Dkskovskytten er et mindre katteri af norske skovkatte. Starten til katteriet var at Merete en dag kom hjem med en annonce fra dyrehandleren, om en norsk skovkattekilling. På internettet fandt vi "Cowboy Hest" hos DK Naturell. Og så har det grebet om sig siden med flere katte, udstillinger, løbegård o.s.v. Vi har tre hanner, en kastrat og seks hunkatte.
Vi ønsker at kattene lever i harmoni og har det godt på alle områder. Derfor laver vi også kun få kuld - tre til fire årligt - og ønsker ikke at få en fabrikslignende produktion.
Vi bor i et hus på 200 m2 og kattene har fri adgang til voliere og ikke mindst hinanden.
Vi er meget imod isolering af hankatte ( burkatte ) som er gemt i et værelse eller bag i haven. Ingen katteri / katte uden hankatte og de skal behandles ordentligt.
Endvidere bestræber vi os på at lave fine racetypiske katte med varme farver. Vor opfattelse er, at sådan må skovkattens oprindelige udseende have været.
Vi bruger med stor glæde rigtig megen af vores tid på at hygge om kattene.
Kattene får kun det bedste foder Royal Canin og Hills og Kanada Esclusive kattegrus.
Vi er medlemmer af Jydsk Racekatteklub og vort stamnavn er registreret den 09.08.2006 ved Fédération Internationale Féline af Felis Danica.
Felis Danica er hovedorganisation for 4 danske racekatteklubber: Dansk Racekatteklub, Jydsk Racekatteklub, Racekatten, Katteklubben.
Vi er desuden medlemmer hos Norsk Skovkattering.
Alle killinger er mindst 12 uger gamle, når de flytter hjemmefra.
De har FIFÉgodkendt stamtavle udstedt af Felis Danica. Killingerne er dyrlægekontrollerede, vaccinerede og behandlet med ormekur. Der medfølger sundhedsattest fra dyrlægen og killingestartpakke med lidt madprøver, brochure m.v.
Der udfærdiges købekontrakt og vi vil altid være behjælpelige også efter at killingen er flyttet.
Priserne for selskabskat fra kr. 3.000
Prisen for en avlskat fra kr. 4.500
Ved reservering af en killing tages et depositum på kr. 1.000,00
som ikke tilbagebetales.
Norsk Skovkat er en race, der selv i dag flere steder i de Norske fjelde lever som vore egne "Bondegårdskatte" her i Danmark.
Den er udrustet med en fantastisk semilang pels, som er delt op i to lag, nemlig et inderste lag kaldet underuld og et yderste lag kaldet dækhår, som er en anelse olieret.
Den har store runde poter med "snesko". Det kalder man pelsen, der stritter ud mellem tæerne på den. Det gør, at den har lettere ved at færdes på al den sne, som der nu engang er i Norge.
Så man kan godt sige, at det Norske vejr har været med til at forme den Norske Skovkats pels, så den lettere kan leve frit i naturen, under naturens små luner.
Det er en kraftig, stor og muskuløs kat, meget smidig i sine bevægelser. Den elsker at klatre i træer og ses gerne på den højeste gren, og man vil altid se den klatre med hovedet først ned, den er nemlig ikke bange for højder.
Den Norske Skovkat er en klog kat, faktisk er der ikke meget, den ikke kan, og ellers lærer den det hurtigt. Den er hengiven, rolig, kælen, imødekommende og lærenem. Mange kloge folk har gisnet og talt meget om, at den Norske Skovkat måske har haft en celle eller to med i starten af den Race, vi i dag kalder for Maine Coon.
Man mener nemlig, at der i tidernes morgen var Norske Skovkatte med ombord på de handelsskibe samt andre skibe der sejlede til Maine.
Måske er det årsagen til, at det idag er Norsk Skovkat og Maine Coon der er blandt de mest populære racer i hele verden, og måske er det også årsagen til, at mange endnu har lidt svært ved, at se den store forskel på de to racer.
En sammenligning med den Norske Skovkat, kan man sige følgende om Maine Coon:
1. Sæt 10 Norske Skovkatte på bordet og glasset vil blive stående...
2. Sæt 1 Maine Coon på bordet og du er sikker på glasset er væltet...
Kilde : Killingelisten
Yderligere information om racen kan findes under Norsk Skovkattering
Se hele teksten