte: 1 Emner: 13 Svar: 558
maj 2020
Følger: 2 Følgere: 1 Emner: 1 Svar: 2
Tilmeldt:
aug 2016
Følger: 5 Følgere: 484 Katte: 5 Emner: 5 Svar: 496
Man kan som regel se det Ca 3 uger efter parring, hvor de bliver rødere.
jul 2008
Følger: 57 Følgere: 737 Katte: 12 Emner: 708 Svar: 7.978
nov 2013
Følger: 14 Følgere: 798 Katte: 20 Emner: 113 Svar: 7.266
nov 2013
Følger: 14 Følgere: 798 Katte: 20 Emner: 113 Svar: 7.266
dec 2012
Følger: 2 Følgere: 111 Katte: 1 Emner: 149 Svar: 690
nov 2013
Følger: 14 Følgere: 798 Katte: 20 Emner: 113 Svar: 7.266
nov 2008
Følger: 53 Følgere: 67 Katte: 2 Emner: 180 Svar: 8.021
Følgende skal være indenfor rækkevidde:
Telefon
Telefonnummer til dyrlæge
Telefonnummer til mindst en erfaren kattefødselshjælper
God kattebog, f.eks. Politikens
Rene underlag til fødekassen
Håndklæde til at frottere killinger i, vaskeklud til hvis der skal trækkes
Køkkenrulle
Blok og kuglepen, noter fødselstidspunkt, vægt, køn og kendetegn på hver killing
Digitalvægt med 1 grams interval
Pose til affald
Kaffe, the, god bog og hvad du ellers finder nødvendigt til dig selv
Gedemælk, druesukker, engangssprøjter
Sæt fødekassen frem ca. tre uger før, gerne to så hun noget at vælge imellem og lad hende selv bestemme hvor hun og killingerne skal være. Det er helt normalt hun senere vil flytte killingerne, især hvis hun ikke syntes der er ro nok hvor hun er. Stedet skal være roligt og ikke for lyst, så tiltrækkende at det hele ikke skal foregå oppe under sengen. Et sted hvor døren kan lukkes, da nogle nybagte mødre ikke tolerer andre katte i sin nærhed og nærmest kan slå ihjel for at beskytte sine killinger. Rumtemperaturen skal være normal stuetemperatur. Er det koldere og man lægger noget for at opvarme fødekassen under madrassen, må det ikke fylde mere end halvdelen af bunden så killingerne kan søge væk hvis det bliver for varmt.
Alt fra en rigtig fødekasse, papkasse til ny og ren tissebakke kan bruges. Underlag skal være af bomuld, gerne flonel, det må ikke være frotte, da killingerne ikke kan trække kløerne ind og vil hænge løkkerne.
Omkring en uges tid før fødsel vil man opleve at katten ikke buler så meget ud på siderne mere – killingerne er ”faldet ned” – det er tegn på fødslen er nært forstående. I nogen tilfælde kan man også se slimproppen gå – den ligner lidt en bussemand nogle gange med vedhæng. Det skal være lugtfrit.
En hunkat er normalt drægtig i 63-67 dage, det er liniebestemt men nogen føder først dag 69-70. Et tegn på, at fødslen er nært forestående, kan være et fald i kattens kropstemperatur med ca. 1° ca 24 timer før fødsel. Derfor er det en god idé at tage kattens temperatur daglig den sidste uge af drægtigheden. Måles i endetarmen med et hurtigt digitaltermometer med tynd spids, påsmurt lidt vaseline. Kattens normaltemperatur er 37,8 +/- 0.6 grader
Nogen hunkatte lægger mælk ned et par dage før fødslen, andre gør det først i forbindelse med fødslen eller når fødslen er helt færdig.
Når hunkatten er i opblokningsfasen (udvidelsesfasen), der kan vare fra 12 til 24 timer, vil hun normalt være meget kontaktsøgende. Vandet kan gå, det er ikke altid man ser det, katten vil i de fleste tilfælde gå ofte på bakken. Den kan komme lidt blodigt slim – det skal være lugtfrit. De fleste katte forventer du holder i pote og supporterer under HELE forløbet. Førstegangs fødende især kan være noget nervøse og urolige. Nogen spiser ikke – andre stor æder.
Hunkatten har to horn, kan bedst betegnes som et Y hvor hornene er V og livmoderhalsen er I. Den fase hvor livmoderens sammentrækninger får den første killing til at komme ned i livmoderhalsen er uddrivningsfasen, det er den der igangsætter presseveerne. Killingerne fødes normalt skiftevis fra hvert sit horn.
Ofte vil man i en periode kunne se fostersækken (ligner en boble) komme frem i fødselsåbningen for så igen at forsvinde, det er helt normalt og blødgør og udvider fødselsåbningen – der må ikke prikkes hul på den. Nogen killinger kommer med hovedet først – andre med bagdelen. Har hunkatten meget svært ved at føde en der kommer med rumpen først, kan man evt. smøre fødselsåbningen med lidt opblødt gelatine (husblads) – perfekt smørrer microlax – lidt ind i skeden under en ve og tryk. Hjælper det ikke, kan man måske få et godt tag i killingens hale langt oppe med en frottevaskeklud, når hunkatten har presseveer (kan mærkes når man lægger en hånd på maven, kan også ses ved hun stemmer imod) trække samtidig med veen i halen nedad, der må kun trækkes når hunkatten presser. Sørg for hunkatten er godt ”smurt” og træk kun når hun har presseveer – og ikke så voldsomt halen trækkes af, det er set. Det kræver øvelse og nerver af stål, mangler det, tag til dyrlæge – med mor og evt. allerede fødte killinger.
Når killingen kommer ud, fostersækken er for det meste brudt, men killingen er yderligere indeni en fosterhinde, den skal fjernes fra killingens hoved så den kan trække vejret. Det er normalt moderen slikker killingen ren, nogle mødre skal have lidt hjælp. Killingen frotteres grundigt tør i et håndklæde mens den stadig er forbundet til moderkagen. Når moderkagen kommer ud, der SKAL være en for hver killing, kan navlestrengen brydes, det gør hunkatten normalt ved at gnave den over. Ønsker man ikke hunkatten bider navlestrengen over fordi man er bange for bakterier, eller hun bider for tæt, holdes pege og langefinger ned mod killingens mave som afstand, mens man holder igen således trækket lægges væk fra killingen, mens man med helt rene negle nulrer navlestrengen over. Navlestrengen kan desinficeres i enten 2% jod eller klorhexidin. Der må IKKE trækkes i navlestrengen der sidder fast i moderkagen – den skal selv slippe livmodervæggen. Morkatten vil normalt spise moderkagen, kommer der mange killinger spiser hun sikkert ikke dem alle.
Killingen rengøres for evt. slim i næse og mund – et let sug med egen mund styrer det bedst. Hold killingen mellem dine håndflader, med hoved ned mod fingrene og ”hug” nedad et par gange for at være sikker på der ikke er væske i lungerne. Killingerne svageste punkt som nyfødte er lungerne – så sørg for der ikke er grobund for lungebetændelse.
Det er helt normalt, der er pause mellem hver enkelt killing fødes, det kan også gå så stærkt hun har svært ved at følge med. Det er også helt normalt at der ligesom fødes i hold, så der holdes en længere pause mellem hvert hold. I nogen tilfælde kan der gå helt op til 24 timer før de sidste killinger fødes. I den lange periode vil hunkatten ikke have veer – virke rolig og afslappet som om det hele var overstået.
Så længe hunkatten har det godt, alt hvad der kommer ud af hende ingen dårlig lugt har, er der ingen fare på færde.
Kattens normaltemperatur er 37,8 +/- 0.6 grader
Skift underlag når fødslen er færdig og hold altid god hygiejne. Det er helt normalt at det varer længe før hunkatten selv går til sit foder eller på bakke. Når fødslen er færdig giv hende lidt lækker mad ”på sengen”. Hun må gerne få lidt at drikke under fødslen hvis hun vil have det – gi’ ikke noget med æggeblomme i, det er noget værre snask at brække op skulle uheldet være ude katten skal i narkose pga. kejsersnit.
Hunkatten kan i ca. en uges tid efter fødslen pletbløde – blodet skal være klar rødt – og må ikke lugte.
Vej killingerne HVER dag på samme tid og noter vægten ned – de skal tage på – når de er en uge bør deres fødselsvægt ca. være fordoblet.
Nogle killinger kan godt have lidt svært ved at finde ”melodien” i mælkebaren. En sådan killing skal ”knappes” på mange gange. Lykkes det ikke trods ihærdig forsøgen kan der duppes en dråbe modermælkserstatning på vorten og så ”knap” killingen på igen. Hvis killingen søger frustreret på grund af sult kan det ofte hjælpe den til at få mere ro på og ikke være så overgearet ved at give den en ”kvickstarter” af f.eks. gedemælk, eller lidt druesukkervand
Masser af god mad til mormissen – hold øje med hun spiser og har det godt – og at killinger tage på i vægt.
Hunkatten kan kort efter fødsel komme i løbetid igen, så vil hun hellere tant og fjas end at passe killinger. Den første normale p-pille dag der er efter fødsel – sæt hende på p-piller igen. Det holder hende i ro med killingerne og det påvirker på ingen måde hendes mælkeproduktion.
Ovenstående beskriver et normalt fødselsforløb, det er sjældent to fødsler er helt ens – heller ikke med den samme hunkat
nov 2008
Følger: 53 Følgere: 67 Katte: 2 Emner: 180 Svar: 8.021
Normalt fødes der skiftevis mellem de to horn, men ikke altid.
Moderkagen ligger "rundt" om hver killing og "frigives" først i det øjeblik killingen går ned i fødekanalen.
nov 2008
Følger: 53 Følgere: 67 Katte: 2 Emner: 180 Svar: 8.021
maj 2020
Følger: 12 Svar: 2
Billed vedhæftet
Er min kat drægtig