Tilmeldt:
6. nov 2008 Følger: 53 Følgere: 64 Katte: 2 Emner: 179 Svar: 8.016
Hjælp–mine killinger dør (bakteriedød) {{forumTopicSubject}}
Det der har været luftet lidt omkring e-coli - som ikke er dødbringende, men det er hæmelytisk e-coli - og hvor nemt nogen åbenbart kommer af med det - kommer artiklen lige her, for helt så nemt er det ikke når vi snakker om de i artiklen nævnte bakterier:
Noget af det mest frustrerende man som opdrætter kan opleve er, at killinger der er født tilsyneladende sunde og raske ikke dier, bliver slappe trods støttemadning, for til sidst at dø. Sker det gang på gang bør man tænke på om det kan skyldes en bakteriel infektion i hunkatten/katteriet, også selvom hunkatten eller de andre katte ikke viser nogen tegn på det.
Der er en lang række af forskellige ting, der kan give ”fading kitten syndrome”. På listen findes bakterier, virus, amøber, svampe, blodtypeuforligelighed, misdannelser, osv.
Den hyppigste årsag er ganske givet bakterier af forskellig slags.
Her kan f.eks. g-streptokokker og hæmolytisk e-coli, være årsagen til killingerne dør, hvilket inficerede killinger normalt gør indenfor den først uge. Det kan være én bakterie eller en kombination af flere. Killingerne inficeres normalt via fødselsvejen og når moderen bider navlestrengen over.
Vævsprøver af killingen fra navle, lever, lunger osv. sendes til det laboratorium som dyrlægen anvender for resistensbestemmelse af bakterien eller bakterierne. Det er for sent at komme med en død killing, idet der allerede to timer efter killingen er død kan sive væske fra tarmen ud i vævet og give et falsk testresultat. Bakterierne findes normalt i mave/tarmkanalen men i et balanceret niveau. Dør der mange killinger bør man ”ofre” en killing der er begyndt at ”fade”, få den aflivet hos dyrlægen og få taget prøverne. Svaret vil gøre det muligt at behandle ved næste fødsel.
Skedeskrab, som nok er det der giver det bedste svar, kan tages fra hunkatte hvis killinger er døde og sendes på laboratorium for resistensbestemmelse.
Bakterieovervæksten er normalt størst i unge hunkatte.
Nogen mister næsten hele kuldet, andre er så ”heldige” der kun mistes en eller to. Det er som regel for sent at sætte ind med behandling når en killing begynder at ”fade” – få den undersøgt så det vides hvad bakterie/r der er tale om – og behandl resten af kuldet med bredspektret antibiotika i 5 dage. Nogen killinger vil ikke patte – hvilket er et stort problem da de ingen colostrum får (læs om colostrum i den efterfølgende artikel). Symptomerne hos killingerne kan være: Øvre luftvejsproblemer, blodforgiftning og mave/tarm problemer.
Alle hunkatte i huset – også nye hunkatte, der kommer ind, vil være/blive inficeret. Killingedødeligheden er størst efter unge hunkatte. Ældre hunkatte menes at kunne eliminere bakterierne. Hankatte kan bringe smitten videre ved at have parret en inficeret hun. Voksne katte viser INGEN symptomer. Altså er bakterierne først kommet ind i katteriet – kommer man ikke lige af med dem igen. Dog siges det, at det med tiden (hvor længe det end er) brænder ud.
Nogen hunner kan få mastitis (brystbetændelse) af de samme bakterier.
Bakterierne kan også give følgevirkninger som bylder på halvstore killinger på f.eks. halsen.
Urinvejsproblemer opleves også.
Sådan kan der behandles:
Depotantibiotikaen Duplocillin, som holder 72 timer (injektion) – der gives kun én gang. Den er ikke godkendt af Lægemiddelstyrelsen i Danmark – men kan fås på dispensation. Dyrlægen skal søge tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen til at anvende præparatet. Der skal søges for hvert enkelt katteri om tilladelse til brugen.
Duplocillin har god effekt overfor en lang række aerobe (bakterier der lever i iltholdige omgivelser) og anaerobe (bakterier der lever i iltfattige omgivelser) grampositive bakterier samt visse gram¬negative bakterier bakterier. Duplocillin virker bl.a. overfor de hyppigt forekommende G-Streptokokker, Hæmolytiske e-coli og Stafylokokker.
Duplocillin består af:
Benzylpenicillinbenzathin 150.000 IE
Benzylpenicillinprokain 150.000 IE
Duplocillin skal opbevares i køleskabet. Flasken rystes grundigt og der injiceres subkutant (i fedtlaget under huden i nakkeskindet) se her hvordan man gør: (link fjernet) området desinficeres først.
Duplocillin er meget tykt – det er svært for en ikke professionel at injicere det ufortyndet – derfor fortyndes med sterilt vand.
Hunkattens behandling:
Når hunkatten har synlige veer injiceres hun – derved ”renses” mund og fødselsvej for bakterier.
1 ml ufortyndet Duplocillin er til 10 kg kat – fortynd med 1 ml sterilt vand, de to ml er således til 10 kg kat – en kat på 5 kg skal altså have 1 ml af blandingen. Denne fortynding kan godt komme ud af en tynd nål (orange).
Killingernes behandling:
Killingens navlestreng nulres over ved at ”save” med rene negle, man holder igen ind mod maven og lægger trækket væk fra fæstningspunktet. Navlestumpen dyppes i 2% jod eller andet desinficerende.
Sørg for killingens luftveje er frie og frotter den tør – desinficer nakken og injicer blandingen du har klar, som består af en 1:6 opløsning – f.eks. 3 ml sterilt vand og ½ ml Duplocillin.
Dosering af blandingen: 0,1 ml pr. 100 gram killing.
Man kan godt have sprøjterne klar i køleskabet. Fyld ekstra på end der skal bruges. Når der tages en sprøjte bankes luftboblerne ud, det overskydende trykkes ud og sprøjten varmes lidt mellem håndfladerne inden der injiceres.
Følgende skal du bruge:
Duplocillin (tilladelse og recept)
Sterilt vand
Injektionsnåle, til morkat og killinger orange, til at suge ufortyndet Duplocillin op med blå
Engangssprøjter 1 ml
Jod 2% eller andet til at dyppe navlestrengen i
Desinficeringsservietter eller andet til injektionsstedet
Det siger sig selv, at der skal holdes god hygiejne i fødekassen. Brug bomuld der kan vaskes ved høj temperatur og skift mindst en gang daglig – flere gange hvis der er urenheder på underlaget.
Overdreven brug af antibiotika hos både mennesker og dyr har stor bevågenhed. Derfor er brugen af Duplocillin at fortrække, der hvor den virker. Der findes mange andre løsningsmodeller, men det er alle med meget heftig brug af antibiotika – som i mange tilfælde er helt unødvendigt.
Støttemadning:
Skal der støttemades, er det kun killinger der ikke trives og ikke patter. Ofte vil killinger der støttemades miste interesessen for at patte. Killingerne får ikke den nødvendige mængde af colostrum (vigtigheden af den kan du læse om i artiklen efter denne). Hunkatten vil reducere mælkeproduktionen i henhold til hvad der aftages.
Støttemadning bør i nogen tilfælde ikke være med sonde. Nogen killinger omsætter ikke den mælk der er givet i fodringen før – de har ikke en chance for at sige fra når der sondefodres. Killinger der støttemades SKAL have kropstemperatur inden der fyldes mælk på dem, den bedste måde at regulere killingens kropsvarme er ved at opvarme den langsomt på sin egen krop. Mælken skal have kropstemperatur, brug vandbad, microovn fordeler varmen forkert.
Gedemælk er på mange måder meget mere skånsom for killingen og dens tarmsystem. Den kan gives til nyfødte uden nogen form for fortynding i nogen dage.
Gedemælk alene kan killinger ikke vokse op på frem til de spiser fast føde.
Den første leveuge kan gives en blanding af: 1/3 vand, 1/3 gedemælk og 1/3 flydende KMR.
Når killingen er en uge kan der gives halvt flydende KMR og halvt gedemælk.
Det er vigtigt at modermælkserstatningen er flydende, ikke pulvermælk, og at den er fortyndet med ca 50%vand til killinger under en uge – killinger det ikke patter er ofte dehydreret.
Hold styr på hvad der foregår i dit katteri:
En rigtig god ting som opdrætter, er at nedskrive data der indeholder alt om de kuld der fødes i katteriet, hvori der står alt – lige fra parring, drægtighed, fødselsvægt, start på fast føde, renlighed, enhver afvigelse frem til vaccinering og salg og enhver oplysning killingekøberne bidrager med tilføjes. Hver enkelt kat i katteriet har sine egne data. Sådan et arkiv er guld værd i mange sammenhænge. Opleves ting flere gange begynder man næsten at opfatte det som værende normalt. Med arkivet over killingers fødsel osv. har man et værktøj der fortæller om de problemer der nu ses også er normale – måske man kan stedfæste hvornår det kørte af sporet og danne sig et billede.
Vær ærlig:
Sælges der avlsdyr eller parringer, bør køberne oplyses om de bakterielle problemer man har sit katteri og konsekvenserne af det, præcis på samme måde som der informeres om anden sundhedsstatus.
De bakterielle problemer spredes som en steppebrand mellem katterierne.
Man bør overveje, om en morkat der har mistet alle eller de fleste af sine killinger på grund af bakterier, skal være amme for andres killinger – og på samme måde overveje om man kan sende hunkattens killinger ud i byen til en amme fordi de ikke patter.
Killinger der sælges neutraliserede til kæl har efterfølgende normalt ingen problemer.
Tak til Dyrlæge Stig Feldballe, Dyreklinikken Skovlunde-Herlev, for professionel assistance til denne artikels tilblivelse.
copyright: Lis Dahlstrøm 2009
Artiklen er bragt i KatteMagasinet 1/2010 - den er pt ikke on-line
dec 2006
Følger: 230 Følgere: 199 Katte: 6 Emner: 227 Svar: 3.951
nov 2008
Følger: 84 Følgere: 92 Katte: 3 Emner: 1.619 Svar: 5.096
maj 2007
Følger: 31 Følgere: 30 Katte: 5 Emner: 28 Svar: 754
Må jeg aldrig opleve det selv, så ved jeg dog nu lidt mere om hvad der kan være symptomer.
nov 2008
Følger: 53 Følgere: 64 Katte: 2 Emner: 179 Svar: 8.016
Men ellers ja - værs'go de damer:-)
nov 2008
Følger: 53 Følgere: 64 Katte: 2 Emner: 179 Svar: 8.016
Andre giver "bare" mildre maveproblmer - og igen - den hæmolytiske e-coli er den der er farlig for nyfødte killinger og ofte giver blodforgiftning med døden til følge. Det hjælper hverken skift af underlag, sund kost eller godt immunforsvar på.
Så at f.eks. svin har problem med en type e-coli er ikke det samme som katte også har.
Et rigtig godt link til den der vil vide mere om bakteriel killingedød og hvad bakterier det drejer sig om, er skrevet af Dr. Susan Little:
(link fjernet)
Der nævnes ikke e-coli - men hæmolytisk e-coli.
Blot for ikke begreberne forvirres for meget - det er svært nok at håndtere i forvejen
nov 2008
Følger: 53 Følgere: 64 Katte: 2 Emner: 179 Svar: 8.016
HJÆLP - MINE KILLINGER DØR.
Sådan hed overskriften på et indlæg i "Kattemagasinet" 1 marts 2010. En artikel der nærmest giver indtryk af, at man skal fodre sine nyfødte killinger med antibiotika - og skulle det glippe - så prøv gedemælk !
Magen til mageløst vrøvl skal man lede længe efter.
Begrebet killingdød har eksisteret lige så længe, man har avlet katte. Det har af forståelige årsager ikke altid været nemt at acceptere for den enkelte avler, men sådan er livet. 15 – 27 % killingedød inden for de første 8 -9 leveuger er normalt i katterier.
Om problemet er blevet væsentligt større, end det har været de sidste mange år, skal jeg lade være usagt. Der er imidlertid ingen tvivl om, at et stigende antal katte på en forholdsvis lille plads og uansvarlig avl vil være faktorer, der øger risikoen.
Personligt finder jeg, at killingeproblemer ofte er knyttet til bestemte avlere. Ikke katteverdenen generelt. Alle vil gerne have ”at døden har en årsag”. Man søger efter meget konkrete forståelige årsager til, at lige netop ens egne katte har problemer – f.eks. bakterier. Sådan er det bare ikke i det virkelige liv. Årsager er oftest meget mere komplekse.
I artiklen hævdes det, at den hyppigste årsag til "Fading Kitten Syndrome" er bakterielle infektioner. Syndrom betyder en gruppe symptomer, som karakteriserer en bestemt sygdom, en bestemt psykisk forstyrrelser eller en abnorm tilstand. Altså et meget bredt dækkende begreb.
Det er en udokumenteret påstand, at bakterier spiller så stor en rolle som primær årsag. Med primær mener jeg bakterier, som vil være farlige for sunde killinger fra sunde mødre.
Er killingerne eller møderene derimod svækkede af andre årsager, kan man få det, der hedder sekundære infektioner. Følgeinfektioner om man vil. Er moderkatten f.eks. direkte svækket af virusangreb, vil det uvægerligt gå ud over både mælkemængde samt mælkekvalitet og dermed forøge risikoen for bakterielle angreb. Det ses ofte
Virus kan også være og er ofte en direkte årsag til killingedød i de første leveuger. Specielt hvis moderkatten har et lavt indhold af antistoffer.
.
Man aner måske nu, at der er rigtig mange årsager til at killinger dør. Bakterielle infektioner er kun en brøkdel af dem. Som jeg husker det, kan 10 – 15 % af tilfælde af killingedød relateres til bakterier. Spørgsmålet er imidlertid, om det primært skyldes "farlige bakterier", svækkelser hos killingerne f.eks. underafkøling, svækkelse hos moderdyret, dårlige gener eller dårlig hygiejne.
Min personlige mening er, at direkte farlige bakterier kun udgør en minimal del af problemerne ved killingedød.. Meget vigtigere er miljø, moderdyrets fysiologiske tilstand, fødselstype f.eks. kejsersnit, medfødte lidelser og adgangen til colostrum.
Miljøfaktorer:
God hygiejne er naturligvis altid af største vigtighed. Det er imidlertid vigtigt at huske på, at både killingers hud og luftveje er meget følsom for dampe fra nogle desinfektionsmidler og olier.
Også røg er kan irritere dem.
Temperaturen har enorm betydning. Sjældent er hypertermi(for megen varme) problemet. Hypotermi(underafkøling) er imidlertid et stort problem. I den første leveuge er temperaturen hos en killing 35 – 36,7 grader. De er fuldstændig afhængige af temperaturen i omgivelserne. Først i den 4 leveuge er killingers temperatur som voksnes.
For lav temperatur har mange konsekvenser. De spiser ikke nok, de fordøjer kun dårligt deres mad grundet svækkelse i mave-/tarmkanalen, hjerte-/kredsløb svækkes og vejrtrækningen besværes. Killingernes immunsystem herefter ”kører i nul” med mulige infektioner til følge.
Maternelle faktorer – moderkatten.
Måske min private nr. 1 på hitlisten over årsager til killingedød.
Overvægt hos moderdyr spiller en væsentlig rolle.
Alder spiller en rolle. En undersøgelse har vist, at de færreste killingedødsfald optrådte i kuld nr. 5 – de fleste i kuld nr. 7, men om det gælder generelt, kan man kun gisne om.
Snævre fødselsveje og/eller svag muskulatur vil ofte forlænge en fødsels forløb med stor risiko for, at killingerne kommer til at lide af iltmangel. Killingerne vil være svage ved fødslen og ofte ikke være i stand til at indtage nødvendige mængder modermælk. Visse racer er kendt for disse svagheder.
Bedre forståelse for pleje og fodring af nyfødte killinger fører til, at flere af disse svage killinger overlever for blot at føre problemerne videre i avlen. På langt sigt kan det blive et tveægget sværd, at vores muligheder for at sikre killingernes overlevelse hele tiden øges.
Maternal neglect(moderkattens manglende omsorg) kan specielt være et problem efter kejsersnit og hos førstegangsfødende. Også i naturen vil det være sådan, at rovdyrs(= katte) første kuld vil være svagt grundet bl.a. manglende moderlig omsorg.
Moderkattens gener spiller også en væsentlig rolle. Nogle katte er bare bedre mødre end andre. I stedet for at avle efter udseende alene burde ”moderskabet” tillægges en betydelig vægt i vurderingen. Vi ser jo igen og igen, at man avler videre på dårlige mødre, fordi de er højt præmierede.
Genetisk er der også forskel på mængde og kvalitet af mælk – akkurat som hos mennesker.
Rigtig mange moderkatte lider af mastitis(betændelse i mælkekirtler) i varierende grad. Resultatet er for lidt mælk, for sur mælk og sandsynligvis også bakterier.. Har du problemer med killingerne – kontroller altid moderkatten. Bedst hos dyrlægen. Ejere har erfaringsmæssigt meget svært ved at bedømme mælkekirtlernes tilstand.
En god idé er det i dybfryseren at gemme dråber af colostrum fra en sund moderkat med samme blodtype, hvis der skulle opstå problemer med manglende colostrum hos andre mødre.
Genetiske fejl hos killinger.
Reelt må man nok sige, at hyppigheden ikke er kendt i detaljer. Vi kan kun sige noget om de synlige fejl – og de er relativt mange f.eks. bugbrok, ganespalte, hjertefejl og misdannede lemmer. Hertil kommer så alle de usynlige fejl som f.eks. mulige sofistikerede stofskifteforstyrrelser, som katte som art lider meget af, andre mikroskopiske forstyrrelser og svage immunsystemer. Min personlige mening er, at medfødte lidelser på et eller andet niveau spiller en meget stor rolle.
At påstå at killinger erhverver smittefarlige sygdomme fra fødselskanal eller ved overbidning af navlestreng er igen et postulat. En sund navlestreng er rigtig godt beskyttet mod infektion. Blodet i en sund navlestreng indeholder op til 50 % flere antistoffer end moderkattens blod. Så, om katten tygger lidt i navlestrengen, betyder meget lidt, hvis moderkat og killing er sund. Det er moder natur, og moder natur hos vilde dyr indretter sig sjældent til ugunst for dyrenes overlevelse.
Infektioner i navlestreng er primært et stressrelateret miljøproblem og knyttet til menneskers indblanding som fødselshjælpere med bl.a. for korte navlestrenge til følge.
Navleinfektioner er stærkt forbundet med racekatte. Faktisk husker jeg ikke på stående fod at have set navleinfektion hos alm. huskatte – og jeg har set mange katte i mit liv som smådyrsdyrlæge.
Min helt personlige mening er at menneskers indblanding i fødselsprocessen hyppigere giver problemer end det modsatte.
Normale fødselsveje er fra naturens side skabt sunde. I den forstand at de indeholder en ufarlig og sund mikroflora - bakterier og andre mikroorganismer. Alt andet ville også være helt ulogisk. Stressforsøg har imidlertid vist, at floraen i fødselsvejen ændres dramatisk ved stress. Både typen, antallet og farligheden af fødselsvejens mikroorganismer inkl. bakterier ændres.
Igen - hvad kom først hønen eller ægget ? Min mening er som nævnt, at stress oftest er den egentlige årsag til infektioner hos killinger.
Måske kunne det være på sin plads at give en kort beskrivelse af stress hos kat. Hos mennesker forbindes det ofte med klare symptomer som f.eks. humørsvingninger søvnmangel, apati og angstanfald. Vi har ofte helt klare billeder i vores hoveder af stressbilleder hos mennesker, men disse billeder kan ikke overføres til katte.
Hos katte er situationen helt anderledes. Generelt vil alle katteejere benægte, at en given kat er stresset.
Årsagerne til stress hos katte er mange, men lad mig blot i flæng nævne: for mange katte på for lidt plads, et stort avlstryk, uoverensstemmelser mellem enkeltkatte, mange udstillinger, køb/salg m.m..
I mange tilfælde vil du overhovedet ikke kunne tyde din kats signaler. En kat, der konsekvent spiser til sidst, og en hunkat med en ændret mikroflora kan f.eks. begge være ”skjulte stressere”.
Lidt tydeligere bliver det, hvis en kat søger ensomheden isoleret fra de andre.
Mange kliniske symptomer på stress kos kat kan mistydes. F.eks. er den egentlige årsag til mange mave-/tarmproblemer ikke infektioner eller allergi - men stress.
Stress hos kat er et meget overset og svært erkendeligt problem i katterier.
I artiklen gives der yderligere en række råd om valg af antibiotika, som kræver speciel tilladelse, opbevaring af antibiotika, injektionsteknikker, håndopvarmning af sprøjter, udbankning af luftbobler, injektion af moderkatte når de viser synlige veer - og skulle alt andet svigte - så er der altid gedemælken. Gedemælk ?! Gedemælk er fuldstændig utilstrækkeligt til kattekillinger. Indholdet af protein og fedt er f.eks. alt for lavt. Mangel vil påvirke stofskifte og immunsystem negativt. Det er meget mystisk, at denne "ubarberede ged" vedblivende stortrives i katteverdenen.. Begrav dog den ged !
For yderligere information om gedemælk: “Lad der nu ikke gå helt ged i den” på www.abilddyreklinik.dk.
Som læser af “Kattemagasinet” kan man med rette spørge, hvem artiklen er skrevet for og med hvilket formål. I mine øjne signalerer artiklen både stor uansvarlighed, forvirring, fejlagtige slutninger og total manglende forståelse af problemet killingedødelighed..
K. Steensborg – dyrlæge
Abild Dyreklinik
Århus
nov 2008
Følger: 53 Følgere: 64 Katte: 2 Emner: 179 Svar: 8.016
Kommentarer til Dyrlæge Knud Steenborgs kommentarer til artiklen ”Hjælp – mine killinger dør” i KatteMagasinet 1 - marts 2010
Af Lis Dahlstrøm Sundisk Abyssiniere
Først, tak for en fyldestgørende beskrivelse af alle de andre problemer der kan resultere i killingedød.
Artiklen ”Hjælp – mine killinger dør” i KatteMagasinet 1 - marts 2010 er ikke skrevet for at belyse killingedødelighed generelt – den er skrevet for at belyse et isoleret problem af de problemer der kan være forbundet med ekstrem stor killingedød: specifikke bakterier. Det et naturligvis skribentens ansvar at formidle budskabet så det er forståeligt – hermed min dybe beklagelse af at det ikke er sket.
Det er korrekt at de fleste opdrættere gerne vil have døden skal have en årsag. Især hvis opdrætteren i flere år har haft levedygtige kuld – ikke en eneste, eller meget få killinger der ikke har levet efter den første leveuge. Der er masser af opdrættere der ikke mister killinger – klart disse reagerer hvis mønstret ændrer sig i form af der er stort frafald i hvert eneste kuld og uanset hvilken af katteriets hunkatte der får killinger.
Hvor kan den fortvivlede opdrætter henvende sig og forhåbentlig få hjælp men også forståelse for hvad der er gået galt – hos sin dyrlæge naturligvis, som kender både opdrætter og dennes katte.
I de katterier, hvor dette problem opstår i gentagne tilfælde, vil en dyrkning naturligvis, som det også nævnes, være første trin. I de tilfælde, hvor dyrkning og resistensbestemmelse giver et brugbart resultat vil der kunne behandles specifikt. Er resultatet ikke brugbart kan man være tvunget til, at forsøge en behandling.
Det er selvfølgelig et kæmpe stort problem for den opdrætter det går ud over. Om det er den hyppigste killingedødsårsag er nok svært at dokumentere – lige så svært som at den ikke er. Hvad der er en del opdrættere, og deres dyrlæge der kan dokumentere er, at dødeligheden i katterier, der er så uheldige bakterien/bakterierne er kommet ind, er meget høje – måske helt oppe omkring 80-100%. Hvad disse også kan dokumentere er, at en enkel injection med Duplocillin gør at ingen killinger dør på grund af de nævnte bakterier.
Nu har vi internettet – det er en velsignelse i nogen sammenhænge – det skal forstås som, kend kilden på det du læser – gør du ikke det, kan det være til mere skade end gavn. En for både dyrlæger og opdrættere troværdig kilde er Dr. Susan Little – det er en af de sider der listes googles der på killingedød:
(link fjernet)
Der er masser af andre sider der beskriver hvad der kan gøres – nogen går på behandling med mere eller mindre heftig antibiotika fra før der parres, hele vejen gennem drægtigheden til efter killingerne er født (dem er der i den her forbindelse ikke grund til at linke til). I mange tilfælde helt unødvendig og overdreven behandling – da eet enkelt skud …
At deltage på diverse diskussions fora er med til at give et billede af hvor det bærer hen. Man kan f.eks. læse sig frem til problemet flytter sig fra x-købing til y-købing – sørme jo, problemet kom til y-købing med køb af en voksen avlshun fra x-købing. Forløbet fra x-købing med dyrlægen der forsøger at behandle de killinger der var tilbage, berolige ejeren med at det sker ikke mere osv. Samme frustration og fiasko kan man en rum tid efter læse om i y-købing. Nogen tid efter kan man igen læse om andre morkatte med killinger der dør i hobetal i både x- og y-købing, hankatte der bringer smitten videre – osv. osv … Det er bare at sidde på sin flade og følge det klassiske forløb dag for dag. Bemærke hvem der køber katte og parringer hos hvem, osv…
Seriøs avl er en masse valg og opvejning af for og imod – dette er et af valgene. Den seriøse og ansvarsbevidste opdrætter gør et stort arbejde for at producere sunde dyr og samarbejder normalt kun med opdrættere med samme moral. Bakterieproblemet kan ved besøg i et katteri man ønsker at købe kat eller parring hos hverken ses eller lugtes. Dyrene er sunde og raske og i god kondition, forholdene er fornuftige og rene.
Den afmagt, og ikke mindst den manglende forståelse for hvordan problemet spredes – dyrlæger der ikke nævner et ord om du bør nok teste – eller at det sikkert sker igen - og ikke at glemme den vildt overdrevne og i mange tilfælde helt unødvendige brug af antibiotika er hovedårsagerne til artiklen blev skrevet.
Måske emnet var et glimrede debatoplæg på Den Danske Dyrlægeforenings mailingliste eller hvor de danske dyrlæger udveksler deres viden og erfaringer?
Og yderligere en oversættelse - som der copyright på af infomationen fra Susan Little's hjemmeside - så I må enten læse i KM - eller tygge jer igennem den engelske tekst - som stort set er det jeg skriver i KM - nr 1/2010
(link fjernet)
maj 2007
Følger: 31 Følgere: 30 Katte: 5 Emner: 28 Svar: 754
nov 2008
Følger: 53 Følgere: 64 Katte: 2 Emner: 179 Svar: 8.016
Så står du i den kedelige situation at ha' fået problemet indenfor dørene vil jeg nok anfale at din dyrlæge evt. kontakter Stig Feldballe.
Jeg talte med Dr. Susan Little om Steensborgs reaktion på opdrætter seminaret i Horsens i maj. Hun skulle ugen efter holde foredrag for danske dyrlæger. Vi kiggede programmet igennem - emnet passede perfekt ind under reproduktion.
Hjælp–mine killinger dør (bakteriedød)
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside