{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Blanding af racer Perle Puf 2006

11.803 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen kat er oprettet og stemt ind. Opret din egen kat

 *~ Therese ~*
Kvinde | 44 år | Oprettet: 27. aug 2006


Blanding af racer Perle Puf

Fødselsår:
2006
Temperament
Perle Puf er kærlig, sød og en meget godmodig lille missepige, som gerne vil slås lidt for sjov med Rumlemor, men Rumlemor bliver hurtigt for vild og blodig (hun har lidt problemer med, hvordan man skal vise sine følelser...), og Perle Puf prøver knapt nok på at forsvare sig, for hun elsker Rumlemor, og enhver nærkontakt med hende tæller. Jeg er dog efter Rumlemor, så hun ikke bliver for voldsom, og hun er da også blevet bedre til at finde noget andet at afreagere på end den stakkels Perle Puf. Til gengæld er Rumlemor fanget, når hun ligger i transportkurven, som de begge elsker at ligge i, for så kan hun ikke løbe nogle steder, når Perle Puf kommer for at putte, og hun vasker hende da også pænt hver gang ;o)

Hun kommer engang imellem op til mig i sengen om morgenen og putter og kæler lidt. Dog ikke for længe ad gangen, da man jo er en selvstændig lille pige; engang imellem er der dog tilsyneladende gået for lang tid siden, hun sidst har kælet, og så MÅ hun altså lige komme klynkende hen til mig for at kæle, nusse og putte til den store guldmedalje! Og så har hun vist taget ved lære af Rumlemor, for hun smider sig også ned på gulvet for at blive kløet på maven, og triller og triller og atter triller. Men hun bryder sig ligesom Rumlemor ikke om at blive taget op, selvom hun sært nok bliver så kælen, når hun først er blevet sat ned igen ;o)

Hendes maine coon-gener fornægter sig ikke, selvom de kun udgør 1/4, for hun elsker vand! Nu har jeg altså givet prinsessen et soppebasin i form af en lille balje med 1½ cm vand i; det er bare SÅ sjovt at pjaske med, synes hun, og kradser løs inden hun giver sig til at drikke. Da Rumlemor alligevel nægter at drikke af en almindelig skål, har de altså fået en lettere overdimensioneret vandskål! Selvom hun har haft baljen længe, er hun ikke blevet mindre fascineret af vandet, som tiden er gået, og den bliver flittigt brugt hver eneste dag, ligesom hun kommer spænende, når hun hører mig tænde for vandet i køkkenet! (Der er billeder af det i albummet "Perle Puf og hendes soppebassin"). Tosse...

Hun er med alderen blevet lidt mere reserveret, og fremmede har ikke så nemt ved at komme til hende, som da hun var killing, ligesom hun nemt kan miste tilliden til folk. Hun er dog fantastisk hos dyrlægen, hvor hun finder sig i alt, uden at hun bevæger halen det mindste eller kommer med den mindste lyd eller hvæs. Han sagde sidst, at han aldrig havde mødt så sød og samarbejdsvillig en kat, så jeg var selvfølgelig stolt af min lille puffetrold :o)
Tricks
Tja... hvis det at være en fedterøv er et trick... Hun ved, hvor nuttet hun er, og hun udnytter det, og hun har bestemt ikke lagt sin killingestemme fra sig, når det om aftenen står på lidt vådmad! Bare en skam for hende, at mor her ikke altid tager sig af det! Som regel... ;o)

Hun kan desuden klatre i bjælker, mens jeg ser på med hjertet oppe i halsen og nerverne uden på tøjet! Især når hun er efter insekter, som hun er meget dygtig til at fange!

Med poten fører hun maden fra skålen, ud i bakken (som skålene står i), op ad bakkens side, op til munden og ind i den. Ja, alt bliver undersøgt af hendes puffelabber, som jeg kalder hendes skønne poter, inden det evt. bliver puttet i munden.

Og så kan hun lege med vand og tage bad i sit soppebassin, som jeg før har nævnt.

Desuden er hun også en førsteklasses tyvetøs! Hun stjæler alt, hvad hun kommer i nærheden af; især vatpinde, vatrondeller og lommetørklæder (og hårspænder og -nåle!!)! Hun fisker dem op af skraldespanden, hvorefter de som regel ender i brusekabinen. Nogle gange piller hun endda risten op, og putter sine tyvekoster ned i afløbet! Hun er vist ikke helt normal...
Stævner
Ingen
Stamtavle
Ingen, hun er en skøn blanding.
Køn
Så absolut! Perle Puf er en skøn lille pige.
Beskrivelse
Perle Puf er født d. 27/6 2006.

Hendes mor er en trefarvet blanding af maine coon og huskat, og hendes far en lækker, blå perser exotic. Begge forældre er ellers korthårede, så hun er blevet en sjov, lille semilanghårs-blanding (blå-creme m. hvid).

Pelsen er simpelthen så blød, så blød! Det er næsten som at røre ved en chinchilla eller en kanin!

Nu, hvor hun er over 2 år gammel, vejer hun 4,6 kg., så hun er ved at være en stor, fin pige. De sidste måneder er både hendes knoglebygning og pels vokset ret godt, så hun nu er ved at være en kat med gods i; men det kan jo også skyldes hendes maine coon-gener ;o)

D. 8/7-2009: Perle Puf er nu 3 år gammel, og vokser fortsat! Hun er ved at være en ret stor pige på 4,8 kg! Hun er blevet både længere og højere, og er nu en del større end Rumlemor!
Kommentér på:
Blanding af racer Perle Puf
Annonce