{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
803 visninger | Oprettet:

ingen kontakt til de små mere :'( {{forumTopicSubject}}

sidder lige og sms'er med hende der har fået to af "mine" killinger fra sidste år, og så spørger hun hvornår de er født. jeg skriver: den ene den 8. august og den anden en uge senere. så får jeg svar tilbage: "Du sagde de var 12 uger da vi fik dem... Du sms'er nu de er født den 8. august. vi sidder lige og regner, så har de været mere end 12 uger da vi fik dem. så er de jo 7 måneder nu... skulle du måske have sagt, så kan vi helt forstå de er underlige nu.. Så er de jo i løbetid nu.. Syntes nok virket underligt.. Vi stopper sms til jer nu.. og passer dem selv fint frem over. Behøver ikke sms eller ringe mere..."

De fik dem i januar måned og jeg har ALDRIG NOGENSINDE sagt at de var 12 uger da de fik dem...

jeg er så ked af det nu. jeg har gjort så meget for de små. havde jeg ikke taget mig af dem, så havde de ikke været i live i dag...

det gør ondt helt ind, at jeg ikke kommer til at høre om dem mere nu...

:'(((((

er så ked af det...

(måtte bare ud med det..)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  ingen kontakt til de små mere :'(
  • #1   16. mar 2008 Det var da nogle mærkelige mennesker - kan godt forstå du er ked af det.

    Nogle folk hører det de gerne vil høre og enhver kan da se om en kat er 12 eller 20 uger når man får den. Ellers har man i hvert fald ikke sat sig særlig grundigt ind i tingene...

    En måde at komme om ved at de er mærkelige, er måske at sende en mail/besked hvor du beklager misforståelsen i venlige vendinger og skriver at håber du for fremtiden kan få lov at høre hvordan de har det på trods af at i har talt forbi hinanden i januar... (selv om de her mennesker vist ikke fortjener at få den form for forståelse)

    Jeg håber alt det bedste for din situation og at du selvfølgelig kan få lov at følge lidt med i killingernes liv og velbefindende

    Knus og miauws...


  • #3   16. mar 2008 tak... er så tæt på at græde, for jeg har virkelig kæmpet for de små's liv, og jeg er skrækslagen for, hvad der kan ske med dem...

    jeg svarede tilbage, at jeg aldrig har sagt, at de var 12 uger da de fik dem...

    jeg er ved at skrive en sms: "Jeg beklager dybt, at vi evt har misforstået hinanden mht alderen. Jeg kan ikke se, hvordan det er sket, da jeg mener at have været meget klar i alt, inklusive deres alder og opvækst."

    hvad kan jeg ellers skrive... ?

    desværre foregik mailingen iver gul og gratis besked-system, men i morgen vil jeg ringe ind og høre, om dde evt kunne finde de mails frem, pga det der er sket...


  • #4   16. mar 2008 hvorfor sms, hvorfor ikke ringe hende op og sætte hende på plads istedet, hun skal da ikke slippe godt afsted med sådan en opførelse.

  • #5   16. mar 2008 det her er killingernes historie, og jeg ved, at starten er helt, helt forkert, men min kæreste er ikke helt så vild med katte som jeg er...

    sidste år blev der født 4 killinger, af en der hedder Bølle, den 8. august. en uges tid senere fik Gammelmis (hende der har fået killinger nu ) ligeså mange. samme dag ville Bølle ikke kendes ved sine killinger mere, og jeg begyndte at give dem mælk med sprøjte, men de blev ved med at skrige. pludselig kom gammelmis flyvende op i sofaen, hvor jeg sad med de skrigende killinger, og lagde sig hos dem for at de kunne die hos hende. Efter et par minutter begyndte hendes egne at pibe, og hun skyndte sig ned til dem, hvorved Bølles begyndte at skrige igen. så tænkte jeg, at det cirkus kunne jeg ikke have herhjemme, så jeg ringede efter min nabo, som er min kærestes bror, og bad ham komme over og hjælpe med at få begge hunkatte + de 8 killinger over i en del af ders stald, hvor der ikke var andre, og som kunne lukkes, så der ikke kunne komme andre katte ind til dem. og jeg gik over to gange om dagen, med mad og vand, og de fik mælk, når Jens (min kærestes bror) havde malket. En dag var der kun 7, og jeg tænkte, at det måake var meget godt, for en kat har svært ved at tage sig af 8 killinger...
    så en dag havde min kæreste (mogens) og Jens taget et vindue ud, så Gammelmis og Bølle (som stadig ikke ville kendes ved killingerne) kunne komme ud af fange mus eller andet. det resulterede i, at gammelmis sad fra mandag eftermiddag til torsdag eftermiddag - stort set - foran vores dør, og ville ind. Det kom hun ikke, for hun havde jo killingerne at tage sig af, og jeg regnede med, at hun gik derover i løbet af dagen, og i hvert fald var hos killingerne om natten. torsdag skulle jeg så ind og se, hvordan de små havde det, og jeg blev mødt af det STØRSTE SKRIGERI, jeg nogensinde havde hørt. jeg gik ind, fandt 3 killinger rende rundt og skrige af sult og tørst, fandt tre mere under en præsening, hvoraf den ene var død. de to andre var en af bølles killinger (som jeg kaldte for MiniBølle, for hun lignede sin mor 99%) og Snuske. de var iskolde afkræftede. Jeg fik dem ind under min bluse. gik ud, fik fat i Jens, og sagde, at nu skulle det vindue i igen, og vi skulle have fat i Gammelmis. fik fat i hende, tvang hende til at lægge sig, hvilket hun ikke ville... jeg fik lidt lun mælk i de to jeg havde inde under blusen. fik Jens til at gå lidt med dem, pakket ind i min trøje. så løb jeg hjem og hentede noget dåsemad, som de små fik, og det var de ellevilde med, de fik lun mælk at drikke, og dem som ikke kunne drikke selv, hjalp jeg med en sprøjte. pludselig fandt jeg ud af, at der manglede endnu en. den behyndte så at pibe, og jeg fandt den længere inde under præseningen. ind under blusen med den også. siden den dag var jeg ovre tre til fem gange om dagen med en mælkeblanding og dåsemad. i en periode lavede jeg havregrød som jeg blandede sammen med dåsemad eller opblødt tørkost...
    en dag ville minibølle ikke spise særlig meget, og den havde svært ved at komme af med afføringen. jeg tog den med hjem, og den fik noget madolie, som den var ellevild med. næste dag havde den ingen problemer med at komme af med afføringen. næste dag igen, tog jeg den med hjem for at se, hvordan den havde det, og den sad på ryglænet af sofaen, og sad og spandt. så tog jeg den med over i stalden igen, og dagen efer fandt jeg hende død. jeg blev så ked af det, at jeg begyndte at græde.
    om aftenen tog jeg de tre mindste killinger med hjem. det var de to der var tilbage af dem, der lå under præseningen, altså Snuske, og Sorte, som var de sidste to af gammelmis's killinger fra det kuld, og så en grå fra Bølles kuld. samme aften havde Snuske det så dårligt. hun var som en slaske-dukke, og jeg gik med hende på armen til omkring kl halv to-to om natten. så måtte jeg altså gå i seng, og håbede inderligt på, at hun klarede natten igennem. Mogens troede ikke særlig meget på det, for hun var temmelig langt ude, og lå bare og lå. hun kunne ikke engang holde sig, det kom bare, og hun havde ikke kræfter til at flytte sig overhovedet. dagen efter levede hun stadig, og havde lidt flere kræfter. hun fik det langsom bedre og bedre, og var til sidst helt rask.
    kort efter nytår var den gal igen med hende. hun havde fået sådan med diarré, at jeg var bange for, at hun ikke kunne klare det. jeg havde noget der hedder zoolac, som er rigtig godt, hvis et dyr har diarré... efter ca 14 dage til 3 uger, blev det fint igen, og siden har der ikke været noget som helst.
    da hendes søster, Sorte og den grå, Snipper (som nu hedder Viola og Molly hos deres nye familie, og som er dem jeg ikke kan have kontakt med mere...) fik en ny familie at være hos, var det som om, at Snuske fik plads til at folde sig ud. hun begyndte at spurte rundt og leger vildt og voldsomt op til flere gange om dagen. hun er blevet en rigtig lille fræksak, og er frisk som om hun aldrig har haft problemer med helbredet.


    jeg lader ALDRIG Snuske komme andre steder hen. hun er så tryg og glad nu, at det vil jeg slet, slet ikke byde hende...

    ville ønske, at jeg ikke gik af med de to andre...

    af de to kuld, er de sidste to af Bølles killinger stadig ovre i stalden og har det godt... de er egentlig lidt halv-vilde når jeg kommer derover (eller også er det fordi jeg har min hund med), men de skal ingen steder hen... det tør jeg bare ikke...


  • #6   16. mar 2008 uden at skulle gøre mig alt for klog på de mennesker, så prøv noget i retning af:

    jeg er virkelig ked af hvis jeg har fået givet jer det indtryk at killingerne var yngre end de var - det har aldrig været min hensigt og jeg kan godt forstå hvis i er blevet sure..

    jeg håber dog ikke i straffer mig for denne misforståelkse ved ikke at lade mig høre mere om mine killinger. Det betyder meget for mig at høre hvordan de har det.. Hvis det på nogen måde har nogen betydning for jer at kattene er ældre end i troede og det har indflydelse på jeres ønske om at have dem, så lad mig det vide og så kompenserer jeg jer selvfølgelig samt tager kattene retur...

    Endnu engang mine beklagelser med håb om fortsat kontakt

    .........

    det er en mulighed i hvert fald - den er måske lidt FOR næsegrus, men når dine købere ikke har mere takt end det, så er det desværre nok vejen frem... de virker ret primitive...

    Håber virkelig for dig at de kommer sig og ryster arrigheden ud af kroppen..

    Mange knus og miauws


  • #7   16. mar 2008 har prøvet, men man kan jo lade være med at tage tlf-en, hvis man ikke gider snakke med den der er i den anden ende...

  • #8   16. mar 2008 charlotte, så sæt din tlf på hemmeligt nummer det plejer man da og kunne med de fleste mobiler så kan hun ikke se det er dig der ringer ;o)
    eller lån en anden tlf.


  • #9   16. mar 2008 vent i hvert fald til i morgen med at gøre noget og sæt din tlf. på "intet nummer"

    men hold dig til sms indtil videre hvis hun ikke vil tale med dig lige nu eller endnu bedre.. send en mail

    Knus og miauws


  • #10   16. mar 2008 Miss T - jeg har skrevet det du foreslog, og håber på at der kommer svar...

    tårene kunne ikke holdes mere...

    tak for alle de varme ord... dejligt at få noget støtte, når man er nede... det er rigtig dejligt...


  • #11   16. mar 2008 svar tilbage lyder: "ja vi er sure fordi det jo påvirker deres sterilisering"

    de har bestlit tid hos dyrlægen til sterilisering, chipning og vaccination...

    mit svar tilbage er: "det mener jeg ikke. hvordan skulle det være? har en hunkat der blev steriliseret da hun var et år og to mdr pga en tvungen kejsersnit, og hun har det rigtig godt..."


  • #12   16. mar 2008 Sabrina: det kan jeg sikkert også på min, men det er en næsten ny tlf, og en sony ericson (har aldrig haft sådan en), og skal lige finde ud af det først... men nu er der da et svar tilbage... håber på mere...

  • #13   16. mar 2008 hej igen smiley

    godt at du i det mindste fik svar..

    de har ret i at det påvirker deres sterilisering ifht, at jo ældre katten er jo længere er helingsprocessen.. og det er jo ikke et hit, men på den anden side skulle man jo mene at de ville have dem neutraliseret allerede hvis helingen var argumentet...

    men se på det på denne måde... hvis de har bestilt tid til dyrlæge for at få dem vaccineret, chippet og neutraliseret - så er det ikke totalt uansvarlige købere - de er blot ikke særlig kloge...

    de vil misserne det godt og det er uanset hvad det vigtigste... det er et godt tegn...

    ifht kommunikation med folk der er sure, så er det eneste man ikke får held med - det er at sige dem imod smiley tragisk men sandt..

    der er mange vinkler du kan give dem ret i og forstå det synspunkt at det påvirker deres sterilisering (JA det er noget vrøvl men fred være med det... pyt - der sker ikke noget ved at give dem ret... )

    så sig til dem at de har ret i at det selvfølgelig kan påvirke kattene og at du beklager hvis misforståelsen betyder at kattene får en lidt længere helingsperiode...

    Jeg er sikker på at det nok skal gå alt sammen...

    og et godt tip - den bedste måde at få folk der er sure til at falde ned - uanset hvor meget vrøvl de kommer med og hvor tåbelige deres udsagn er - det er ved at forstå dem indtil gassen er gået af ballonen og de er blevet til at tale med...

    ja det er hæsligt at give tumper ret - men det er vejen frem..

    held og lykke

    Knus og Miauws


  • #14   16. mar 2008 den ene er født den 8. august og den anden en uge senere på samme ugedag... det må være den 15. august så... fra sidste år...

  • #15   16. mar 2008 ok... tak for de tip... dem skal jeg huske på... men nu havde jeg så sendt den sms, og der er stadig ikke kommet noget svar...

    en helt anden ting... hende der blev steriliseret, som jeg skrev om i beskeden, er total syg efter killinger, hver gang hun ser nogle, og hun er rigtig tit henne og se ned i kassen til gammelmis's killinger (som er på min profil)... var det forkert af mig at få hende steriliseret?

    hun virker jo som om hyn savner at have sådan nogle små nogle...?

    hun var staldkat inden vi tog hende fast hjem til os, og har fået et kuld ked en enkelt. den døde desværre, og hun gik og ledte efter den længe efter den var blevet begravet... efter steriliseringen (som en killing på dobbelt str end en normal nyfødt, var årsagen til, og også død) havde jeg en i pleje, som var blevet forladt af moderen, og den tog Sprutnik ( hende der blev steriliseret) til sig, som var han hendes egen...
    savner hun måske at have killinger eller?


  • #16   16. mar 2008 nåå...et ungt par, som jeg ville mene kan var alt fra midten af tyverne til starten/midten af tredverne...

  • #17   16. mar 2008 mht om det var forkert at få Sputnik steriliseret ?

    klar besked - det ved jeg ikke

    jeg har to kælekatte (drenge) og jeg ved ikke nok om hunkattes hormonelle tilstande efter sterilisering - hvis de ligner hundes så bliver det godt om noget tid, men i stedet vil jeg da klart råde dig til at spørge en dyrlæge til råds om hvordan du bedst håndterer en steriliseret hunkat der er vild med killinger... evt. spørger nogle af de mere erfarne opdrættere herinde..

    Mht køberne, så burde de i hvert fald være gamle nok til at opføre sig pænt - misforståelse eller ej.

    Men søg hjælp hos eksperterne hvad enten det er erfarne opdrættere med neutraliserede piger i flokken eller dyrlæger - det er det bedste udgangspunkt du kan give dig selv i den her situation hvis du spørger mig smiley

    Knus og Miauws


  • #18   16. mar 2008 De opfører sig ihvertsfald meget umodent, så kan godt forstå at <b>Natascha</b> spurgte.
    Jeg sad selv og fik en klump i halsen, da du fortalte hvor tæt du er knyttet til de killinger, og så læser det de har skrevet til dig.

    Potetrøstekram herfra.


  • #19   16. mar 2008 tak allesammen... jeg går i hvert fald ikke af med flere killinger uden kontrakt.... det er hårdt at lære det på den måde, men så sidder det til gengæld fast... håber bare at de får det godt resten af deres liv... desværre ved jeg ikke hvad de hedder til efternavn, men når jeg nu har tlf-nr, så kan jeg jo finde det på krak...

    det var også svært at gå af med dem, men når jeg har alle de katte (har 11 med de to små) så er det jo begrænset, hvor mange flere jeg kan have... jeg har stadig Snuske, og hun bliver simpelthen hos mig...


  • #20   16. mar 2008 det vil jeg gøre så ... mht Sprutnik...
    nogen gange har jeg tænkt, at det måske var forkert af mig at jeg ville have hende steriliseret, men ville bare ikke have, at hun kom ud for sådan en fødsel igen... den startede en torsdag morgen, og om eftermiddagen var hun blevet tyndere, men havde stadig veer. allerede der begyndte alarmklokkerne at larme, men da jeg ikke havde fulgt med i fødslen eller vidste hvor mange der var kommet, ventede jeg til næste dag. fredag eftermiddag var der stadig veer. så var det til dyrlægen om aftenen. mellem kl 22:00 og 24:00 fik hun kejsersnit og blev steriliseret samtidig med, og det var en lidt dyr omgang... men hun lever i dag, og det er det allervigtigste for mig (har nemlig hjulpet hendes mor med at opfostre hende, for hende og hendes bror var moderens første kuld, og jeg ville have at de overlevede )


Kommentér på:
ingen kontakt til de små mere :'(

Annonce