3.443 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 99 Svar

Konsekvens af ens handlinger Konsekvens af ens handlinger

Nu syntes jeg ikke tråden Teenager..
Skal handle om straf, da den mere handler om en skadet kat, og TS i den tråd skal ikke blive ved med at der køres rundt i hvad konsekvens det skal have i hendes hjem..

Men altså som mange ved har jeg jo ikke børn , men jeg mener og er opdraget med at laver man noget uhensigtsmæssigt eller noget man ikke må, så skal det have en konsekvens..

Men jeg ser jo mange slår på at straf ikke er brugbart at der skal snakkes om tingene, så vil i ikke godt give jeres besyv med her for jeg vil gerne vide hvad er konsekvensen når jeres børn gør noget uhensigtsmæssigt, eller jer der ikke har børn hvad mener i straffen/ konsekvensen skal være når man gør noget man ved ikke hensigtsmæssigt/ tilladt..

Jeg går selvfølgelig selv ind for en dialog, men alt kan altså bare ikke klares med en snak..

Kom med jeres input..


 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Samle en seng 500 kr.
  • Græsslåning + små klip af busk 600 kr.
  • Fræse havestykke 1.625 kr.
  • Vinduespudsning inde og ude 700 kr.
  • Sætte 2 lamper til og hænge dem op. 1.000 kr.
  • Hjælp til hænge tv op , har forsøgt selv , men det mislykkedes lidt . . derfor brug for hjælp til at rette på det . Har ikke boremaskine eller skruemaskine og det er murstensvæg . 300 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Konsekvens af ens handlinger
  • #1   22. okt 2014 Er det noget som sker over flere gange og bevidst, ville jeg, hvis jeg havde børn, 'straffe' ved at tage mobilen f.eks., sige man ikke må gå ud i en uge osv, og så tage en alvorlig snak med barnet. Sker det en gang, ubevidst, vil jeg altid snakke med barnet først, og sige det er vigtigt at tænke sig om.

    Vi er trods alt kun mennesker, og vi kan fejle. Tager vi episoden fra nævnte tråd, har jeg selv glemt at mit vindue var åbent mens kattene var på værelset. Den unge valgte at lege med et stykke snor der hænger på mit vindue for at jeg kan have det halvt åbent, og falder ud af vinduet. Det var ganske enkelt en tanketorsk, og jeg har ikke haft vinduerne fuldt åbne siden, når kattene er på værelset + jeg fik utrolig dårlig samvittighed. Jeg tror det er de færreste mennesker der ville være fuldstændig ligeglad med at katten var kommet til skade ved at de havde åbnet vinduet, og at man får rigtig dårlig samvittighed mener jeg i sig selv er 'straf' nok, når det er ubevidst/en tanketorsk, at man laver en fejl.


  • #3   22. okt 2014 smiley Ganske sandt Heidi
    Straf lyder i manges øre hårdt og gammeldags .
    Men straf er mange ting.

    Jeg kunne aldrig drømme om at straffe en person der er kommet galt afsted ved et uheld, man kan ikke straffe når man ved at handlingen ikke var bevist. smiley

    Og selvfølgelig slår jeg ikke ,det er forbudt og kunne ikke drømme om tanken .
    Vold avler vold. smiley

    Mine 2 drenge er heldigvis nemme at tale med,også selv om vi absolut ikke altid er enige. smiley
    Hvis man opdrager med åbenhed og dialog sørger for at putte noget selvtillid i ungerne kan det ikke gå helt galt. smiley


  • #4   22. okt 2014 Her kommer det meget an på, hvad det er. Er det noget af værre karakter, og som de i forvejen er bekendt med, at vi ikke tolererer, kan det medføre, at vi tager deres pc en dag eller to.

    Men normalt klarer vi det ved dialog.


  • #5   22. okt 2014 Jeg er jo selv helt enig i at det afhænger af hvad ugerningen er, om det er en forsættelig handling, eller det er et uheld..

    Jeg mener blot at samtale ikke altid er nok, jeg går 100% ind for at man skal snakke om tingene med sine børn og unge, men jeg mener faktisk også at selv om man gør noget ved et uheld, fordi man ikke tænker sig om, så bør det have en konsekvens, selv om man har dårlig samvittighed, sådan er alt i den virkelige verden også på arbejdsmarkedet..

    At sige undskyld er bare ikke altid nok..
    Hvis jeg på mit arbejde glemmer at låse døren som den sidste der går, og der om natten er indbrud, så holder det altså ikke at jeg går ind til chefen og siger undskyld det var en tanketorsk og et uheld.. Konsekvensen for mig vil 100% være en fyreseddel, sådan er livet, hvilket jeg syntes er fair..

    Hvis jeg på arbejdet vælter en udstilling fordi jeg er uopmærksom med en palleløfter, ja så er konsekvensen sandsynligvis at jeg ikke går til tiden den dag, for jeg bliver nød til at rydde op efter mig selv, så er det lige før min arbejdstid ender too bad, jeg må blive og rydde op, jeg kan ikke bare sige det var et uheld der er andre der rydder op efter mig..

    Handlinger har konsekvenser, jeg der er sikkert mange unge der er glade for ikke at have mig som forældre, for jeg er en hård opdrager, min nevø har oplevet det, både fra mig men hans mor er på samme måde, handlinger har konsekvenser, konsekvenserne er forskellige alt efter hvad handlingen er "that's life"..


  • #6   22. okt 2014 Og Tine jeg kunne aldrig finde på at slå, for mig handler straf ikke om fysisk vold, straf er mange ting, det er jo også en straf at få en bøde eller komme i fængsel det handler ikke om fysisk vold, men en straf på ens pengepung eller ens frihed, hvilket kan sammenlignes med fratagelse af lommepenge eller stuearrest..

  • #7   22. okt 2014 Heidi
    Det ved jeg . smiley
    Sætningen var ikke møntet på nogle personligt
    Men en general betragtning. smiley


  • #8   22. okt 2014 # 5+ 6
    Fuldstændig enig.


  • #9   22. okt 2014 Vi har det også sådan, at her giver det frihed efter ansvar.

    Jo mere de gør, hvad vi siger, jo flere friheder har de.

    Jo mindre de gør, hvad vi siger, jo færre friheder har de.



  • Charlotte O
    Charlotte O Tilmeldt:
    feb 2009

    Følger: 1 Emner: 20 Svar: 147
    #10   22. okt 2014 Har ikke læst alle indlæg.

    Men nu er jeg ved at bevæge mig ind i den verden - jeg har en datter på snart 3 år.
    Og hun prøver selvfølgelig grænser af.

    Jeg tror opdragelsen/konsekvensen kan være meget forskellig.
    - børn er forskellige.

    Jeg var en af de unge mennesker der ikke ville høre - og på mig virkede straffe ikke.
    - jeg skulle nok klare en uges stuearrest, og ellers stak jeg bare af.
    De kunne tage min telefon - men så ville jeg helt sikkert også stikke af smiley

    Okay - jeg var en møgunge.

    Nu opdrager jeg min datter kærligt. - men hun skal ikke være i tvivl om at jeg har det sidste ord.
    Dialog virker omkring nogle ting - mens andre ting ikke er til at forhandle om.

    Tror ikke der er en rigtig eller forkert "opskrift"


  • #11   22. okt 2014 Charlotte

    Giver dig helt ret i at der ikke findes en "rigtig" eller "forkert" opskrift, men at det handler om at finde den der passer til sit barn.
    Jeg synes noget af det vigtigste er at være konsekvent på den måde, at når man siger "Nej", så mener man "Nej" og så i øvrigt tilpasse opdragelsen til barnets alder og som den voksen, at forblive den voksne - så vi ikke skal døjes med de gardinersvinger børn, der forpester verden for andre tilstedeværende.


  • #12   22. okt 2014 Charlotte O der tror jeg du har fuldstændig ret, der findes ingen opskrift på opdragelse...

    Men det er sådan set heller ikke der jeg vil hen..
    Der jeg vil hen er at uanset alder, uanset gerning så bør der være en konsekvens af ens handlinger..
    Konsekvensen vil altid være forskellig fra handling til handling, fra barn/ ung til barn/ ung, for det er klart der er nogle "møgunger" som skal takles anderlede end andre, der er børn som er mere sensitive end andre osv. det er slet ikke der jeg vil hen, for hvad konsekvensen er af handlingen høre hjemmet 4 vægge til..

    Nej det hele afstedkom af at nogle virkede til at mene at konsekvens kunne nøjes med at være samtale, og det mener jeg ikke personligt, for så ryster ungen bare på hovedet og tænker åndsvage forældre, det skal på en eller anden måde kunne mærkes, ja selvfølgelig vil der som du selv beskriver være unge som ikke vil høre efter trods det, men sorry så mener jeg måske at konsekvensen også har manglet i de helt unge år..

    Og her vil jeg så tilføje at det værste min mor kunne sige til mig hvis jeg havde lavet noget forkert, det var "jeg bliver ked af det når du....." jeg vidste ikke noget værre end at gøre min mor ked af det, hun kunne simpelthen ikke straffe mig værre end med den sætning..
    Nu var jeg så ikke en møgunge og har sjældent lavet noget helt galt, men det er da sket, og det er klart vi har også haft en dialog hver gang, og det er faktisk meget sjældent jeg er blevet straffet som sådan, men der har altid været en konsekvens for min handling... Altid..
    Og det er blevet forklaret til mig at hver handling har en konsekvens, spørgsmålet er blot hvilken konsekvens..


  • #13   22. okt 2014 Jeg har 4 børn og de var jo alle meget forskellige . Det er vel altid fornuftigt at lære sine børn at handlinger har konsekvenser . Jeg har haft en datter der aldrig har lavet en eneste ulykke mens drengene var noget mere ude på den bane. Man kan sagtens opdrage kærligt uden at det betyder at der ikke eksisterer straf eller konsekvens. I øvrigt søger børn ofte selv grænser og hvis ikke der er nogen kan det være fuldstændig katastrofalt. Om nogen ved det, så er det mig eller min generation der var opvokset stort set uden voksne som satte fornuftige grænser. F.eks kan jeg huske jeg var på en frygtelig efterskole da jeg var 13 år, hvor vi bare kunne gøre som det passede os. Ingen voksne greb ind. Jeg var i alt fald ikke i stand til at administrere den frihed som mere mindede om ligegyldighed, uden en voksen ved min side. Grænser er en jo støtte og en vejledning og det er straf jo sådan set også. Trods alderen er en naturlig ting, hvor børn prøver disse grænser af og vil selv og mener de selv kan. Det samme når de bliver teenagere. Der kan alt heller ikke klares med dialog som Heidi skriver.

  • #14   22. okt 2014 Præcis Britt smiley
    Super godt skrevet smiley


  • #15   22. okt 2014 A.P jeg giver dig helt ret og super godt formuleret smiley

  • #16   22. okt 2014 Heidi

    Lige over smiley


  • #17   22. okt 2014 Her skal vi altid være meget konsekvente og huske på, at vi ikke skal diskutere med poderne.

    Men de har også begge AS og ADHD/mistanke om ADD. Så er vi nød til at være lidt "firkantede". smiley


  • #18   22. okt 2014 Supergod tråd og jeg er helt enig i #5 og 6.

    Nu véd jeg godt at i dag har børn og unge helt andre vilkår end dengang jeg var barn.
    Hvis jeg havde lavet noget "strafbart" så blev jeg sendt ind på værelset med besked på at komme ned igen når jeg var sød! Det var sgu kedeligt, så jeg skammede mig nok max. 5 minutter og gik ned og sagde pænt undskyld.

    Men nu er der jo TV / PC / Playstation og mobil på børneværelset i mange hjem, så hvad skal man gøre?

    Hvis det nu er en teen så er vedkommende gammel nok til at forstå en ordentlig konsekvens.
    Der kunne man jo smække kassen i for lommepenge den måned.
    De er nødt til at kende grænser, ellers ender det jo som curling-børn.
    Jeg har lige set et gammelt afsnit af Luksusfælden på TV3 og datteren på 14 fik 1000 kr. i lommepenge i måneden. Det kan mærkes!


    Når et barn smider sig på gulvet i en butik og skriger fordi det ikke lige får hvad det vil have, så synes jeg at det er okay at bære barnet ud i bilen - efter dialog. Man kan jo starte med at sige at det har vi ikke råd til i dag. Bliver det ved kan man advare om en tur ud i bilen og virker det heller ikke, så op på armen og afsted!

    En bekendt er pædagog i en børnehave.
    En dag fortalte hun rystet om hvad barnet havde gjort.
    En lille dreng havde i protest sagt: "Hold din kæft din fede ko"!
    Så måtte hun bide tænderne sammen og sige at det skulle de lige snakke med forældrene om.....
    For f***** da. Det skal også nok hjælpe.



  • #19   22. okt 2014 "De tre tosser"
    Ja du har ret tiderne er anderledes end da vi var børn, men spørgsmålet er om det er til det bedre, børn i dag "keder" sig jo hvis ikke de kan sidde på en elektronisk dims..
    Og sorry men alt for mange forældre har en helt forkvaklet indstilling til hvad der skal ske den tid de er sammen med børnene, alt for mange syntes det er "synd" at skælde børn ud, fordi de ikke vil være sure den sparsomme tid de er sammen med deres børn, jamen halloooo det skal da nok også opdrage børnene smiley jeg har selv en fætter hvor man ikke rigtig siger nej til børnene, "for det hæmmer deres udvikling" smiley øhhh nå, tja det er måske derfor jeg ikke er blevet atomfysiker eller hjernekirurg smiley :P smiley smiley


  • #20   22. okt 2014 Noget helt andet, jeg hørte lige her for lidt siden i radioen at der er mange unge i de større klasser som udtaler at de er ensomme.......

    Den lader vi lige stå lidt.... De er ensomme




    Så er det jeg tænker lidt......
    Er de ensomme fordi al kommunikation foregår over FB, Twitter, Instagram, SMS m.m.????

    Det er jo frygteligt hvis det er sådan at de er ensomme fordi al den elektronik afholder dem fra at skabe venskaber..

    Eller er det i virkeligheden fordi de ser hvad alle deres såkaldte venner laver via det de skriver på facebook og mener at de ikke får mulighed for at deltage i alle disse ting???

    Hvad tror i, særligt jer med teenagere????


  • #21   22. okt 2014 Jeg har ikke selv børn, men min mand og jeg har flere vennepar med børn. Jeg må indrømme at det klart kan mærkes på barnet om det kommer fra et hjem med grænser, regler og konsekvens, eller et mere frit hjem. Jeg tror det er vigtigt at huske på, at de børn/teenager skal kunne begå sig i verdenen, og det er nemmest når man ved at en given handling afføder konsekvenser som ikke altid er fornøjelige eller nemme.

    Ang. sociale medier så har min mand og jeg bevidst ikke valgt at være på facebook, Twitter osv, da vi er af holdningen at mennesker som er i vores liv, ER i vores liv og ikke på nettet. Desværre, betyder det at vi ofte går glip af invitationer og oplysninger.
    Jeg tror det er nemmere for "voksne" at skelne mellem overdrivelse og glansbillede-kulturer på sociale medier, end det er for teenagere. Derfor tror jeg også at teenagere har nemt ved selv at føle sig underlegne outsidere overfor andre personer som er gode til at markedsføre sig selv og deres liv.


  • #23   22. okt 2014 Heidi
    Tror du rammer plet angående ensomhed, smiley

    Der findes mange ensomme unge mennesker , og hvis de tilbringer timer ved skærmen, er det ikke så sært. smiley

    Netop der ,skal forældrene vise et ansvar, og sørge for fysisk kontakt.


  • #26   22. okt 2014 At tage internettet er den bedste måde, jeg kan straffe mine på, da de sidder ved deres computer konstant. At straffe dem på andre måder, er som at hælde vand på en gås.

    Mine børn har AS, så de har ikke det store liv udenfor deres pc.


    Min den ældste er godt nok på efterskole nu her, men i weekenderne står den 110% på pc.


  • #28   22. okt 2014 Lubas for det første så er der ingen hverken i denne tråd eller den anden tråd der har snakket om at tage telefonen i en ugen, der blev snakket om noget tid, ikke hvor lang tid..
    Og igen som flere er inde på så er konsekvensen jo individuel fra barn/ ung til barn/ ung, hustand til husstand..

    Og så kan jeg gentage hvad jeg skrev i den anden tråd, hvis man er på julemærkehjem så skal man aflevere sin telefon (simkort) når man kommer og får den (det) først igen når man skal hjem på weekend, hvor man så når man kommer retur igen aflevere..

    Der ud over så er jeg nok mega gammeldags, for det er ikke sjældent at vi dumper ind hos venner eller familie uden at have meldt vores ankomst, sådan gør man i vores omgangskreds, lige så ofte er der folk der dumper ind hos os uden at have meldt deres ankomst, jeg syntes det er mega hyggeligt og ingen forventer et top rengjort hjem, det er ganske afslappet smiley :D

    Nå men det har egentligt intet med tråde at gøre..

    Jeg går bestemt ikke ind for at en straf indbefatter fratagelse af telefon eller internet i en hel uge, fordi skoler og alt andet for de unge foregår rigtig meget online, men at man er uden telefon/ internet en dag, eller 2 aftner, tror jeg ingen falder død om, men igen er det jo forskelligt fra familie til familie..

    Ellers må det jo tænkes at være en straf i vores familie hver eneste dag, for mobiltelefoner er bandlyst ved middagsbordet når man spiser så spiser man, man sidder ikke og følger med på facebook, sms eller hvad man nu kunne finde på at gøre, telefonen er lagt væk enten på værelset eller i lommen uden at komme frem, sådan har det altid været og alle acceptere (der kan være få undtagelser)..


  • #29   22. okt 2014 Som gymnasieelev så ville jeg falde død om hvis jeg var uden internet bare to dage, for så kan jeg ikke lave mine lektier. Så vil jeg 100 gange hellere have mine forældre tager min mobil, men lektierne de skal sgu laves :). Hvis det så skal være på 'internetkontoen' man bliver straffet, vil jeg hellere de siger at jeg har x antal timer til at lave lektier i og så er det SLUT med computer/internet for den dag/aften.

  • #31   22. okt 2014 Det er klart at sådan som verden er skruet sammen hvor elever i dag får deres lektier online..
    Hvilket også var derfor jeg snakkede om at fratage det 2 aftner, altså ville man have eftermiddagen til at tjekke ens lektier m.m. og ellers kan man jo aftale at man anvender internet under overvågning, altså kan man hente det som er vigtigt for en for at lave lektier og ikke andet..
    Jeg er så også selv mere til at man fratager telefon eller spillerettigheder i x antal timer end flere dage..

    Det er igen den der med dialogen først og konsekvensen der bliver udløst..

    Verden er ikke sort hvid og det er konsekvens heller ikke nødvendigvis..


  • #32   22. okt 2014 Lubas, de gamer, ser film, chatter osv osv osv på computeren.

    Det er vist sket en enkelt gang, at computeren har været inddraget knap to døgn. Og nogle få gange har den været inddraget i knap et døgn. Normalt er det nok at sige, at NU stopper festen, for ellers hedder det nul pc.



  • #33   22. okt 2014 Lubas det kan godt være du ikke har behovet, men hold da magle hvor se man på spisesteder til fester m.m. hvor folk er omringet af mennesker også nogle de kender og alligevel sidder de med næsen i en telefon eller ipad uden kontakt med omverdenen..

    Måske er der forskel på julemærkehjemmene, for mine venners dater har lige været af sted i sommers og hun havde slet ikke adgang til sin telefon i ugens løb, hvis hun havde behov for at ringe hjem så skulle hun spørge om lov og så var det fra telefonen på kontoret..

    Men igen det var ikke det tråden handlede om..


  • #35   22. okt 2014 Aaaah, jamen så er vi jo også enige, Heidi. Har haft en rigtig skoddag, så læser sgu nok ikke så grundigt/forstår ikke så godt i dag haha.

  • #36   22. okt 2014 Præcis Lubas tænk vi er slet ikke så langt fra hinanden når først vi får forklaret helt hvad vi mener smiley :D smiley :D smiley :D

    Man skal jo klart mærke en konsekvens men den skal jo heller ikke nødvendigvis være urimelig smiley


  • #38   22. okt 2014 Min mor har straffet mig ved at tage blandt andet min mobil og min computer hvis jeg var virkelig slem, fordi det var den eneste måde at "ramme" mig på og nøj hvor var det en straft, det er så også kun sket få gange. Men det har typisk været en uges tid uden mobil og computer. Der var nærmest intet værre.
    Jeg går skam ind for dialog men børn/unge skal sgu også lære at handlinger har konsekvenser og nogen ting kan man altså ikke bare snakke sig fra.
    Og angående lektier, dem kan man jo sagtens hente ned, slukke for nettet og så bliver lektierne lavet uden internet, eller overvåget hvis internet er nødvendig for lektien. Den med at det er såååå syyyynd og børnemishandling at tage de unges internet er sgu den værste gang lort jeg har hørt i længe.


  • #39   22. okt 2014 Tænk og du har overlevet Liv smiley :D smiley :D smiley :D

    Dejligt forfriskende at få en ung med i debatten som rent faktisk har prøvet at få frataget internet og telefon, og som faktisk mener at trods det er en hård straf så er det ikke verdens undergang smiley smiley


  • #40   22. okt 2014 Det er sjældent at vores lektier kan hentes ned, f.eks er vores naturgeografi 'bog', som vi skal læse i, på nettet, og denne kan ikke hentes ned. Det samme med vores psykologi 'bog', den er også på nettet og kan ikke hentes ned :).

    Heidi jeg har også prøvet det, i hvert fald med mobilen. Men jeg var så også 'lille', og kom lidt til at købe noget til et internetspil, som gav mine forældre en regning på 200kr ekstra. Fik taget min i en uge mener jeg, og den syntes jeg også var helt fair :P. Lærte også af det og lige siden har jeg spurgt (og gør stadig, på trods af jeg er 18 og selv må bestemme hvad jeg bruger mine penge på) om jeg må købe det og det :).


  • #41   22. okt 2014 AS børn HAR ikke rigtig noget socialt netværk.

    Min den ældste har et par venner, men den yngste har ikke nogen.


  • #42   22. okt 2014 Sacha. Som skrevet kan lektie lavning jo foregå med overvågning. smiley

  • #43   22. okt 2014 Damn hvor læser jeg altså ikke særlig godt i dag..-.- undskyld Liv, det havde jeg ikke lige fået læst ordentligt smiley

  • #44   22. okt 2014 smiley

  • #45   22. okt 2014 Jeg har ikke læst alle opslag i denne tråd, men jeg vil bare sige, at fordi man ikke går ind for, at straffe og negativ opdragelse, er det ikke ens betydende med ingen opdragelse, snare tvært imod.
    Jeg husker ikke, at straf var noget som fyldte i min egen opdragelse, men vi vidste hvad der blev forventet af os, Emma Gad ville have have været stolt af os, altid præsentabele så vi kunne vises frem til Obersten mm. Vi levede ikke i et militær hjem uden grund.
    Mine børn har også vidst hvad der forventedes af dem, og mine forventninger levede nok ikke helt op til Emma Gad smiley specielt den mindste skulle forberedes på alt og intet kunne tages som en selv følge, for hun havde ADHD, det viste vi så ikke den gang, men alle 3 er kommet godt igennem barndommen uden straf, men selvfølgelig med faste rammer.
    Og det køre nu næsten videre til næste generation, Emma som har autisme og Nok også ADHD skal have alle regler, at vide,mange gange smiley men straf hjælper slet ikke, ikke engang nej har en god effekt, hun skal kun have, at vide hvad hun må, og masser af ros når det går godt.
    Den trænings metode som bruges en del til børn med autisme ligner faktisk klikker træning af katte smiley hvis de gør som forventet får de ros eller leg/ mad ( noget de kan lide) altså positiv respons for det gode arbejde og ignorere det mindre gode, men så ros så øjeblikkelig det går godt.
    Ros og klistermærker, som omsættes til lommepenge virker på Emma smiley
    Men vi ville aldrig tage noget, som hun jo har gjort sig fortjent til, for så ville hun jo ikke gøre noget for, at få flere mærker smiley


    profilbillede
  • #46   22. okt 2014 Nu er dit barnebarn jo også specielt, så det kan man ikke helt gøre op på samme måde, og så alligevel, for du skriver det med klistermærkerne, så det passer jo ikke at hun ikke får en "straf" for gør hun ikke som hun bliver bedt om, så får hun ikke et klistermærke vel???

    Straf eller konsekvens er jo mange ting og individuelt fra barn til barn, det samme er opdragelse, jeg har en mistanke om at folk ser en straf som noget koporligt, og det behøver det jo slet ikke at være, det kan jo blot være en fratagelse af et privilegium eller en ekstra tjans..

    Jeg er selv en af dem der ikke er blevet straffet særligt (eller jeg husker det ikke) min mor havde en ret lang line og egentlig var jeg ikke uvorn på den måde, og hvis jeg strittede imod noget så var det oftest nok at true med en straf smiley :D smiley


  • #47   22. okt 2014 PS iPad er et privilege som man gør noget for, at få lov til, at bruge, eller på faste tider fordi den bruges til apps, som træning i daglige ting, lige fra at børste hår til hvad der sker ved lægen, altså belønning smiley

  • #48   22. okt 2014 Straf? Naaaa belønning når det er gjort, alt fra, at tage tøj på til tandbørstning, altså klikkertræning smiley

  • #49   22. okt 2014 Jamen det er igen fordi du anser straf som noget hvor du fratager noget, det behøver det jo ikke være..

    I kører jo netop med belønnings systemet altså skal privilegier opnås eller klistermærker, hvis ikke der bliver gjort det der bliver bedt om = ingen ipad eller klistermærke..
    Og sorry for dit barnebarn er det samme som en straf, for hun har ikke opnået det hun ønskede, straf behøver ikke at betyde fratagelse, det kan også betyde ikke opnåelse af ønske....

    Og uanset hvad så er dit barnebarn specielt og ligegyldigt hvad så handler det om at finde det system der virker for det enkelte barn, og for dit barnebar har hendes handlinger jo en konsekvens, enten er konsekvensen at hun opnår et klistermærke eller brugen af ipad eller også er konsekvensen at hun ikke opnår klistermærke eller brug af ipad..
    God opførsel = god konsekvens
    Dårlig opførsel = ingen præmie = dårlig konsekvens


  • #50   22. okt 2014 Nu virker det ikke kun på Emma men også de 2 drenge børnebørn smiley
    Vi har ikke oplevet, at hun ikke laver sine små opgaver, jo en, hun vil helst ikke i tøjet, men vil gerne ud, det kan hun jo ikke komme uden tøj på, ikke som straf men som en konsekvens af, at hun ikke har tøj på, og ja hun får tøj på og hjælp til det, og så kommer vi ud, ja hun er speciel men også temmelig normal når det kommer til intelligensen, og børnehaven har også 20 timer ekstra til hende, ssssååå nem er hun ikke, men belønning virker!


  • #51   23. okt 2014 På efterskolen, har du jo telefonen i en time eller på værelset hver aften, så de er jo ikke helt frarøvet deres kontakt

    Niks!
    Jeg kender et sted hvor de er låst inde i en uge!
    Men på den skole er der også konsekvens i stor stil smiley

    Børn med særlige behov skal jo have det på en lidt anden måde end "normale" børn - misforstå mig ikke.

    Er der nogen der ved hvor træls et weekendophold med en veninde med børn kan være, når den største knægt på 15 skal have TV tændt på trods af at han sidder med store hørebøffer på og spiller gameboy????
    På et tidspunkt gik jeg hen, lettede hørebøfferne og bad knægten om at komme hen og spise sammen med os andre. Han ville have special-servering ved sofabordet - hvilket hans mor ikke gav ham lov til.

    Sådan en knægt får jo ikke nogle sociale relationer. Vi taler om et stort feriecenter hvor ungerne kunne boltre sig. Det kunne de mindste finde ud af, men han var bare fræk overfor sin mor når hun forsøgte at irettesætte ham.

    Ville I finde jer i sidstnævnte?



  • #53   23. okt 2014 Som opdragelsesmetode overfor børn tror jeg ikke på, at straf gør godt for noget. Og selv om det gjorde, ville jeg alligevel ikke bryde mig om det, for straf er i en eller anden grad at sidestille med vold eller overgreb. Jeg kan blive helt syg indeni, når nogen straffer børn og dyr med skælden og smælden og time-out og skammekrog, og dyp-snuden-i-tisset-for-så-kan-den-lære-det. :-S

    Konsekvenser opfatter jeg ikke nødvendigvis som straf, mere som en naturlig følge af en handling.
    Der er ikke nogen naturlig konsekvens i at blive straffet (fx skældt ud, sat i skammekrog, eller frataget en ressource), fordi man er kommet til at brække mors dyre læbestift eller tisse på gulvtæppet, eller hvad forseelsen nu har været.

    Derimod hvis ens teenager har fx nuppet af mors penge til spil eller modetøj, så vil jeg opfatte det som en naturlig konsekvens, eller selvfølge, at pengene bliver betalt tilbage i en vis fart. Eller hvis der er blevet holdt vild fest, og forældrene kommer hjem til et hus, der ser forfærdeligt ud, så må teenager selv rydde op og gøre rent.

    Jeg får lige den tanke, at straf vel egentlig bare er at demonstrere sin magt overfor nogen, der er "mindre end en selv". Og dermed demonstrerer man så lige sin egen spillen fallit som den leder, eller det forbillede man skulle have været.


  • #54   23. okt 2014 Uuuuuuh Tinka du er god til, at få det sagt smiley og 100% korrekt i min verden.

    Børn lære og husker beder ros og undersøgelser viser at børn der får skældud og negativ opdragelse, har større risiko for, at havne i den forkerte grøft.

    Og hvis det er med skæld ud og høj stemme man opdrager, skal der måske skrues op og op og op over for børn som ikke kan eller vil makke ret.

    De har kurser for forældre som skal lære, at vende den onde cirkel smiley


  • #55   23. okt 2014 Vi HAR også prøvet med belønning. Det virker så IKKE her i huset. smiley

    Men når teenageren med ADHD og AS ikke gider afslutte sin pc, svarer igen, er næbbet, uforskammet, ja rigtig grim i sin mund, og han er lige før, han når det punkt, at han begynder at smadre ting, så er det i min verden bedre at tage hans pc, end at jeg risikerer, at han kammer helt over. smiley

    Og det er jo så slet ikke det første, vi gør. Vi prøver FØRST med dialog.


  • #56   23. okt 2014 Teenager er jo svære og har de diagnoser er det endnu svære, mange må opgive deres børn og overlade det til andre smiley

    Jeg håber Line klare det smiley og Susanne selvfølgelig gør du hvad du kan smiley


  • #57   23. okt 2014 Jeg tror altså at det er fordi vi tolker straf helt forskelligt, for i min verden er straf og konsekvens en og samme ting, for mig behøver straf ikke være at man fratager en noget, men straf kan blot være konsekvensen af handlingen..

    Eks. da min nevø var lille og her snakker jeg 3-6 år, da havde han et voldsomt temperament, han kammede helt over og blev da også undersøgt for om han havde ADHD, det havde han så ikke, han havde/ har blot et voldsomt temperament, men når han så blev rigtig gal så kunne han finde ud af at kaste med sit legetøj og det var jo ikke altid legetøjet overlevede den tur.
    Min nevø blev så gerne bedt om at gå ind på sit værelse og rase ud og først komme ud igen når han var god igen (var det en straf??? Tjaa min søster gad bare ikke se på at han kastede rundt med tingene og ødelagde alting fordi legen ikke lige gik efter hans hoved) og ja konsekvensen af hans handling var så at hans legetøj var ødelagt og han fik ikke noget nyt som erstatning, han lærte meget tidligt at ødelægger man noget fordi man bliver rasende så bliver det ikke erstattet, selvfølgelig kunne noget gå i stykker ved et uheld og så var situationen jo helt anderledes..

    Jeg er slet ikke imod belønningssystem/ opdragelse, hvis det virker....
    Men det er bare ikke alle børn det virker på, det er derfor jeg igen og igen skriver at det er noget man må finde ud af med det enkelte barn, og så er der jo en verden til forskel på at give konsekvens til et barn på 2 år og et barn på 15 år..


  • #58   23. okt 2014 Ordet straf for nemt en grim negativ klang i forbindelse med børn.. Måske er det også det forkerte ord . Desværre tror mange mennesker ofte at det negative belønnings system ikke er godt for noget. Nogen gange gør det lidt ondt eller kan være lidt svært før det bliver godt igen og så har man fået en huske kage af vores negative belønnings system og husker det til en anden gang. Det ved vi jo som voksne. Normale børn må da gerne møde lidt modstand eller nogle udfordringer men de skal da ikke mødes med vold eller had. Og selvfølgelig skal man da ikke gå og skrige af sine børn. Konstant skæld ud fører jo kun til dårlig selvtillid og følelse af konstant skyld. Personligt kan jeg heller ikke huske straf har fyldt meget i min egen familie . De få gange mig og min søster er blev slået. mener jeg ikke det havde nogen særlig positiv effekt. Det gør man da heldigvis heller ikke mere.
    Samtidig forstår jeg godt hvad Jette snakker om for med ros og positiv belønning kan man komme rigtig langt. Det er jo især brugt meget til børn og unge med autisme. Vi bruger det selv til Sara når hun f.eks ikke gider at gå ud, så hjælper en belønning. og det bliver brugt dagen igennem i forbindelse med forskellige aktiviteter. Nu er hun jo ikke noget barn længere sådan bedømt i alder men voksen . Hun har levet i belønningssystemet så længe at hvis vi er så dumme vi lige har glemt at der skal en pakke Gajol med på gå turen, så husker hun det skam selv. Og jeg vil lige tilføje at ofte bliver opgaverne lavet udelukkende for belønningen skyld og ikke fordi hun gider. smiley Jeg har en 20 år gammel video hvis ikke den ellers dur stadigvæk, hvor der sidder en pædagog med et stykke pålægschokolade og siger se på mig Sara og hvis hun så for øjenkontakt for hun en bid chokolade. Det er rigtig grimt at se den film. Heldigvis er systemet forbedret igennem årene.
    Jette:
    Når du skriver hun ikke vil i tøjet er det så fordi hendes hud er overfølsom. Sara lærte først at beholde tøjet på da hun var over 13 år og nu hvor hun har sin egen lejlighed har hun faktisk ret til at smide tøjet, men kun i sin egen lejlighed. Selv varmt og koldt vand kan man se hendes hud reagerer på. Såfremt det er sådan håber jeg for Emma at det er i en mildere grad.

    Systemet kan da også bruges til normale børn. Det er vel ikke alt man nødvendigvis skal belønnes for. Det skulle jo også gerne være sådan at normale børn ikke skal belønnes hele tiden .
    Heldigvis er der da utrolig mange søde dejlige børn. Min datter arbejde som frivillig på en lektiecafe et år . Selv om det ofte var børn der havde det lidt svært var det nogle dejlige søde børn. Igen som Heidi skriver var der forskel nogle måtte hun forhandle lidt mere med end andre når det kom til det med at lave lektier.


  • #59   23. okt 2014 Min den yngste går slet ikke i lektiecafé. Når han skal i lektiecaféen, snupper han tasken og daffer hjem. Han kan ikke overskue at lave lektier. Og da slet ikke lave lektier i skolen. smiley

  • #60   23. okt 2014 Det kan jeg godt forstå, skoledagen er længere end din søn kan klare smiley

    Jo Emma er følsom, og er heller ikke glad for berøring, hvis det er os som røre, men heldig vis vil hun gerne have kys og knus, når hun er klar, men tøj bliver købt stort, for stort og blødt, det hjælper, men sker der noget som genere hende ender hun i ble og ingen ting og så er hun en kat, ind til hun kan klare livet igen.

    Emma har også pauser på værelset. Ikke som straf, men hun behøver ro.
    Til familiefødselsdag i lørdags er alt planlagt også hvor hun må være hvis hun skal have en pause fra støj og mennesker.
    Børnehaven mener ikke 20 timer ekstra er nok, sååå jeg tror og ønsker faktisk, at hun skal have mere hjælp en de kan klare, og at hendes vigtigste leg er når en hest ikke må være med
    Her er Emma den sidste hest i rækken smiley og jo man kan jo godt se det er lidt ud over det sædvanlige, hænderne holdes sådan når hun er usikker og bliver en kat eller hest smiley


    profilbillede
  • #61   23. okt 2014 Min den yngste går i t-shirt og joggingbukser i weekenderne. Og om eftermiddagen sker det også, at han skifter til joggingbukser. Det har han det bedst i.

  • #62   23. okt 2014 # 57) Heidi **Jeg tror altså at det er fordi vi tolker straf helt forskelligt, for i min verden er straf og konsekvens en og samme ting,**

    Konsekvens og straf <i>kan</i> nogle gange komme ud på ét, men er ikke nødvendigvis det samme.
    Groft sagt ser jeg det sådan, at konsekvenser er følgerne af ens egne handlinger. Straf er noget andre påfører en.


  • #63   24. okt 2014 Liv
    Vil også lige tilføje at det er glædeligt at du overlevede smiley smiley


  • #64   24. okt 2014 Herhjemme har min datter en alder hvor vi da sagtens kan snakke om det ja.. Men hvis det ingen konsekens har så gider hun da heller ikke at rette sig ind smiley

    Fx er hun inden for det sidste år blevet blefri (hun er 5 år, og er blevet sent blefri pga tarmproblemer).

    Hun ved hvornår hun skal tisse, meeeeen hun har det med at tisse i bukserne fordi hun ikke lige gider bevæge sig fra værelset ud på badeværelset..

    Herhjemme har vi måtte indføre at hver gang hun gør det med vilje (det kan ske ved et uheld) så er der ingen tv/computer/musik i 5 min. Vi har et æggeur og når det ringer ved hun at hun må se film igen.

    Det har ikke fjernet dovenskaben helt, men har hjulpet merkant.

    Vi har snakket om det med hende, men hun har en alder hvor det bare ikke hjælper..

    Måske når hun er ældre kan man bedre gøre det. Men ikke nu.

    Lige nu er vi ved at lære hende at rydde op på værelset når man er færdig med at lege. Jeg har talt med hende om det, men indtil videre uden effekt..

    Jeg har luftet lidt for hende at konsekvensen kan være at tja, så ryger legetøjet ud (hun har sindsygt meget, så der skal sorteres i det alligevel). Så må jeg se om det fungere eller om jeg skal til at smide ud når hun ikke rydder op.


  • #65   24. okt 2014 Og at slå sine børn er ulovligt.. Selv hvis det VAR lovligt ville det ikke være en mulighed for mig.. Jeg kan løfte hende hvis hun ikke gider gå, det er vidst det mest fysiske jeg har gjort (okay og dasket hende let på numsen og kaldt hende Frøken Barmås hvis hun pludselig manglede bukser og underbukser :p)

  • #66   24. okt 2014 Ja der er jo forskelligt hvad der virker på det enkelte barn, men fakta er at for de fleste børn skal de vide at trusler eller løfter skal overholdes, hvis tingene ikke bliver overholdt så er der en konsekvens..

    Altså hvís man siger til sit barn at hvis de gør det og det så får de ....., eller hvis de ikke gør som de bliver bedt om så sker der ......

    Og så skal handlingen følge trop, for ellers bliver det jo blot en tom "trussel"

    Beltane jeg syntes det er super fint at du tager en snak med din datter, og du har ret i en alder af 5 år er snak bare ikke altid nok, men fint lige at tage debatten først og så finde en metode der minder barnet om det der blev bedt om smiley


  • #67   24. okt 2014 Jeps.. Hun ved at tis i bukserne med vilje udløser 5 min "pause" (hvis det bliver opdaget) så siger hun det nemlig selv "Jeg må ikke se tv indtil uret ringer"

    Jeg bruger lidt time-out reglen med 1 min pr år barnet er, så må jeg se hvor mange år det fungere smiley Det er klart en på 13 er ret ligeglad med 13 minutter, så finder de bare en anden måde at tænde det på igen smiley


  • #68   24. okt 2014 smiley

  • #69   25. okt 2014 Jeg synes, at der er forskel på straf og konsekvens. Straf ville jeg aldrig nogensinde blande ind i børneopdragelse. Jeg finder det psykologisk uforsvarligt og irrationelt (læser psykologi ;-)) Konsekvens er derimod noget alle, børn som voksne, har sundt af at lære og forholde sig til. Konsekvenser af ens handlinger, er en del af livet. Det bør straf ikke være.

  • #71   26. okt 2014 Som teenager har jeg selv fået frataget min telefon OG internet i optil en uge. Jeg tror faktisk hellere jeg vil have tæsk, end opleve det igen.

    Lubas, med den udtalelse viser du også, hvor umodent du stadig tænker. Nu er jeg selv på din alder og synes godt nok, at det er noget af det værste fis, du siger. Jeg er selv 2. generationsindvandre og er opvokset mere under "straf" end "konsekvenser" - og jeg ville da til enhver tid hellere få frataget noget så ubetydeligt som internet eller mobiltelefon! Man kan nok ikke selv forstå, hvor "heldig" man er, hvis man ikke ser udover sin egen situation.Det, som du beskriver som længerevarende "krig" med fratagelsen af mobil/internet, er i min optik bare (undskyld mig) et forkælet barns syn på det.

    Jeg har stadig meget at lære, og børn kommer der da heller ingen af i den nærmeste fremtid. Men jeg er da selv stadig meget tæt på teenagernes generation, og er helt enig med de fleste i, at der er nødt til at være en konsekvens på ens dårlige handlinger. Ellers får man det bare ikke lært! Men så igen, det handler også om alderen, før man kan forstå konsekvensen. Synes det er fint at prøve at tale om tingene først, men forstår barnet/jeg det ikke, skal der ligges en konsekvens bag. Og der synes jeg, at det ville være fint for en teenager at få frataget lommepenge/mobil/internet.


  • #72   26. okt 2014 Signe..
    Straf ville jeg aldrig nogensinde blande ind i børneopdragelse.

    Okay da, så din børneopdragelse består udelukkende af at snakke med dit barn og belønne god opførsel, hvilket jeg da heller ikke er i mod, men der kan vel komme en grænse eller hvad??

    Hvis lille Søren på 9 år bliver sur på sin bedstefar som er på besøg, bedstefar havde ikke chokolade med som han plejer, og så bliver Søren sur, går uden for og finder en lille sten, som han helt bevidst trækker hele vejen ned af siden på bedstefars bil så der bliver en dyb ridse i lakken fra forlygte til baglygte..
    Det skal lille Søren ikke have en straf for??? Der skal ikke være en konsekvens??? Man skal blot snakke med ham om at sådan opføre man sig ikke??

    Ja jeg kunne godt tænke mig af vide hvordan du som psykologi studerende vil takle lille Sørens handling...


  • #73   26. okt 2014 Heidi N. Jeg tænkte lidt det samme. I dag tror man at man kan snakke sig fra alt. Jeg kender og har kendt mange belastede børn og det er ikke snak der har hjulpet dem. Ofte heller eller ikke diverse psykologer som de kunne sidde og snakke med. Jeg siger ikke at der ikke findes nogen dygtige psykologer der ikke kan noget med belastede unge og børn. Det der har hjulpet dem mest er at de har indset at de måtte ændre kurs og det er en indre forståelse fulgt op af erkendelsen af at livet er svært. Der kæmpes må .
    Samtidig helst med støtte fra familie eller andre omgivelser. Min svigerfar sled sig selv op i skolen i det der hed obs klasser dengang . De børn kunne ikke engang undervises. De gad da ikke høre på snak. man kunne ha snakket sig blå i hovedet.


  • #74   26. okt 2014 Præcis Britt L der er børn der ikke kan nås udelukkende med snak, jeg har også blot en fornemmelse for at man ser på ordet straf som noget yderst negativt, og glemmer at tænke at straf er mange ting, og ikke er at slå og banke sine børn, men at det evt kan være at fratage privilegier i en kortere eller længere periode..

    Jeg var barn lærte jeg at privilegier, tillid og respekt var noget man skulle gøre sig fortjent til ikke noget man blot fik, det kan jeg vel ikke være den eneste der er opdraget med?? Og når det var noget man skulle gøre sig fortjent til betød også at det var noget man kunne miste eller blive frataget..

    Men jeg venter stadig på psykolog vurderingen af problemet med lille Søren smiley :P smiley


  • #75   26. okt 2014 Jeg vil gerne indrømme at jeg heller ikke reagere kun på snak smiley

  • #76   26. okt 2014 Kærlighed til sit barn mener jeg også udvises med at lære det god opførsel.
    Jeg går selvfølgelig ikke ind for tæsk eller mishandling, men jeg synes at det er rigtigt godt at vi lige fik en på banen med en anden kulturel baggrund.

    Ingen tager skade af at få fortalt sandheden i et højt tonefald eller blive sendt ind på værelset eller få frataget brugen af materielle goder.

    Jeg tror faktisk at der er flere af min generation og ældre kan skrive under på, at man altså ikke tager skade af et klap bagi med flad hånd eller en lettere lussing, når det er absolut sidste udvej for at få lille Signe eller Simon til at fatte hvad man ikke må gøre fremover.

    Jeg har prøvet det måske samlet 3 gange, men så har det altså været alvorligt hvad jeg har foretaget mig.
    Men mishandling herunder også smæk med remme også videre går jeg bestemt ikke ind for.
    Hvis det bliver for meget snak og "hør nu her lille skat" så kan det altså ende med de sande curlingbørn.
    Husk også lige at mindstealderen for straf er 15 år - og så er det måske for sent.


  • #77   26. okt 2014 Helt enig "De 3 tosser"..
    Nu skal jeg så indrømme at mine forældre sjældent slog, faktisk helst ikke, jeg tror jeg har fået en lussing 1 gang i mit liv, og det var af simpel afmagt min mor gav den, og hun havde sååå dårlig samvittighed bagefter (jeg har været omkring 10 år) min mor slog aldrig, men vi kunne måske godt blive taget hårdt i armen eller få en ordentlig omgang skæld ud. ingen har taget skade af det, der er en verden til forskel på det og så at få læsterlige bank..

    Jeg går bestemt ikke ind for at man slår og det må man heller ikke i dag, men man skal sørme også passe på med ikke at kommer helt over i den modsatte grøft mener jeg..

    Men "De 3 tosser" du og jeg er også fra samme generation, og jeg tror at vores opvækst har været nogenlunde lig, det fornemmer jeg smiley
    Så måske derfor ser vi anderledes på det end de unge i dag, allerede den gang jeg var barn så jeg jo den generation der fik 500 kr om ugen af mor og far og fik lov at gøre hvad de ville i en alder af 14-15 år, forældrene var komplet lige glade med ungerne, de var nærmest glade for at de var væk hjemmefra, der var ingen regler ingen faste rammer, er det bedre mon???
    Jeg havde den kærligste mor, penge var der ikke meget af men der var overflod af kærlighed og tillid fra min mor, vi manglede aldrig noget, hvad hun ikke kunne trylle frem af nærmest ingenting er ikke småting, nej mærketøj, ferier og dyre ting det fandtes ikke, men jeg havde hvad jeg skulle bruge..
    Vi blev opdraget med en kærlig men fast hånd, hvor man præcis vidste hvor grænsen var og overskred man den så faldt der brænde ned, min mor var sjældent sur, så når hun blev det så vidste man lige præcis at så var man godt nok sprunget meget over grænsen smiley :D smiley (og så skal det tilføjes at så var det oftest fordi ham havde gjort noget farligt, hvor man faktisk kunne have sat sit eget liv på spil, men ikke selv lige så farligheden af udførslen)


  • #78   26. okt 2014 Jeg har fået 3 endefulde i hele mit liv. En af min far og to af min mor.

    Men jeg har til gengæld ofte fået lussinger af min mor, og jeg har lovet mig selv, at jeg ikke giver mine børn lussinger.

    Jeg har til gengæld fastholdt min den ældste et par gange, hvor han ville skade den yngste af drengene. Da hjælp kommunikation intet.



  • #79   26. okt 2014 Jeg havde den kærligste mor, penge var der ikke meget af men der var overflod af kærlighed og tillid fra min mor, vi manglede aldrig noget, hvad hun ikke kunne trylle frem af nærmest ingenting er ikke småting, nej mærketøj, ferier og dyre ting det fandtes ikke, men jeg havde hvad jeg skulle bruge..
    Vi blev opdraget med en kærlig men fast hånd, hvor man præcis vidste hvor grænsen var og overskred man den så faldt der brænde ned, min mor var sjældent sur, så når hun blev det så vidste man lige præcis at så var man godt nok sprunget meget over grænsen


    Er du ved at beskrive min barndom? smiley :P smiley
    Min mor var hjemmegående til jeg var 8 år så fik hun deltidsjob. Min far knoklede r**** ud af bukserne med 2 jobs for at få mad på bordet.
    Og jo, jeg gik skam i klasse med nogle som fik mange lommepenge og som skulle fortsætte direkte i fritidshjem efter skole. Begge forældre havde travlt med karrieren og når jeg tænker tilbage, så ville jeg hellere have mine forældre derhjemme så jeg kunne fortælle om dagens oplevelser så snart jeg kom hjem end mange lommepenge smiley
    Vi havde det sgu godt smiley
    Vi kom dog på ferie - i et lånt sommerhus (gratis) - men vi var på ferie!


  • #80   26. okt 2014 Hahahaha smiley :P smiley :P smiley
    Ikke bevidst smiley men syntes nok vi før havde beskrevet ret lignende opvækst, pudsigt nok..
    Min mor gik hjemme indtil jeg kom i skole som 6 årig derefter fik hun deltidsjob og det betød at hun stadig ville være hjemme når jeg kom hjem, min far arbejdede langt væk fra hjemmet, så han var sent hjemme og nok mest nærværende i weekenderne, og så døde han jo da jeg var 9 år, hvilket betød min mor blev eneforsørger for 3 børn, havde ingen uddannelse og eneste hun kunne var at gøre rent og lave mad, så hun havde konstant 3-4 jobs om dagen, hun kørte fra job til job i bus eller på knallert, da hun intet kørekort havde heller, derfor betød det jo at pengene var små, men hun gjore hvad hun kunne med de midler hun havde, og hun var nærværende når hun var hjemme..
    Hvordan hun hang sammen og hvordan hun fik det til at hænge sammen fatter jeg den dag i dag ikke, hun startede 1. job kl 6 (så mine søskende sendte mig i skole) næste job startede om formiddagen og sidste job om eftermiddagen så var hun ca hjemme ved 16.30 -17 tiden og nogle dage havde hun så et job mere om aftenen i et par timer..
    Hvert job var af en varighed på 2-4 timer og så havde hun transport mellem hver sted op til 1/2 time dagligt..


  • #81   26. okt 2014 # 72) Jeg mener ikke, at straf er en fornuftig løsning i den situation (eller måske rettere: ved det symptom), for hvis et normalt barn reagerer så destruktivt pga. en mindre skuffelse, så må det være et symptom på, at der er noget galt i familien - og det er ikke noget, der løses ved at straffe barnet. Forældrene må spørge sig selv, hvad det er DE har gjort, eller undladt at gøre, eftersom Søren åbenbart har set sig nødsaget til/lært, at man tackler sin skuffelse ved hævne sig/ødelægge andres ting.

    Har drengen - i en alder af 9 år! - da aldrig før oplevet skuffelse/ ikke at få lige hvad han har lyst til?
    Får han ikke lov til at udtrykke følelser såsom skuffelse og frustration?
    Har han måske oplevet, at man i familien hævner sig på hinanden?
    Er han blevet udsat for overdreven brug af irrationelle straffe (altså hvor straf og forseelse ikke har nogen sammenhæng)?
    Eller har morfaren gjort et eller andet andet mod drengen end blot at undlade at give chokolade?

    Nej, jeg tror ikke på straf af børn (selv om jeg sagtens kan forstå, at det kan klø i fingrene for at straffe dem ;-)).
    IMO bør straf kun komme på tale, når der ikke er andre muligheder – fx hvis barnet af en eller anden grund ikke <i>kan</i> udvikle naturlig omtanke/empati/indlevelse/respekt overfor andre.


  • #82   26. okt 2014 Tinka - Der behøver ikke være noget galt for at et barn reagere udaftil..

    Især små børn (vuggestue/børnehave) kan reagere ved at bide/kradse/slå i bar afmagt over den anden part ikke forstår hvad de siger..

    Min datter var en der blev bidt meget, og vi fik at vide at det var fordi hun ikke forstod pigen der gjorde det imod hende, og at pigen også bed andre..

    Herhjemme kan min datter blive sur og smække med døren i frustration over det ikke går som hun vil.. Det sker især når hun er træt... Hun er bestemt ikke forkælet, hun har bare sin egen mening om ting..


  • #83   26. okt 2014 Måske var mit eksempel med lille Søren ikke godt nok, dog mener jeg ikke der behøver at være noget galt i familien blot fordi et barn reagere sådan, men ok forsøger at finde et andet eksempel..

    Eks. Martin på 8 år og Tobias på 7 år er søskende og kommer op og skændes om et spil, sådan som søskende nu kan om hvis tur det er eller hvor længe man har spillet osv. i arrigskab over ikke at få sin vilje så tager Martin sin ipad og kyler den mod sin lillebror, han rammer lillebror på skulderen og ipaden fortsætter ind i væggen hvorefter den smadres..

    Hvordan skal forældrene reagere på dette, søskende skændes det er normalt, begge børn er velfungerende og kan ofte lege fint sammen, de har bare begge et temperament som fra tid til anden tager overhånd, det er ikke første gang at legetøj har taget en tur efter den anden begge veje, og tidligere er børnene blevet bedt om at sige undskyld, det er dog første gang at legetøjet er gået i stykker og det er første gang at det er så dyrt et stykke legetøj..

    Er det et bedre eksempel??? Kom med et svar...


  • #84   26. okt 2014 Den med ipaden ville jeg reagere ved at råbe højt med det samme, og bede storebror om at undskylde, hvis han ikke vil det, ja, så må han gå på værelset UDEN ipad/andre gadgets til han enten siger undskyld eller virker til at være nedkølet nok til man kan snakke om at sådan gør man bare ikke..

    At den smadres er for mig et uheld, en 7 årige vil ikke kunne betale for at få den repereret alligevel


  • #85   26. okt 2014 # 82) Her er ikke tale om en frustreret 3-årig, der smækker med døren, men om en 9-årig, der udøver hærværk på en bil, fordi han ikke får chokolade.

    Men det mener I altså er normal adfærd, der sikkert intet har at gøre med hvordan familien ellers fungerer?


    # 83) Jeg kan ikke svare på om det er et bedre eksempel. Hvad synes du selv?

    Og hvordan synes du, det vil være mest hensigtsmæssigt at agere over for Søren og Martin?

    Var det min søn, der havde smadret sin ipad, ville han komme til at erfare noget om konsekvenser af egne handlinger: Når man smadrer noget, så kommer man til at mangle det.


  • #86   26. okt 2014 Vi havde en total nedsmeltning af to AS drenge i morges. Kampen blev stoppet. Drengene skilt af. Og så fik de lov til at køle ned, inden de skulle sige undskyld til hinanden.

    Det er jo ikke en boksering, vi har her i huset. smiley


  • #87   26. okt 2014 Nedsmeltning er noget anderledes end en gang hys, og drengene skal selvfølgelig skilles, og jeg kan godt forstå man måske ikke lige får gjort det til UG kryds og slange hvis man står alene i den situation smiley

    Vi bliver aldrig enig smiley men så er det bare sådan.



  • #88   26. okt 2014 Nedsmeltninger er ikke sjove. Da er vi nød til at være ret kontante og synlige, for at vi kan få dem fra hinanden.

    Jeg hader nedsmeltninger. Heldigvis er de ikke så hyppige, som de har været.


  • #89   26. okt 2014 Det er i min verden ikke et uheld at en ipad smadres når man kaster med den og et barn på 8 år ved udmærket at man ikke kaster med dyre ting som en ipad til 5000 kr. det kan jeg i hvert fald fortælle at min kusines 3 drenge på 12, 9 og 4 år udmærket ved, og har vidst i de år de har haft ipad..

    Hvordan jeg ville reagere i de 2 situationer er sådanset underordnet, for det er ikke mig der mener at alle kontraverser kan tales ud..

    Men det er klart at konsekvensen bestemt ikke havde været ens i de 2 situationer, men der havde klart været en mærkbar konsekvens i begge tilfælde da begge tilfælde er bevidste hændelser og ikke uheld..

    Jeg mener bestemt ikke at i tilfældet med Søren at der behøver at være et problem i familien fordi et barn reagere sådan, nu var det måske at sætte det på en spids at det blot var chokolade at drengen var sur over, pointen var at drengen blev sur og lod det bevidst gå ud over noget andet..

    Det kunne måske også have været en situation hvor et barn på 9 år leger med familiens kat og i legen får katten revet barnet hvorved at barnet kvittere ved at sparke katten så den kurer en halv meter hen af gulvet..


  • #90   26. okt 2014 Jeg kender faktisk en dreng, der gik ud og lege med familiens killing. Han kom hjem uden killing, og de så den aldrig igen. Drengen var dengang kendt for at være meget voldelig og ondskabsfuld. Så det var aldrig svært at tænke sig til, hvad der var blevet af killingen.



  • #91   26. okt 2014 smiley lige der burde forældrene nok ikke have haft kat overhovedet..

  • #92   26. okt 2014 Tja nu var det stedmoderens og hendes to døtres kat. Og de var ikke klar over, at han kunne være sådan.

    Da han besøgte mine forældre (knægten), sparkede han først til mine forældres hund. Da han så opdagede, at den ikke gjorde noget, så tog han kvælertag på ham. Men vi stoppede ham selvfølgeligt.


  • #93   26. okt 2014 Jo jeg vil mene det er et uheld den er gået i stykker.. Han kastede ja, men ikke for at ødelægge ipaden..



  • #94   26. okt 2014 Ikke for at ødelægge nej, men bevidst kast med noget der kan gå i stykker, og som 8 årig ved man godt det..

    Ville det være anderledes hvis han tog krystal vasen på reolen og kylede ned i gulvet fordi han blev sur over ikke at måtte gå ud i frostvejr uden overtøj på???

    Susanne, der er da noget galt et sted når man som barn bevidst vil skade et dyr, det er da bestemt noget man som forældre bør reagere på, det er jo en frygtelig handling, både den med katten og med dine forældres hund smiley


  • #95   27. okt 2014 Jeg ved ikke hvordan jeg ville reagere i denne situation, men jeg kender faktisk en dreng som kokte familiens kat efter, at have set det blive gjort i en af de gamle danske børnefilm, men for ham var filmen da knækket længe før det kom der til smiley

    Jeg ved godt vi ikke må sammenligne katte og børn, men men smiley
    Jeg tager det helt pænt og ingen mislyd herfra, men bare en lang rids i ansigtet fordi Mitti kom til, at mellem lande smiley forleden bed Emma mig, jeg kom til, at gøre den fejl, at sige " nej du må ikke bide" ups så bed hun, men når jeg husker, at fortælle hende, at hun må side i min seng, så hopper hun ikke i den smiley jeg havde formodentlig ikke fået et bid, hvis jeg intet ikke havde sagt noget lige da, eller havde fundet en afledning,,,, indrømmet det er svært.

    Selv min voksne datter siger, at høre hun et nej, så har hun allerede lukket af og høre ikke hvad der kommer efter nejet, og sådan har det altid været.

    Jeg tror da heller ikke det er nemt, at sadle om, hverken for børnene eller forældrene, for man skal tænke anderledes, og være meget på forkant, for regler og rammer skal der være, det er bare spørgsmålet om hvordan man opnår resultatet.


  • #96   27. okt 2014 Jeg må ærlig inddrømme, at var der nogen, der gjorde mine dyr noget, så sprang der nok en sikring. Og så ville der helt sikkert komme en konsekvens.

  • #98   27. okt 2014 Berit hvis mormor vælter ipaden eller onkel vælter ipaden så er det et uheld, ligesom hvis lille Søren snubler i sit snørebånd med ipaden i hånden og den smadre, det er uheld, der er en verden til forskel på at smadre noget ved et uheld og så smadre noget fordi man bliver sur og ikke får sin vilje..

    Men jeg gætter på at i aldrig har oplevet børn med et så voldsomt temperament at når tingene ikke gjore som barnet ønskede eller banet ikke fik sin vilje så kastede man med tingene eller sparkede til noget..

    Jeg har oplevet det, for sådan var min nevø hele sin barndom, det blev bedre med årene, og der blev ikke råbt af ham, han blev ikke mishandlet, han fik lov til en masse, og efter sit raseriudbrud så blev han selvfølgelig ked af at han havde ødelagt noget, men i øjeblikket hvor han blev rasende så ænsede han faktisk ikke hvad han lavede, han gik totalt i sort..
    Da han var helt lille 2-3 år da kastede han sig ned på gulvet og hamrede hovedet med fuld kraft ned i gulvet, eneste måde at forhindre ham på at skade sig selv og sine omgivelser var at holde om ham uanset om han vred sig rundt, og så snakke til ham gjore man det så varede det blot et par minutter ellers kunne det var op til 10 minutter, det kan man få pænt store buler i baghovedet af og jo mere ondt det gjore jo mere hysterisk blev han..
    Der var jo en god grund til min søster var til lægen med ha, for at få undersøgt om han havde ADHD eller lign. men nej han havde blot et voldsomt temperament som han ikke helt forstod at styre..

    Han har præsteret at tage en metal legetøjsbil og kyle den i hovedet på en anden dreng i børnehaven, blot fordi den anden dreng ikke forstod min nevøs fantasi og legede på en anden måde end han havde påtænkt..

    Jeg skal her lige tilføje at han i dag er en normal og velfungerende ung mand på snart 21 år, yderst høflig og meget vellidt blandt sine kollegaer og studiekammerater, han har gennemført gymnasiet med et gennemsnit på over 10 og studere lige nu historie på Århus universitet på 2. år, han har stadig temperament, men har lært at styre det, jeg har selv som barn haft lignende temperament, dog skadede jeg aldrig mig selv eller andre, men kunne godt smække med døre og kaste med ting, dog aldrig mod andre mennesker eller levende væsner..


  • #99   27. okt 2014 smiley det lyder som min datter og mit barnebarn smiley og havde jeg haft helbred og fysik til det, havde jeg nok været lige sådan.
    Emma er stærkt udadreagerende men bevare man ikke roen kan man ikke give hende ro. Min datter holdt jeg også, og fortalte at jeg ikke var vred, jeg elskede hende og lige nu måtte jeg passe på hende og alle omkring hende.
    Den går ikke med Emma, hende røre vi slet ikke, men passer på hun ikke kommer til skade, og flytter det eller dem som kunne komme til skade omkring hende, og lige pludseligt er det slut.


  • #100   28. okt 2014 Vores datter som har infantil autisme har også særlige redskaber, så alt er så overskueligt som muligt gennem board maker og piktogrammer og en nøje planlagt dag. Da hun var nyfødt hun skreg hun hver hver aften og nat i mange timer og det stod på i rigtig mange år. Der måtte vi pakke hende hende fast ind i en dyne og putte hende i barnevognen fordi kropskontakt heller ikke duede og så hjalp en lang køretur. Så fik hun ro og de andre børn og en af os kunne sove. Der var det også vigtigt at bevare roen og overblikket. Men det sværeste var faktisk at få søvn nok. Jeg må indrømme at hun nok har påvirket vores familie meget. Både i positiv og negativ forstand. Det var ikke nemt med 4 - 6 timer med skrig hver aften efter kl 18 i årevis. Folk der havde normale børn troede sikkert vi var skøre når vi kørte tur med hende sent. Dengang vidste man ikke så meget om autisme og lægerne sagde hun havde kolik. Det hjalp så lidt da hun fik diagnosen. Så kom den selv skadende adfærd til da hun var mellem 3 og 4 år . Hun kom faktisk hjem fra børne psykiatrisk, da hun var under udredning med blå ører for første gang og ingen vidste hvordan hun var kommet til at se sådan ud. Vi fandt jo så selv ud af hvordan det hang sammen med tiden. Vi fik heller ingen redskaber før meget senere og støtte var der ikke meget af. Hun har fået skader selv om hun går med hjelm nu. For et par uger siden så jeg hendes liste over slag og en dag havde der været 65 slag . Heldigvis var der også dage med kun 3. Jeg er ikke i tvivl om at alle de slag har givet skader. For hun er bomstærk. Som sagt er hun hun svært ramt.
    Når jeg sammenligner Sara med mine normale børn synes jeg sproget især gør en stor forskel for hun kan sagten give knus og kram og holde i hånden. Det at hun mistede sit sprog omkring 4 år alderen og aldrig kan sige hvordan hun har det men alt skal aflæses er svært. For det skal ofte gå hurtigt inden hun går i affekt.. Hun kan faktisk forstå et nej og mange andre ord samt korte sætninger .
    Jeg må indrømme at hendes store søster især som er meget tæt på hende i alder har været helt fantastisk. Hun har aldrig sagt et ondt ord om sin lillesøster selv om det også har været meget svært for hende og hun har savnet at have en lille søster som andre børn. Selvom Sara var anderledes og har fyldt meget har hun altid været så sød og kærlig imod hende og man kan se at Sara trods sit handicap holder utrolig meget af hende. Vi har haft ubehagelige oplevelser både med familie som ikke forstod hendes handicap og med fremmede mennesker f.eks når vi tog bussen til læge med modbydelige kommentarer fra både voksne , unge og børn fordi hun siger lyde. Men der hvor hun bor nu kan man godt tage hende med en tur i brugsen på de gode dage, Jeg tænker ofte på at jeg er lykkelig for at vi ikke skal igennem nogen inkludering . Med hende har det været en lang tur med evig frygt altid. Først dagpleje der ikke gik, så frygt for hvilket special tilbud hun fik og så hvilket voksen bo tilbud. Så frygt for at de gode pædagoger og ildsjæle, der kan noget særligt forsvinder. Sådan er det vel i nogle tilfælde.
    Jette jeg synes det gør ondt at se Emma som sidste hest i rækken. Især hvis hun ikke har nogen forståelse for de normale sociale omgangsformer som jo netop er problemet for mange med infantil autisme. Jeg håber for jer at hun får de ekstra timer hun har behov for.


  • #101   28. okt 2014 Hvis de kaster med vasen for at ødelægge den, så vil der blive skældt ud..

    Vi har ingen krystal, vores hjem er ret børnevenligt


  • #102   28. okt 2014 Jeg er bare så glad for, at min ældste søn klarer sig så godt, som han gør. Nu er jeg mere bekymret for den yngste. Vi har været en del igennem, og nogle gange er kommunikation bare ikke nok.

    Og ofte er der nød til at skulle en time out til, inden kommunikation er mulig.


  • #103   5. nov 2014 Børn er ofte er produkt af de mennesker, og det miljø, de færdes i. Så nej, du får mig ikke til at sige, at jeg ville straffe mit barn - uanset hvad det har gjort. Jeg mener ikke, at straf lærer dig konsekvensen af din handling, men det kan skabe en frygt, som gør, at du afholder dig fra at udøve samme handling igen. Min børneopdragelse skal bare ikke baseres på en ramme af frygt.

    Så ift. din problematik omkring iPaden ville jeg ikke bede det 7-8 årige barn erstatte iPaden, men tilgengæld indse, at børn er børn. Sommetider reagerer de irrationelt fordi de endnu ikke forstår, hvordan de skal kommunikere deres frustrationer og afmagt ud. Havde jeg et barn, der reagerer på den måde, ville jeg ikke lade iPaden ligge på børneværelset. Børnelegetøj skal (ligesom børnetøj) kunne gå i stykker uden at forældrene græder snot over det.


  • #104   5. nov 2014 Så det du siger er at hvis dit barn skader et andet barn og samtidig ødelægger noget, om det er en kop eller en ipad er sådan set underordnet, så vil der intet ske med det barn, du ville simpelthen blot sige nå pyt det sker nok ikke igen???

    Jeg spurgte dig ikke om barnet skulle straffes, men det må vel have en konsekvens, eller hvad??

    Jeg snakker ikke om at græde snot over en ipad, eller om at hændelsen skete på børneværelset, sådan set kunne den foregå i hvilket som helst rum i huset, jeg ved min kusines børn sidder i stuen med deres ipad, og i min beskrivelse tænkte jeg sådan set at de var i stuen, men jeg så det ikke relevant at skrive hvor børnene var..

    At jeg valgt en ipad i min situation handlede udelukkende om at finde en genstand som børn ofte anvender og som trods alt har lidt værdi, og igen har jeg aldrig sagtt at barnet skulle betale for en ny, hvor ser i det?? Og jeg snakker jo stadig her om en forsættelig ødelæggelse af et stykke legetøj ikke at det ups jeg tabte legetøjet..

    Min spørgsmål var - hvad ville du som psykolog sige at konsekvensen skulle være for barnet??? Det svar har jeg endnu ikke fået, med mindre dit svar er ingenting = ingen konsekvens.....


  • #105   5. nov 2014 Dvs. at hvis et barn slår et andet barn ihjel, så skal det ikke have en konsekvens?

    Jeg tænkte på, at en af min søns venner blev stukket ihjel. Og ham der gjorde det, skulle man blot sige skidt pyt til?



  • #106   5. nov 2014 Lad os lige tage en teenager....
    Hvis hun i raseri smadrer en glasdør på skolen, skal det så ikke have en konsekvens? Skal man bare sige: Pyt? Vi taler om et barn uden diagnoser..
    For en teen der går amok er sommetider et barn der ikke har lært at hvis det ikke får konsekvenser hvis man gør noget galt, så kan man jo bare gøre som man vil?

    Hvis et lille barn river en kat i halen hvad sker der så? Katten bider/kradser. Det er en konsekvens der gør at barnet lærer at det skal man bare ikke gøre. Så skal mor/far bare sige til barnet: Jamen katten ville ikke have det, så derfor bed den.
    Eller skal de skælde ud på katten fordi den siger fra? NEJ!

    Hvad er det der er så galt i at sige NEJ? Hvorfor er det så slemt at konfiskere et en Ipad eller en telefon?
    Hvorfor skal det være curlingbørn?


  • #107   5. nov 2014 Præcis "De tre tosser" kunne ikke have beskrevet det bedre selv smiley

  • #109   6. nov 2014 Jesper virkelig god forklaring på forskellen mellem straf og konsekvens smiley
    Og ærlighed før alt, det er også sådan mine har lært det.

    Der er langt fra et glemt vindue til mord eller direkte hærværk, og i de fleste tilfælde er opdragelsen gået galt længe før det er kommet der til.

    Vi må som forældre aldrig blive blinde for vores børns svagheder og styrker og gøre vores bedste for, at vise dem den rette vej, og både vi selv og alle andre må forste, at det ikke altid er forældrenes skyld når det går galt, men vi kan gøre meget smiley


  • #110   6. nov 2014 Dejligt Jesper at du kom på banen for du kunne åbenart forklare det som jeg ikke formåede at få sat ord på..
    Du skrev lige præcis den pointe jeg ville frem til, men der er åbenbart nogle som ligestiller straf med vold og det har jeg aldrig ment, men at straf er en del af konsekvensen, da jeg ser det at barnet undværer ipad da den jo er smadret som en straf, der bliver ikke købt en ny foreløbig..

    Dejligt beskrevet tak Jesper smiley


  • #111   6. nov 2014 Kyler kan Ipad'en igenem et vindue i vrede og begge ting går i stykker - så har han stadig ingen Ipad. Og en farmand der er 1000-2000 kroner fattigere og godt gal i skralden - og den skideballe går han ikke glip af. Og når roen atter har sænket sig over farmand, så tager vi lige en mere konstruktiv mandesnak om hvorfor det er en dårlig ide at tonse en Ipad gennem vinduet fordi Mario og Liuici ikke ville hoppe højt nok.


    Rigtigt!
    Når det så er sagt, så fik jeg mig sgu en sund latter smiley :D smiley :D smiley :D smiley :D smiley


Kommentér på:
Konsekvens af ens handlinger

Annonce