{{currentPhoto.text}}
<
Huskat Freya *død 2.7.08* 2007
1.488 visninger
|
Oprettet:
Kvinde
| 36 år
| Oprettet: 19. feb 2008
Huskat Freya *død 2.7.08*
Fødselsår:
2007
Temperament
fredelig, men elsker at blive snakket med, og er ikke bleg for at fange hånden hvis den er på vej væk.
legesyg, men ligger meget og sover.
legesyg, men ligger meget og sover.
Tricks
fanger hånden, når man fjerner den,når man kæler med ham *vil kæles mere*
Stævner
ingen
Stamtavle
ingen
hans mor hedder lillemis,
storesøster fra 16.62006: Sprutnik
storebror fra 16.62006: Tigermis
lillesøter fra 2008: Lille Gråmis
hans mor hedder lillemis,
storesøster fra 16.62006: Sprutnik
storebror fra 16.62006: Tigermis
lillesøter fra 2008: Lille Gråmis
Køn
hankat
Beskrivelse
freya er en kat jeg har taget fra en gård, fordi han var ved at dø pga katteinfluenza.
han er blevet behandlet for det to gange, og jeg vil gerne give ham en chance mere, for at være sikker på, at han får en ordentlig chance for at blive rask.
jeg fandt ham en onsdag aften. han lå bare stille i halmen ved nogle kalve. jeg kunne gå direkte hen og tage ham op, hvilket var tegn på at han have det meget dårligt, da han ellers altid har været vild.
jeg tog ham med hjem og lå på sofaen med ham om natten og tvang væske i ham med engangssprøjter.
tirsdag var vi til dyrlæge med ham og fik at vide at det var katteinfluenza.
han fik specialfoder og kom på pencilinkur og ormekur og fik det efterhånden lidt bedre.
men da pencilinen var ude af kroppen på ham fik han det lidt værre, og jeg tænkte at jeg bare var lidt for pylret. men han fik det værre og værre, men heldigvis ikke så slemt som da jeg fandt ham...
afsted til dyrlæge igen, og fik endnu en behandling. den er så oerstået nu, og han er stadig ikke rask. han er frisk i perioder, og legesyg og meget kælen. overhovedet ikke menneskesky til trods for at han altid har været vild indtil jeg tog ham hjem. han ligger og sover i længere perioder om dagen, men spiser og drikker rigtig godt.
nu har han så fået noget hud-betændelse, kaldte dyrlægen det. han er helt bar på dele af halsen. jeg ringede til dyrlægevagten i går aftes (14.06.2008) og det var heldigvis min egen dyrlæge der havde vagt. hun sagde, at det nok er noget hudbetændelse, og jeg smører det med det hun anbefalede, og så må jeg se tiden an til i morgen...
håber han bliver rask, for han er bare en rigtig dejlig kat.
**OPDATERING D. 16.06.2008**
jeg har tidligere i dag fundet ud af, at engang imellem når Freya trækker vejret, lyder der som en fløjte. da jeg fandt ud af det, besluttede jeg at han skal have fred. hans hudeksem har også bredt sig til hovedbunden, og jeg ønsker bare at give ham et par dejlige dage her til sidst, med masser af kæl og hygge...
*#hvad er det for en verden vi lever i? os mennesker. hvordan er vi blevet til herrer over liv og død hvad angår dyrene?#*
jeg vil tage en masse billeder af Freya her de sidste dage, og opretter et fotoalbum med dem...
:'((
*¨*OPDATERING D. 18.06.2008*¨*
så er jeg kommet hjem fra dyrlægen... eller rettere har været det i et stk tid... men nu har jeg tid til at skrive ved computeren.
han har fået en chance til, og nu har han fået noget mod de hudmider, der gør at han har tabt pelsen på halvdelen af halsen, han har fået endnu en pencilinkur, for han har også fået en lille smule lungebetændelse.
jeg har fået nogle piller han skal have, og så har jeg fået noget kløestillende shampoo, som han skal vaskes med to gange i denne uge, to gange i næste uge, og i to uger derefter skal han vaskes en gang om ugen med det...
nu håber jeg virkelig at det hjælper og at han bliver rask denne gang, for han er virkelig så livsglad, så det eneste der gør, at man kan mærke på ham, at han er syg er, at hans næse løber, hans vejrtrækning kan høres, og at han nyser...
min dyrlæge sagde, at hun ikke ville have det godt med at aflive en så livsglad kat. jeg sagde nemlig til hende, at hun måtte tage beskutningen. jeg kunne ikke selv. vil jo helst have at han bliver rask.
D.19.06.2008
her til morgen var han rigtig frisk... løb rundt og legede. sprang op og ned af sofaerne, tjattede ud efter de andre hvis de drillede ham, og killingerne fik også lidt bølle-bank...
her i eftermiddags har man været i bad - puuuha det tog aaalt for lang tid. det var egentlig ok til at starte med... meeen da man så skulle sæbes ind og ovenikøbet vente lidt med at få det skyldet ud...
han blev vasket i noget anti-kløeshampoo fra dyrlægen, og skal vaskes endnu en gang i denne uge med det... det bliver så på søndag... lige nu er det den helt store tørring med tungen.... og her er simpelthen så varmt. har tændt op i kakkelovnen for at han ikke skal fryse...
20.06.2008
starter kl kvart i fem om morgenen med at spurte fuldstændig vanvittigt rundt over det hele sammen med Oscar... og det stod på i en halv times tid... og det var IKKE til at sove, for Freya TRAMPER... det var lige før han væltede os af sengen...
nu har han lige fået sin medicin, og det er lige før jeg vil kalde dem for Kvik-Op-piller... for han er igen i gang med at gøre gulvet usikker...
han er stadig lidt snottet, og hoster lidt. på hans hals er pelsen begyndt at komme tilbage. det er bare dejligt...
lige nu ligger Freya og Oscar og slåser på gulvet... nej, nu fik Oscar nok... hehe...
han fik så ikke fred ret længe... nu er de i gang igen hehe...
men hvor er jeg bare glad for at han fik endnu en chance... det er bare så dejligt at se ham lege sådan. at det så nogle gange går ud over mine hænder, fingre og arme, men det hører med...
***OPDATERING D. 2.7.2008***
Freya har fået fred. jeg skulle flytte, og ville ikke udsætte ham for det stress...
hvil i fred min dejlige dreng... du vil altid være husket...
jeg savner dig... men kunne ikke hjælpe dig mere... desværre :'(
OPDATERING:
nu er der efterhånden gået nogle måneder efter Freya fik fred (i dag:20.10.2008), og jeg er nu endnu mere sikker på, at det var det bedste for ham at få fred på det tidspunkt som han gjorde. han havde stadig pencilin i kroppen, og var stadig frisk og glad.
da vi kørte, gad jeg ikke tage transportkassen med, for han elskede at køre i bil, og lå på bagsædet og hyggede sig. jeg tog ham med ind til dyrlæge Lotte, og hun gjorde sprøjten klar. han fik sprøjten, og Lotte lod mig være alene med ham. pludselg begyndte han at kaste op og jeg råbte på Lotte. Det var helt normalt at han kastede op, for han havde jo ikke fastet. det var også kroppens reaktion på bedøvelsen, og det er derfor at dyrene skal faste inden de bliver bedøvet i forbindelse med en operation. nå, han holdt op med at kaste op, og jeg tog ham op til mig og satte mig hen på stolen. han ville helst ikke sidde hos mig, men jeg gav ikke slip. han havde jo stadig masser af energi og var glad, legesyg og meget nysgerrig, og kunne nok samtidig ikke forstå, hvad der skete. men han faldt til ro lidt efter lidt som bedøvelsen virkede mere og mere. til sidst hang han mere og mere, og føltes også tungere. så kom lotte ind og lyttede på ham; han var klar til den sidste sprøjte. han kom over på bordet og ligge og fik sprøjten. kort efter gik hjertet i stå. jeg spurgte om jeg måtte sidde lidt med ham og sige ordentlig afsked med ham. jeg sad i ca ti minutter med ham, og så kom Lotte igen. jeg valgte at få ham lremeret, for jeg havde ikke overskud til at tage ham med hjem igen og begrave ham. han blev lagt i en sølvgrå uigennemsigtig plastikpose, som Lotte havde skrevet noget på, og posen blev lukket og lagt i dyrlægermes fryser. jeg spurgte hvad der så ville ske, og Lotte forklarede, at der kom nogle og hentede indholdet i fryseren ca 2-3 dage senere, og så ville han blive brændt. jeg fik også at vide hvor han ville blive brændt, men jeg kan ikke huske det...
han var en rigtig dejlig kat. kan huske de første døgn hvor jeg tvang ham til at tage væske i sig, og kan huske glæden da jeg så at han drak selv første gang. kan huske da min eks og jeg havde fået en spaghetti-ret, hvir han fik lov til at spise lidt reste. han kravledesimpelthen op på tallerkenen og satte sig og spiste. han var helt vild med det. kan huske alle de gange han vækkede mig fordi han var tøstig eller sulten. han lærte også hurtigt at blive renlig. det skete et par gange, at han lige pludselig begyndte at tisse, og så blev han bare lødtet tværs over sengen og ned i kattebakken der stod ved min side af sengen. inden han fik flere kræfter, løftede jeg ham hen i kattebakken, og han tissede som han skulle. de første gange havde han bare ikke kræfter til at gå ud af bakken (som havde en kant på kun 7-8 cm) så opdagede jeg at han bare lå der, og så blev han båret op i sofaen igen. husker den første dag, dagen efter jeg fandt ham. jeg nussede rundt i huset og gik stille og roligt. husker at han lå og kiggede lidt efter mig. kunne ligefrem se, at han tænkte, om hvem jeg mon var, og hvad jeg ville ham; om jg ville gøre ham noget ondt. han var jo helt vild inden han blev syg. efter 1½-2 dage var det næsten ikke til at mærke på ham. efter yderligere en uges tid var det overhovedet ikke til at mærke på ham, at han overhovedet havde været vild.
i det store og hele var han en dejlig kat. men jeg kunne ikke gøre mere for ham. hvor end jeg gerne ville.
skriv gerne en kommentar eller flere.
på forhånd tak...
OPDATERING 20.06.2009
sidder og har lige læst Freyas historie igennem...hvor jeg savner den dejlige dreng... men han gjorde noget helt specielt for mig. han fik mig overbevist om, at jeg min rette hylde er at blive dyrlæge. der går nogle år endnu, men jeg er på rette vej... skal starte på HF til august og derefter går det bare derudaf...
han var en meget speciel kat. til trods for at han ikke havde været i nærheden af et menneske før jeg tog ham med hjem, gik der ikke lang tid før han var en af de mest menneskeglade katte jeg nogensinde har mødt...
jeg var hjemmegående pga en depression, og kunne derfor være hos ham hele tiden. jeg sov meget, og de første uger var han hos mig hele tiden. han havde næsten ingen kræfter og den første nat gik der flere timer før han begyndte at tage ordentligt imod fløde-blandingen... den eftermiddag, hvor han selv drak for første gang (se billede) blev jeg simpelthen så glad, for nu gik det fremad. det skete rigtig tit at han vækkede mig om natten ved at gå op til mit natbord og begynde at kigge efter mad. hvis jeg ikke lige vågnede kravlede han op på mig (ofte satte han poterne på min hals, og hvem vågner så ikke? ;) ) og så spiste og drak han, kom en tur på wc (indtil han havde kræfter nok til selv at hoppe ned for at gå på wc, satte jeg ham ned i bakken og tog ham op igen når han var færdig) og så sov vi videre. det skete nogle gange i starten, at han bare begyndte at tisse, men han havde ingen kræfter på det tidspukt, så der var ikke noget at sige til det... han var virkelig helt slap de første par uger, han havde ingen kræfter... men efter noget tid gik det bedre og bedre. til sidst var han så glad og legesyg, at det var en hel fornøjelse at se ham. det kan godt være, at man skulle beholde tæerne under dynen, for ellers kunne han godt finde på at bide og daske lidt til dem, men sådan er det...
når han var på pencilin havde han det rigtig godt. han var fuld af energi, meget legesyg og elskede at blive nusset med... var han ikke tilfreds, så fangede han hånden, trak den hen til sig og nappede i fingrene...
jeg er rigtig glad for at jeg nåede at give ham et rigtig godt liv. det var kort, men rigtig godt... jeg savner ham stadig, men ved at jeg ikke kunne gøre mere for ham....
han er blevet behandlet for det to gange, og jeg vil gerne give ham en chance mere, for at være sikker på, at han får en ordentlig chance for at blive rask.
jeg fandt ham en onsdag aften. han lå bare stille i halmen ved nogle kalve. jeg kunne gå direkte hen og tage ham op, hvilket var tegn på at han have det meget dårligt, da han ellers altid har været vild.
jeg tog ham med hjem og lå på sofaen med ham om natten og tvang væske i ham med engangssprøjter.
tirsdag var vi til dyrlæge med ham og fik at vide at det var katteinfluenza.
han fik specialfoder og kom på pencilinkur og ormekur og fik det efterhånden lidt bedre.
men da pencilinen var ude af kroppen på ham fik han det lidt værre, og jeg tænkte at jeg bare var lidt for pylret. men han fik det værre og værre, men heldigvis ikke så slemt som da jeg fandt ham...
afsted til dyrlæge igen, og fik endnu en behandling. den er så oerstået nu, og han er stadig ikke rask. han er frisk i perioder, og legesyg og meget kælen. overhovedet ikke menneskesky til trods for at han altid har været vild indtil jeg tog ham hjem. han ligger og sover i længere perioder om dagen, men spiser og drikker rigtig godt.
nu har han så fået noget hud-betændelse, kaldte dyrlægen det. han er helt bar på dele af halsen. jeg ringede til dyrlægevagten i går aftes (14.06.2008) og det var heldigvis min egen dyrlæge der havde vagt. hun sagde, at det nok er noget hudbetændelse, og jeg smører det med det hun anbefalede, og så må jeg se tiden an til i morgen...
håber han bliver rask, for han er bare en rigtig dejlig kat.
**OPDATERING D. 16.06.2008**
jeg har tidligere i dag fundet ud af, at engang imellem når Freya trækker vejret, lyder der som en fløjte. da jeg fandt ud af det, besluttede jeg at han skal have fred. hans hudeksem har også bredt sig til hovedbunden, og jeg ønsker bare at give ham et par dejlige dage her til sidst, med masser af kæl og hygge...
*#hvad er det for en verden vi lever i? os mennesker. hvordan er vi blevet til herrer over liv og død hvad angår dyrene?#*
jeg vil tage en masse billeder af Freya her de sidste dage, og opretter et fotoalbum med dem...
:'((
*¨*OPDATERING D. 18.06.2008*¨*
så er jeg kommet hjem fra dyrlægen... eller rettere har været det i et stk tid... men nu har jeg tid til at skrive ved computeren.
han har fået en chance til, og nu har han fået noget mod de hudmider, der gør at han har tabt pelsen på halvdelen af halsen, han har fået endnu en pencilinkur, for han har også fået en lille smule lungebetændelse.
jeg har fået nogle piller han skal have, og så har jeg fået noget kløestillende shampoo, som han skal vaskes med to gange i denne uge, to gange i næste uge, og i to uger derefter skal han vaskes en gang om ugen med det...
nu håber jeg virkelig at det hjælper og at han bliver rask denne gang, for han er virkelig så livsglad, så det eneste der gør, at man kan mærke på ham, at han er syg er, at hans næse løber, hans vejrtrækning kan høres, og at han nyser...
min dyrlæge sagde, at hun ikke ville have det godt med at aflive en så livsglad kat. jeg sagde nemlig til hende, at hun måtte tage beskutningen. jeg kunne ikke selv. vil jo helst have at han bliver rask.
D.19.06.2008
her til morgen var han rigtig frisk... løb rundt og legede. sprang op og ned af sofaerne, tjattede ud efter de andre hvis de drillede ham, og killingerne fik også lidt bølle-bank...
her i eftermiddags har man været i bad - puuuha det tog aaalt for lang tid. det var egentlig ok til at starte med... meeen da man så skulle sæbes ind og ovenikøbet vente lidt med at få det skyldet ud...
han blev vasket i noget anti-kløeshampoo fra dyrlægen, og skal vaskes endnu en gang i denne uge med det... det bliver så på søndag... lige nu er det den helt store tørring med tungen.... og her er simpelthen så varmt. har tændt op i kakkelovnen for at han ikke skal fryse...
20.06.2008
starter kl kvart i fem om morgenen med at spurte fuldstændig vanvittigt rundt over det hele sammen med Oscar... og det stod på i en halv times tid... og det var IKKE til at sove, for Freya TRAMPER... det var lige før han væltede os af sengen...
nu har han lige fået sin medicin, og det er lige før jeg vil kalde dem for Kvik-Op-piller... for han er igen i gang med at gøre gulvet usikker...
han er stadig lidt snottet, og hoster lidt. på hans hals er pelsen begyndt at komme tilbage. det er bare dejligt...
lige nu ligger Freya og Oscar og slåser på gulvet... nej, nu fik Oscar nok... hehe...
han fik så ikke fred ret længe... nu er de i gang igen hehe...
men hvor er jeg bare glad for at han fik endnu en chance... det er bare så dejligt at se ham lege sådan. at det så nogle gange går ud over mine hænder, fingre og arme, men det hører med...
***OPDATERING D. 2.7.2008***
Freya har fået fred. jeg skulle flytte, og ville ikke udsætte ham for det stress...
hvil i fred min dejlige dreng... du vil altid være husket...
jeg savner dig... men kunne ikke hjælpe dig mere... desværre :'(
OPDATERING:
nu er der efterhånden gået nogle måneder efter Freya fik fred (i dag:20.10.2008), og jeg er nu endnu mere sikker på, at det var det bedste for ham at få fred på det tidspunkt som han gjorde. han havde stadig pencilin i kroppen, og var stadig frisk og glad.
da vi kørte, gad jeg ikke tage transportkassen med, for han elskede at køre i bil, og lå på bagsædet og hyggede sig. jeg tog ham med ind til dyrlæge Lotte, og hun gjorde sprøjten klar. han fik sprøjten, og Lotte lod mig være alene med ham. pludselg begyndte han at kaste op og jeg råbte på Lotte. Det var helt normalt at han kastede op, for han havde jo ikke fastet. det var også kroppens reaktion på bedøvelsen, og det er derfor at dyrene skal faste inden de bliver bedøvet i forbindelse med en operation. nå, han holdt op med at kaste op, og jeg tog ham op til mig og satte mig hen på stolen. han ville helst ikke sidde hos mig, men jeg gav ikke slip. han havde jo stadig masser af energi og var glad, legesyg og meget nysgerrig, og kunne nok samtidig ikke forstå, hvad der skete. men han faldt til ro lidt efter lidt som bedøvelsen virkede mere og mere. til sidst hang han mere og mere, og føltes også tungere. så kom lotte ind og lyttede på ham; han var klar til den sidste sprøjte. han kom over på bordet og ligge og fik sprøjten. kort efter gik hjertet i stå. jeg spurgte om jeg måtte sidde lidt med ham og sige ordentlig afsked med ham. jeg sad i ca ti minutter med ham, og så kom Lotte igen. jeg valgte at få ham lremeret, for jeg havde ikke overskud til at tage ham med hjem igen og begrave ham. han blev lagt i en sølvgrå uigennemsigtig plastikpose, som Lotte havde skrevet noget på, og posen blev lukket og lagt i dyrlægermes fryser. jeg spurgte hvad der så ville ske, og Lotte forklarede, at der kom nogle og hentede indholdet i fryseren ca 2-3 dage senere, og så ville han blive brændt. jeg fik også at vide hvor han ville blive brændt, men jeg kan ikke huske det...
han var en rigtig dejlig kat. kan huske de første døgn hvor jeg tvang ham til at tage væske i sig, og kan huske glæden da jeg så at han drak selv første gang. kan huske da min eks og jeg havde fået en spaghetti-ret, hvir han fik lov til at spise lidt reste. han kravledesimpelthen op på tallerkenen og satte sig og spiste. han var helt vild med det. kan huske alle de gange han vækkede mig fordi han var tøstig eller sulten. han lærte også hurtigt at blive renlig. det skete et par gange, at han lige pludselig begyndte at tisse, og så blev han bare lødtet tværs over sengen og ned i kattebakken der stod ved min side af sengen. inden han fik flere kræfter, løftede jeg ham hen i kattebakken, og han tissede som han skulle. de første gange havde han bare ikke kræfter til at gå ud af bakken (som havde en kant på kun 7-8 cm) så opdagede jeg at han bare lå der, og så blev han båret op i sofaen igen. husker den første dag, dagen efter jeg fandt ham. jeg nussede rundt i huset og gik stille og roligt. husker at han lå og kiggede lidt efter mig. kunne ligefrem se, at han tænkte, om hvem jeg mon var, og hvad jeg ville ham; om jg ville gøre ham noget ondt. han var jo helt vild inden han blev syg. efter 1½-2 dage var det næsten ikke til at mærke på ham. efter yderligere en uges tid var det overhovedet ikke til at mærke på ham, at han overhovedet havde været vild.
i det store og hele var han en dejlig kat. men jeg kunne ikke gøre mere for ham. hvor end jeg gerne ville.
skriv gerne en kommentar eller flere.
på forhånd tak...
OPDATERING 20.06.2009
sidder og har lige læst Freyas historie igennem...hvor jeg savner den dejlige dreng... men han gjorde noget helt specielt for mig. han fik mig overbevist om, at jeg min rette hylde er at blive dyrlæge. der går nogle år endnu, men jeg er på rette vej... skal starte på HF til august og derefter går det bare derudaf...
han var en meget speciel kat. til trods for at han ikke havde været i nærheden af et menneske før jeg tog ham med hjem, gik der ikke lang tid før han var en af de mest menneskeglade katte jeg nogensinde har mødt...
jeg var hjemmegående pga en depression, og kunne derfor være hos ham hele tiden. jeg sov meget, og de første uger var han hos mig hele tiden. han havde næsten ingen kræfter og den første nat gik der flere timer før han begyndte at tage ordentligt imod fløde-blandingen... den eftermiddag, hvor han selv drak for første gang (se billede) blev jeg simpelthen så glad, for nu gik det fremad. det skete rigtig tit at han vækkede mig om natten ved at gå op til mit natbord og begynde at kigge efter mad. hvis jeg ikke lige vågnede kravlede han op på mig (ofte satte han poterne på min hals, og hvem vågner så ikke? ;) ) og så spiste og drak han, kom en tur på wc (indtil han havde kræfter nok til selv at hoppe ned for at gå på wc, satte jeg ham ned i bakken og tog ham op igen når han var færdig) og så sov vi videre. det skete nogle gange i starten, at han bare begyndte at tisse, men han havde ingen kræfter på det tidspukt, så der var ikke noget at sige til det... han var virkelig helt slap de første par uger, han havde ingen kræfter... men efter noget tid gik det bedre og bedre. til sidst var han så glad og legesyg, at det var en hel fornøjelse at se ham. det kan godt være, at man skulle beholde tæerne under dynen, for ellers kunne han godt finde på at bide og daske lidt til dem, men sådan er det...
når han var på pencilin havde han det rigtig godt. han var fuld af energi, meget legesyg og elskede at blive nusset med... var han ikke tilfreds, så fangede han hånden, trak den hen til sig og nappede i fingrene...
jeg er rigtig glad for at jeg nåede at give ham et rigtig godt liv. det var kort, men rigtig godt... jeg savner ham stadig, men ved at jeg ikke kunne gøre mere for ham....
Huskat Freya *død 2.7.08*
okt 2005
Følger: 4 Følgere: 3 Katte: 1 Emner: 7 Svar: 30
Puha da en historie
Men ja, du gjorde hvad du kunne. Og du gav ham en god tid
feb 2008
Følger: 10 Følgere: 9 Katte: 4 Emner: 125 Svar: 692
det gør ikke spor... misforståelser kan ske, og de er til at rede ud
tak.... jeg er bare lidt ked af, at det ikke var godt nok... men sådan er det... hans sidste tid var god og fyldt med glæde og kærlig omsorg...
jul 2008
Følger: 10 Følgere: 9 Katte: 4 Emner: 3 Svar: 36
oki jeg er ked af at jeg misforstod hvad du havde skrevet,
Men jeg syntes virkelig at det er stort at du gjorde så meget for ham,
feb 2008
Følger: 10 Følgere: 9 Katte: 4 Emner: 125 Svar: 692
han ikke kunne blive rask. det gjorde rigtig ondt at tage den beslutning, men det gjorde også ondt at se ham have det godt i nogle dage, og så lige så snart pencilinen var ude af kroppen, så fik han det dårligt igen. det kunne jeg ikke med god samvittighed forlade ham med. jeg kunne ikke tage nogle af mine misser med, for der hvor jeg flyttede hen, var der katteallergi. nu er jeg så flyttet for mig selv, men tvivler stærkt på, at han ville have været i live nu, hvis jeg ikke fik ham aflivet. så hellere være hos ham den sidste tid, end han skulle ligge og lide indtil han døde af sig selv...
jul 2008
Følger: 10 Følgere: 9 Katte: 4 Emner: 3 Svar: 36
Jeg vil sige at jeg virkelig tager hatten af for at du gjorde så meget for ham, det betyder rigtig meget.
Jeg kan bare ikke forstå, at når han tilsidst havde fået det så godt (sådan som jeg kunne forstå på det) at han skulle aflives pga at du skulle flytte.
aug 2008
Følger: 20 Følgere: 19 Katte: 5 Emner: 64 Svar: 252
høj sendes over regnbuebroen.
R.I.P Freya
potedask fra mette
mar 2008
Følger: 8 Følgere: 9 Katte: 3 Emner: 14 Svar: 111
Stakkels lille misser, sikker en trist skæben... Høj er givet!! se også vores Blackie i foto albumet.. Ham måtte vi også sige farvel til af samme sygedom.
sep 2007
Følger: 21 Følgere: 66 Katte: 20 Emner: 23 Svar: 197
Høj sendt til din smukke misser.. Håber du da også gider bedømme mine skønheder..
knus lene
mar 2008
Følger: 185 Følgere: 182 Katte: 9 Emner: 19 Svar: 5.514
Tak for besøg hos Pussi ,knus fra Ingelise ogmisserne
feb 2008
Følger: 10 Følgere: 9 Katte: 4 Emner: 125 Svar: 692
jeg håber virkelig også at han bliver rask..
lige nu prøver han at hjælpe mig med at skrive
han er bare en super dejlig kat
mar 2008
Følger: 185 Følgere: 182 Katte: 9 Emner: 19 Svar: 5.514
Til dejlige Freya ,vi krydser fingre og poter for at han bliver helt rask ,det var godt du tog dig af ham, knus fra Pussi ,Freja og mig ,kig gerne forbi mine misser ,
maj 2007
Følger: 111 Følgere: 108 Katte: 1 Emner: 3 Svar: 109
høj er give til din smukke og dejlige kat. knus fra mig. håber da af i kikker forbi mig og gizmo med en bedømmelses og kommenter igen
feb 2005
Følger: 14 Følgere: 13 Katte: 3 Emner: 101 Svar: 748