Min læge forstår mig ikke... {{forumTopicSubject}}
For snart 3 måneder siden brød jeg sammen... alt føltes som sådan et stort pres... især vores økonomi og skolen... jeg følte bare jeg måtte lykkedes i alt, så vi ikke mistede huset, fordi jeg ikke kunne indbringe nok i indkomst... og det bed mig så gevaldigt i bagenden...
Jeg røg ind i en depression og er bange for jeg er ved at udvikle angst oveni... at være hjemme er mit fristed, men udenfor i verden er det svært at trække vejret roligt...
Jeg kom til lægen og blev straks kastet på piller... han mente at hvis jeg skulle snakke med nogen kunne jeg jo bare tage ned på fjorden... (psykiatrisk afd. i roskilde, nok bedre kendt som sankt hans hospital)
Han sagde det samme igen idag, da jeg grædende bad om hjælp... jeg føler ikke de piller han har proppet mig på hjælper, og det eneste han gjorde var at sætte mig på nogle andre...
Ikke nok med at man føler sig så ligegyldig, men de nye piller han skrev recept til viser sig så at koste over 500 kr pr. pakke... selv om jeg har sagt til ham, jeg ikke har så mange penge... min løn for dec. er allerede sat af til de ting, jeg vidste ville komme... de piller jeg tog før kostede kun 70 kr. pr. pakke...
Jeg kom til at stå og græde nede på apoteket...
Hvorfor ender jeg altid med sådanne læger... har haft dem hele livet rundt... dem som bare skal hurtigt igennem med patienterne...
Nu er jeg heldigvis hjemme igen, og selv om jeg stadig græder, så har jeg mine dejlige katte til trøst...
Håber virkelig jeg får en læge, når vi flytter, der ikke er sådan... en der kan henvise mig til en psykolog i stedet for at sige, jeg jo bare kan lade mig indlægge...
At få det at vide hjælper ikke ligefrem på mit humør...
jul 2005
Følger: 36 Følgere: 35 Katte: 4 Emner: 157 Svar: 765
Det medicin du har fået er jeg ret så sikkert på du også kan få med et andet navn, hvor det er meget billiger. Man ser det j også med p-piller evt.
Hvis du bliver henvist til en psykolog kan du forvente laaang ventetid. Jeg har heller ikke selv pengepungen til at betale, selvom man kommer hurtigere i behandling. Nå men jeg har ventet på en tid siden juni hvor jeg fik brev, rent til grin, den 25 januar 2007. og var nede ved lægen i april. 9 måneders ventetid. Men pres på med det overskud du har tilbage for at få hjælp. Jeg ved det er hårdt, især når man er nede i forvejen, men der er desværre ikke ret meget andet at gøre.
sep 2006
Følger: 4 Følgere: 4 Katte: 4 Emner: 84 Svar: 583
Det er dsværre sådan i Danmark at du kun kan få psykologhjælp hvis du har været udsat for en traumatisk oplevelse og så kan der enda være lang ventetid.
Du er 23 år og du har brug for hjælp.
Nu kender jeg jo ikke din livshistorie, men som du skriver er det som om du har haft mange oplevelser med læger som ikke har kunne hjælpe dig. Er det rigtigt???
dec 2005
Følger: 23 Følgere: 21 Emner: 20 Svar: 1.582
apr 2006
Følger: 38 Følgere: 36 Emner: 132 Svar: 1.547
Jeg har været nede før, og kun en læge fik henvist mig til en psykolog... havde bare ikke råd, og flyttede samme måned...
En læge jeg havde i roskilde påstod en bule jeg havde på benet var kattens skyld, for det kræ havde sikkert lopper! Og så snakkede han kun til min kæreste og ignorede mig... (bulen viste sig at være en alvorlig bindevævssygdom...)
Selv om det ikke havde noget at gøre med psyken, så gjorde det kun jeg fik det værre med læger...
Lena C...
Har ingen venner... har kun min kæreste og mine katte... sørgeligt men sandt...
dec 2005
Følger: 23 Følgere: 21 Emner: 20 Svar: 1.582
(link fjernet)
mar 2006
Følger: 31 Følgere: 29 Katte: 4 Emner: 48 Svar: 311
lnus kira
apr 2006
Følger: 38 Følgere: 36 Emner: 132 Svar: 1.547
Ang. det med at medicinen først virker efter 3 uger, havde min læge godt fortalt mig... men jeg er nu igang med 11. uge....
sep 2005
Følger: 10 Følgere: 9 Katte: 4 Emner: 31 Svar: 461
Først og fremmest et kæmpekram til dig. Det har du brug for og det kommer her :o)
Dernæst, puha, det er et dumt sted du er lige nu.
Jeg er selv i behandling for depression og stress, der er kommet på grund af min økonomi, min arbejdssituation og flere faktorer der bare kværner rundt i hovedet.
Et sted på nettet der har hjulpet mig meget er www.depnet.dk
De har et forum hvor man kan tilmelde sig og skrive anonymt sammen med andre depressive, og det hjælper virkeligt at tale med andre der er i samme situation. Pludselig føler man sig ikke så alene.
Jeg er sikker på at du også vil kunne få mange gode råd til hvordan du skal håndtere din læge m.m. Og så er der aldrig langt til et cyber-knus når man har brug for det.
Håber det snart går den rigtige vej.....det er en skidt tid vi går i møde, depressionsmæssigt. Der er mørkt udenfor hele tiden, økonomien strammer i julemåneden og hvis man ikke har så meget familie og venner, føler man sig hurtigt ensom.
jan 2006
Følger: 12 Følgere: 12 Katte: 2 Emner: 127 Svar: 1.456
Jeg sukker dybt, for er der noget der er slemt , så er det at være en kastebold i systemet, og det føler jeg du er ved at blive,
Som de andre der har skrevet, så har jeg bestemt også været en kastebold i systemet.... Af de ca. 15 sagsbehandlere jeg har haft, har over halvdelen ikke bekymret sig om mig, og jeg var kun en mappe i deres bunke...
Jeg er glad for at du er så åben som du er, men jeg må også indrømme at er man ny i systemet, så springer systemet gerne over hvor gærret er lavest. Så en af mine råd til dig, er at snakke med nogle som har været inde i systemet, der vil kunne give dig nogle gode tip til hvordan du gør nytte af dem, før de gør dig til en papirbunke på deres kontor.
Mht. din antidepressive medicin, som jeg går ud fra det er du får, så kan du risikere at komme igennem en del behandlinger før du finder lige netop det præperat som passer til dig og din krop. Jeg har prøvet mange forskellige antidepressive præparater; nefadar, cipremil, ciprelex, risperdal og der er andre navne som jeg ikke kan huske..... Såh der kan gå lang tid, MEN det kan også være at du begynder at mærke virkning på dit næste medicin. Men hvis du ikke kan mærke nogen virkning på det du får nu, og hvis du har fået det i 11 uger, så synes jeg bestemt at du skulle høre om du ikke kunne få noget andet...
Mht. din læge, så synes jeg du skulle undersøge om du ikke kan få en anden læge, jeg ved ikke om det er muligt, men i så fald, når i så flytter, så kan du få en ny læge. Ellers undersøg om der ikke er flere læger i din kommune eller amt. det er virkelig værd at kæmpe for, for det er ham der kan henvise dig til psykolog, psykiater, og det er ham du skal være fortrolig med, så at du får et godt forhold til ham, betyder utrolig meget.
Du er ihvertfald nød til at gøre et eller andet... Jeg ved at det kan virke skide uoverskueligt, men du er nød til at kæmpe, der er en lys side for enden, som du bare skal ud til, og det kunne en rigtig medicinering bla. hjælpe med.
Men hvis det er dig selv der skal kæmpe kampen, ja, uanset hvad, så bliver den hård, men det er nødvendigt for at gøre dig stærkere. Når du engang kommer ud af dette her mørke, så vil jeg love dig at du bliver stærkere. Det vil give dig så mange flere kræfter når du begynder at se lyset igen.
Jeg håber det bedste for dig, og allerede ved at skrive herind, har du sagt til dig selv at du må have noget andet hjælp, hvilket folk er gode til at give herinde.... Såh, du er godt på vej. Vejen kan være lang, men den er mulig !!.
Må det gå dig rigtig godt i fremtiden, og har du brug for nogle kærlige ord, eller bare vil spørge om noget eller høre om noget, så søg om venskab og vi kan skrive sammen...
Kærlig hilsen BettinaH
aug 2006
Følger: 7 Følgere: 6 Katte: 2 Emner: 25 Svar: 96
apr 2006
Følger: 38 Følgere: 36 Emner: 132 Svar: 1.547
Jeg vil kikke forbi den hjemmeside du foreslog, Grizzemissen.
Jeg kan godt se, jeg må blive stærkere... det har altid været min problem, da jeg har meget lavt selvværd...
Jeg har allerede været kastebold en gang før, og det endte med jeg opgav, efter kommunen sendte mig ud i aktivitet på en fabrik, hvor jeg bare fik det endnu værre med mig selv...
Jeg har aldrig rigtigt følt jeg fortjente hjælp... kun følt jeg var ingenting...
Jeg prøver så meget jeg kan at overkomme de følelser, og fortælle hvordan jeg har det indeni til både læge og min nye sagsbehandler, men det er svært at skulle åbne sig, når man ikke føler der bliver lyttet til en...
Min sagsbehandler, som har med min sygemeldig at gøre, kunne heller ikke gøre så meget for mig, da jeg snart flytter... kan kun håbe de er mere forstående oppe i Aalestrup kommune...
Er ikke særlig tryg ved fremmede mennesker, så det er ikke ligefrem med roligt sind, jeg skal snakke med så mange forskellige...
Min læge forstår mig ikke...