{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
4.480 visninger | Oprettet:

Britt B
Britt B
Tilmeldt:
9. sep 2011
Følger: 1 Emner: 27 Svar: 113

Erfaringer med indekat(te) søges {{forumTopicSubject}}

Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg altid været lidt modstander af indekatte, da jeg mener, at det bedste katteliv for en kat er et udeliv. Jeg har også kun erfaring med udekatte (huskatte) fra dengang jeg boede hjemme, MEN efter 10 år i lejlighed uden kat er "abstinenserne" efter en kat store, og da jeg ikke har millionerne til en villa, er jeg efterhånden (af ren egoistiske grunde) indstillet på at anskaffe en 100% indekat (dvs. uden mulighed for adgang til løbegård, men til 4,5 m2 glasinddækket altan, når der er åbent ud til den). Jeg søger derfor erfaringer fra andre, der har/har haft indekat (og gerne erfaringer med både udekat og indekat), således at jeg kan træffe beslutning om evt. anskaffelse af kat på et ordentligt grundlag.

Hvad er jeres erfaringer med indekatte generelt - både gode og dårlige?

Hvad er de største forskelle på at have indekat og udekat?

Jeg er umiddelbart mest stemt for en alm. huskat eller evt. en europé, som jeg synes læner sig meget op af en huskat i udseende og beskrivelse. Hvad er jeres erfaringer med disse to "racer"? Kan en europé være både indekat og enekat? Jeg er på arbejde ca. 8 timer om dagen samt væk enkelte aftener. Her hvor jeg bor, er det kun tilladt at have en enkelt kat pr. lejemål, og jeg forventer derfor kun, at jeg kan anskaffe mig en enkelt kat, selv om jeg vil undersøge, om reglerne kan laves om...

Hvis jeg må anskaffe to katte, er det så bedst at anskaffe sig to killinger eller to voksne katte? Og hvilke køn er bedst at sætte sammen?

Jer, der har to katte, har I to ting af alt - kattebakker, madskåle m.v. eller ?

Hvor tit tømmer I kattebakken, og hvilket kattegrus bruger I, og hvor kan det købes? Hvilket foder kan I anbefale, og hvor kan det købes? Er det nødvendigt med kattegræs eller er der noget med, at man kan købe noget specielt foder, der erstatter kattegræs?

Vil I anbefale eller fraråde at gå tur med katten i sele?

Hvor meget tid bruger I på aktivering af jeres indekatte pr. dag? Her tænker jeg ikke på kæl og nus, men decideret aktivering med leg.

Det var en hulens masse spørgsmål, og har I blot input til et enkelt eller to af mine mange spørgsmål, så skriv endelig. Mange bække små, som man siger...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Erfaringer med indekat(te) søges
  • Britt B
    Britt B Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 27 Svar: 113
    #1   9. sep 2011 Jeg glemte lige at spørge om, hvor meget I cirka bruger på kattefoder og grus i kroner om året pr. kat? Jeg er godt klar over, at der derudover også kommer en masse udgifter til dyrlæge, pension m.v., men det er økonomien også til - trods de manglende millioner :-).

    Hvordan får I jeres katte passet i ferier? Er det bedre at sende kattene i pension, hvis man kun kan få én til at komme forbi en gang om dagen og give mad og vand?


  • #4   10. sep 2011 Halløjsa smiley Jeg har indekatte, 2 stk. en hunkat og en kastereret hankat, og det fungerer rigtig fint, der er ingen af mine der viser tegn på at ville ud mere end de kommer. Jeg har dem ofte en tur på græs i sele, og det er der lidt blandede følelser omkring. Min hankat ELSKER det, hvor min hunkat hellere vil ind i sofaen igen smiley Jeg fjerner klumper fra kattebakkerne hver dag, og der bliver skiftet og vasket helt hver 14. dag. Jeg har valgt en grus der hedder Super Clump. Det tager rigtig meget lugt fra bakkerne.
    Mine katte har 3 bakker, 3 madskåle og 3 vandskåle og 3 store kradsetræet, placeret forskellige steder i huset. så er der aldrig kamp om at komme først til. Hørte engang en der anbefalede at man altid har en mere af disse ting end man har katte, ved ikke om der er noget i det, men her fungerer det smiley
    Jeg arbejder ofte hele weekender, fra fredag morgen til søndag aften, og her har jeg familie eller venner til at komme og passe kattene. De kigger ind til dem et par gange om dagen, sørger for frisk vand og foder og leger med kattene.
    M.H.T aktivering af mine to smukke katte, så bruger jeg meget til på det. Min dejlige hankat kommer selv rendende med et stykke legetøj hvis han synes der går for lang tid imellem at jeg kaster det smiley Derudover bruger jeg tid på at nusse og børste hver dag. Dette kan jo sagtens foregå i sofaen mens nyhederne kører i baggrunden.

    Håber det kunne give dig lidt svar smiley


  • #5   10. sep 2011 Vi har 100 % indekat og her vil jeg svare så godt jeg kan i punkter efter dit indlæg :-)):

    1. Min erfaring er at jeg altid har levet med alm ude huskatte, men her efter at have fået mit ejet har anskaffet mig en racekat og tør kun have ham som indekat da vi bor midt i Odense centrum. Man KAN få dårlig erfaring ved at på egne præmisser lufte katten, og så risikere at den råber for at komme ud konstant. Den ved jo hvad den går glip af så..

    2. Tja den største forskel er jo nok at man ikke hele tiden går og er nervøs for om den kommer hjem eller er kørt over osv. Derudover skal man kunne have plads til kradse/klatre muligheder inden for, og selvfølgelig sørge for efterladenskaber i kattebakke.

    3. Jeg kan både tale for og imod at få en kat uden stamtavle hvor man kender dens gener, så på det punkt er jeg lidt neutral.

    4. Jeg ville sige to killinger: a) de kan lege sammen. det er ikke sikkert to voksne gider lege. b) to killinger er langt nemmere at føre sammen end to voksne, der ikke kender hinanden. to killinger fra samme kuld ville være ideelt. Og kønnene er vist lidt ligegyldigt.. Vi har en hankastrat og får en hun her efter jul.

    5. Ja vi skal anskaffe os endnu en kattebakke (så 2 i alt), og en madskål mere, der står et andet sted end den første. De finder selv ud af hvilket skidehus de vil besørge den dag og hvilken skål de vil spise af. Det er ikke alle katte der vil besørge i samme skidehus og endda lave både nr. 1 og nr. 2 i samme bakke. Samme med transporttaske - vi skal have endnu en anskaffet. Legetøj og krads deler de jo. Men endnu en hængekøje (da de er et hit!) bliver også anskaffet.

    6. Jeg tømmer bakken hver aften inden jeg går i seng. Jeg bruger Golden Grey Odour kattegrus, der klumper og tager lugt godt. Det køber jeg fra zooplus.de eller zooplus.co.uk.

    7. Har altid anbefalet Royal Canin, men vores Hectors mave er ikke så godt på det så vi skal prøve Applaws hvor der også er 80 % kød i. Det kan også købes på zooplus og er meget billigere fra den engelske side end den tyske. De fås 7,5 kg poser som det største.

    8. Vores gider ikke kattegræs, så der får han ikke noget for hårboller (som jeg tænker det er derfor du vil have det stående?). Han er NFO så han er langhårskat, men har ikke problemer med det. Kattemalt tror jeg det hedder kan man bruge hvis der er problemer med dette.

    9. Vores killing vil simpelthen så gerne ud når vi har gået med ham så det er slut. Han er 100 % indekat nu da jeg synes det er synd at han kun kommer ud på vores præmisser som så også kun er om sommeren.

    10. Vi bruger ca. 10 min dagligt, men vores er også ekstremt god til at underholde sig selv og løbe og hoppe og klatre.

    11. Uhh nu har vi ikke haft kat i et helt år, så kan desværre ikke rigtig svar på det med pengene.

    12. Vi fik vores hector passet hos min svoger her i sommers. Han ejer kuldbroren og det var super godt. Derudover bor vi ved siden af venner, der også har kat og vi har en god passe-aftale. Men nu når vi får nr. 2 vil jeg helt klart helst at de bliver passet hjemme og gloet til 1 gang dagligt end pension. Skulle det være at ingen kunne, bliver de stoppet i pension. Det har jeg ikke noget imod, bare det er et ordentligt sted med gode udfoldelsesmuligheder for dem.

    :-)) Håber du kan bruge det til noget


  • #6   10. sep 2011 Med alle de overvejelser du gør dig, (medmindre det skulle vise sig du er allergisk), så kan det næppe gå helt galt, hvis du anskaffer dig en voksen kat, der ikke har været vant til udeliv, og som trives godt med at være inde.

    **Hvad er jeres erfaringer med indekatte generelt - både gode og dårlige?

    Hvad er de største forskelle på at have indekat og udekat?**

    Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg synes virkelig at forskellene på at have inde-og udekat er så mange og så store, at jeg slet ikke kan overskue at sætte ord på. Kærligheden til kattene er den samme, men ellers er det bare SÅ meget anderledes (og meget mere besværligt) at have indekatte.

    Mine katte har godt nok adgang til indhegnet rækkehushave, men om vinteren gider de ikke ret meget ud - og så keeeeder de sig, og skal aktiveres og underholdes. Altså svært at blive ved med at finde på noget, de synes er spændende smiley

    Var man ikke neurotisk i forvejen, så kan man da blive det af at skulle huske at passe på at kattene ikke slipper ud ad åbne døre og vinduer.
    Hele ens hjem skal indrettes efter at det er kattenes territorie - de har jo ikke andet end hvad der er inden for hjemmets fire vægge.

    (og jeg skal nok komme på mere omkring det at have indekat ;)).


    **Hvis jeg må anskaffe to katte, er det så bedst at anskaffe sig to killinger eller to voksne katte? Og hvilke køn er bedst at sætte sammen?**

    To katte fra samme kuld eller to katte der er vokset op sammen og som er glade for hinanden er vel hip som hap. Jeg ville gå efter voksne katte, der har rendt det værste krudt af sig.


    **Jer, der har to katte, har I to ting af alt - kattebakker, madskåle m.v. eller ?**

    Faktisk har mine katte kun én bakke til daglig (ekstra stilles frem når de skal være alene mere end 9 timer). Men det er ikke alle katte, der vil finde sig i at dele. Som udgangspunkt bør du regne med to.
    Madskåle har vi mange af smiley
    Gulv-til-loft-træer har det også været nødvendigt at have to af. (øverste køje er jo bedst) .

    **Hvor tit tømmer I kattebakken, og hvilket kattegrus bruger I, og hvor kan det købes?**

    Tømmer ca 4-5 x dgl. (har jo også kun én bakke) Skurer bakken og skifer al gruset hver 2.- 3. uge.
    Foretrukne grus her er Extreme Classic uden duft. Køber det i Petworld. (men grus er en smagssag ... og man bør starte med det katten har været vant til).
    Prøv at søge på "grus" i forum.


    ** Hvilket foder kan I anbefale, og hvor kan det købes?**

    Prøv at søge på "foder", så skal du bare se!!! smiley

    ** Er det nødvendigt med kattegræs eller er der noget med, at man kan købe noget specielt foder, der erstatter kattegræs?**

    Man kan få hårbollekontrolfoder, men jeg synes da at katte bør have adgang til grønt. Lidt vitaminer er der jo også i det. (hvis de gider æde det) Stuebambus gider alle katte vist godt gnaske i smiley

    **Hvor meget tid bruger I på aktivering af jeres indekatte pr. dag? Her tænker jeg ikke på kæl og nus, men decideret aktivering med leg.**

    Om sommeren har de jo haven, så det bliver ikke til ret meget. Men fange-godbidder-legen leger vi nogle få minutter hver dag. Bruno skal også lige lege lidt med sin fjer og snor - måske bare 5 minutter.
    Om vinteren når det er rigitg koldt (eller møgvejr nårsomhelst på året) .... (hvor de jo faktisk er indekatte) bliver det til mange gange 5-10-15 minutter (har ikke taget tid).

    PS: Din altan kan sikkert kattesikres med en træramme med net smiley


  • #7   10. sep 2011 Glemte at sige at vi har vandskål stående i hvert rum! Og det bliver endda drukket hurtigere end det, der står ved siden af maden. Det har vi af to simple grunde: for at han får væske nok. Og for at gøre så meget vi kan for at forebygge urinvejssten, da han er kastrat smiley Så får han skyllet ordentligt ud.

  • #12   10. sep 2011 Jeg fik to killinger sidste år, hvor der kun er 6 uger imellem. De er 100 % indekatte, da vi sidste år boede tæt på en "tung" trafikeret vej og der var vildkatte ved huset. De er rigtig glade for hinanden og bruger meget tid på at lege med hinanden.
    Jeg har valgt fortsat at holde dem inde, da jeg har det bedst med at vide, hvor de er og undgå sygdomme osv..
    Vi har to madskåle og to vandskåle, to bakker og de bliver tømt ca 2 x dgl og renset ca hver 2 uge..


  • #13   10. sep 2011 Køb en perser, eller exotic hvis du ikke gider pelsplejen - så får du helt automatisk en kat der slet ikke gider ud smiley

  • #15   10. sep 2011 Hvor er det dejligt at se at du har gjort dig nogle seriøse tanker, inden du anskaffer dig en kat eller 2. Det burde mange flere gøre.

    Jeg har selv haft begge dele igennem de ca 30 år jeg har haft katte og jeg synes det klart er en fordel at have indekat. Det er det af flere årsager og nogen, sætter ikke navne på, vil så sikkert påstå at det er af egoistiske årsager. Det er det osse, men er det ikke altid det, når man anskaffer sig et kæledyr. Nogle mener at katte har en større trang til at være ude end andre af de dyr vi omgiver os med, hvilket jeg mener er noget forfærdeligt sludder. Alle de kæledyr vi omgiver os med i dag, har fra en start af været frie og vilde.
    En anden fordel ved at have indekat er at man ikke skal være nervøs for om den kommer hjem igen. Er den kørt over, blevet mishandlet eller ædt af en ræv, mishandlet af en tosset kattehader osv? Ligeledes er indekatte sjældent ramt af lopper, bidsår med bylder og er generelt mindre udsat for sygdomme og lever længere. (mine erfaringer).

    Du har allerede lavet en valg vedr racer. I den forbindelse, vil jeg anbefale sig at henvende dig på kattens Værn eller andet internat. De bugner i killinger og ungdyr og voksne katte. Fordelen ved dette er at du får en kat eller 2, der er tilset af dyrlæge, vaccineret, øremærket og neutraliseret for ca. 850,-. Hvilket er utroligt billigt. Det er osse vigtigt at du får en kat der aldrig har været ude og nettop at den er neutraliseret, både hvis det er 2 du skal have eller når det nu skal være en indekat. En fertil kat er svære at have inde, da de kan blive urenlige (hankattestrint) og de ikke er så harmoniske psykiske.
    Er det en Europé vil jeg anbefale dig at gå til en registreret opdrætter, så er du sikret en ægte og godt præget killing plus de fordele det er at have en gyldig salgskontrakt.
    Det vigtigste, hvis du vil have 2 er at begge er neutraliserede, så er det ligegyldigt med køn, efter min mening og erfarring.

    Nej man behøver ikke lave sit hjem totalt om, fordi man har en indekat. Men i hvert fald et enkelt højt kradsmiljø og en hule eller 2 er at foretrække for kattens skyld. Anskaffer du lejetøj, så være opmærksom på at det er godt at tænke på kattens instinkter. En såkaldt drillepind er guld værd og der findes flere rigtig gode aktivitets-ting, som osse er fordelagtige at have når man har kat, især hvis man kun har 1.

    Du behøver ikke kattebakker og madskåle i alle rum. Til 1 kat er det nok med et sæt skåle til en start, så kan der være flere årsager til at man med tiden må anskaffe sig flere. Det samme med kattebakke. Men vælger du 2 katte, så vil jeg anbefale 2 bakker. Grus, det kan være en jungel at finde rundt i, ligesom med foder. Men jeg vil anbefale dig at bruge en grus, der i første omgang virker dyrt, men holder meget længere end dem fra supermarkeder. Jeg bruger selv Extreme Classic eller Golden Grey. Har pt. noget der hedder superklump på prøve. Det vigtigste er nok at bruge den samme type grus, for katte er vanedyr.
    Foder, igen en jungle og en smagssag katte-ejere imellem. Men igen er det vigtigt at det IKKE er fra supermarkeder, whiskas og hvad de nu ellers hedder. Der er mange gode muligheder, hvor jeg vil fremhæve Applaws, Royal Canin, Hills, IAMS og lign. Jo, det virker godt nok som om det er dyrt, når man ser priserne, men igen, det strækker meget længere end 2 kg fra brugsen. Det har osse den fordel at der ikke kommer så meget ud af den anden ende og dermed behøver du ikke så meget grus og skal ikke fjerne klumper flere gange dagligt. Og det indeholder alt hvad en kat har brug for. Kattegræs kan man købe i potter hos Plantorama. Man kan godt nok osse købe frø i de forskellige butikker, men mine katte har aldrig ville æde det, kun det fra Plantorama. Jeg plukker i stedet for en tot udenfor og sætter i en potte. Men det er altså ikke en nødvendighed, da der er masser af fibre i foderet.

    Jeg fjerner klumper i kattenbakken dagligt. Ligger der en stor klump, så tager jeg selvfølgelig den, men følg anvisningen på posen. Foder: så skal katten have tørfoder stående 24 timer i døgnet sammen med frisk vand. I forhold til vand, vil jeg anbefale en drikkefontæne, der holder vandet frisk længere. Husk rengørring. det er osse en god ide at give katten vådfoder dagligt, gerne 2 gange. Her kan du sagtens bruge fx Patéerne fra Aldi. Ellers du kan give råt kød, det du selv skal have til aften. Der må meget gerne være knogle og sener i, så lang tid det IKKE er tilberedt.

    At gå tur med en kat, kan man sagtens, men lad være hvis du ikke gør det hver dag. Du risikerer osse at give katten en trang til at komme ud.

    Jeg vil anbefale dig at anskaffe dig det hele fra en dyrhandel, enten en butik eller fra nettet. I forhold til kradsetræ, vil jeg anbefale Jekas.dk, da min erfaring er god, både i forhold til kvalitet og så kan du sådan set selv bestemme hvordan og hvor meget du vil betale og du har mulighed for at udvide senere.
    Lad være med at købe for billigt, de holder ikke ret længe. Hverken stof eller reb er af særlig god kvalitet. Og det ser ikke godt ud med et flået kradsetræ i stuen, jeg taler af erfaring.

    Noget andet er at menneskemad, tun, leverpostej, rejer osv IKKE er kattemad.

    Jeg ønsker dig held og lykke med din kommende kat. Igen vil jeg sige at det er dejligt at se at du har gjort nogle seriøse tanker om det at have kat. Det kunne mange lære meget af.


  • #18   10. sep 2011 Felis **At have indekatte er klart en fordel......for mennesker**

    Tjaeh, det synes jeg så ikke er så klart endda.


  • #19   10. sep 2011 Enig m Tinka. Troede ik du ville starte en debat Felis, men med de kommentarer kan du næsten ik ungå det.....
    Susan, kattene blir altså ik frataget deres behov og instinkter ved at være indekatte....det kommer helt an på hvordan man har indekat og om den er en aktiv eller passiv race.


  • #20   10. sep 2011 Rigtig godt svar Marianne.
    Og Britt, hvor dejligt at du overvejer så mange ting inden anskaffelse, bare der var flere der gjorde det, det skal nok gå godt for dig og din/e mis/ser.....

    Jeg har altid haft indekatte og sørget for kattesikring for vinduerne så man ungår faldulykker. Jeg har aftagelige rammer med hønsenet på.
    Jeg har 2 bakker, 2 foderskåle og drikkeskåle, så undgår man kø...
    Jeg aktivere meget blandet, nogen dage meget andre dage gider de ik. Og de får bl.a. tørrede kaninører som får vilddyret frem i den og giver god aktivering. Fodre med Applaws, katten er et rovdyr og har brug for kød, indhold i dette foder er 80%. I bakken bruger jeg Tigerino, krystalgrus, holder i 3-4uger med 2 katte og her skal kun fjernes lort, og gruset er billigt i Zooplus. Her kan du også købe kradsetræer i alle størrelser og t en god pris.
    Rigtig god fornøjelse.


  • #21   10. sep 2011 Malene F **Enig m Tinka. **

    Sikker? smiley

    Jeg kommenterede den sætning før, fordi jeg ikke oplever klare fordele for MIG ved at have indekatte (altså nu har de jo godt nok haven - uden den gik det ikke).
    Jeg synes ikke, det er let at have indekatte. Synes heller ikke, at jeg bliver mere tryg af det (men har IKKE nerver til at lade dem rende frit).
    Og set fra kattenes synspunkt ser jeg ingen fordele ved aldrig nogensinde at kunne komme ud.


  • Britt B
    Britt B Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 27 Svar: 113
    #22   11. sep 2011 Tak for alle jeres mange input. Det har helt klart givet mig endnu mere at tænke over...

    Jeg er fuldstændig enig med Felis i, at det at holde indekatte ikke er for kattens skyld, men kun for ens egen, og at et udeliv er for kattens bedste. Har tidligere haft udekatte og aldrig været nervøs for dem. Vi løber alle en risiko ved at bevæge os ud i det virkelige liv, men det skal jo ikke forhindre os i at leve livet... Derfor har jeg også indtil nu "holdt stand" og tænkt mest på kattens bedste og ladet andre om at have kat. Åh, gid man dog bare havde de mange millioner til et hus smiley

    Jeg ved, at der er mange, der anbefaler perser og exotic som indekatte, og det er lige præcis mit dilemma. Jeg bryder mig nemlig ikke om katte, som har fået "pillet for meget af det naturlige instikt ud af sig", da de bliver for inaktive og kedelige til mig, men samtidig er det jo også de "mest vilde", det er mest synd at holde som indekatte. Er der nogen, der ved, om briten er lidt mere aktiv end perseren? Jeg vil gerne have en kat, som er korthåret, nysgerrig, bare lidt kvik, aktiv - uden at være for vild (andet end som killing selvfølgelig), kælen uden at være afhængig af konstant opmærksomhed, ikke snakkende og egnet som inde- og enekat. Nogen anbefalinger?

    Nå, men jeg vil tænke videre og har ikke tænkt mig at gøre noget forhastet...

    I øvrigt bare rolig Susan, tanken var altså ikke at parkere katten(e) på den glasinddækkede altan og så lukke døren ind til lejligheden. Fordelen var, at døren kunne stå åben, når det var varmt nok, og så kunne de rende ind og ud, som de havde lyst til.

    Jeg har i øvrigt ikke mulighed for at sikre vinduerne med net, så jeg skal selvfølgelig være ekstra påpasselig med åbne vinduer, hvis det er. Vi bor på 2. sal og vinduerne åbner indad, og da vi ikke må montere noget på ydermurene, er det ikke muligt at sikre med net. Vinduerne kan dog vippes i en fast stilling, hvor de er mest lukkede forneden og mest åbne for oven, så jeg vil ikke mene, at en kat vil kunne komme igennem, men bliver det aktuelt, må det komme an på en prøve - kan teste på vinduet ud til den lukkede altan, så de ikke hopper så langt.


  • #23   11. sep 2011 Hvis du ikke havde nævnt korthåret ville jeg have sagt Norsk skovkat.. Men ja.

  • #24   11. sep 2011 Jamen jeg holder da kun kat af egoistiske grunde, jeg elsker dem, jeg vil have dem i mine omgivelser og de skal være inde fordi jeg gerne vil have de bliver gamle og ikke blive braget ned på vejen eller kommer ud for nogle af verdens andre ubehagelige ting.....jah så er det mest for min skyld....katten har jo ikke valgt at bo hos mig.....
    Jeg har briter nu, men har haft perser og ingen af dem er kedelige, tværtimod. Begge racer blir roligere med alderen, mere Garfield-agtige, men frem til 5-6års alderen ter de sig tosset......
    Men en langhårs kat er ikke for alle, den er svær at holde.


  • #25   11. sep 2011 **Jeg vil gerne have en kat, som er korthåret, nysgerrig, bare lidt kvik, aktiv - uden at være for vild (andet end som killing selvfølgelig), kælen uden at være afhængig af konstant opmærksomhed, ikke snakkende og egnet som inde- og enekat. Nogen anbefalinger?**

    Ja, find en voksen genbrugskat, der har netop disse egenskaber, og som er vant til at være ene- og indekat.


    **Jeg har i øvrigt ikke mulighed for at sikre vinduerne med net, så jeg skal selvfølgelig være ekstra påpasselig med åbne vinduer, hvis det er. Vi bor på 2. sal og vinduerne åbner indad, og da vi ikke må montere noget på ydermurene, er det ikke muligt at sikre med net. Vinduerne kan dog vippes i en fast stilling, hvor de er mest lukkede forneden og mest åbne for oven, så jeg vil ikke mene, at en kat vil kunne komme igennem, men bliver det aktuelt, må det komme an på en prøve - kan teste på vinduet ud til den lukkede altan, så de ikke hopper så langt.**

    Din altan kan sikres med en træramme med net - trærammen skrues fast i bund og top.
    Og til den type vinduer du har, findes der et specielt gitter der monteres indvendigt. Ved ikke hvor det kan købes, men det findes. Katte kan godt klemme sig ud af disse vinduer, så de bør altså sikres.


  • #26   11. sep 2011 Systemet til de "bundhængte" (eller hvad man kalder dem) vinduer er noget lignende dette: (link fjernet)

  • #27   12. sep 2011 Malene F - lige en NFO, hvis den har bare nogenlunde sund pels er slet ikke svær at holde. Friseres i et par minutter en gang om måneden eller sådan >.<

  • #28   12. sep 2011 Det er bestemt ikke alle semilanghårs-racer der kræver pelspleje i stor stil. Jeg børster kun mine fordi det er hygge for dem og mig, men nødvendigt er det ikke for min race.

  • Britt B
    Britt B Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 27 Svar: 113
    #29   12. sep 2011 **Din altan kan sikres med en træramme med net - trærammen skrues fast i bund og top.
    Og til den type vinduer du har, findes der et specielt gitter der monteres indvendigt. Ved ikke hvor det kan købes, men det findes. Katte kan godt klemme sig ud af disse vinduer, så de bør altså sikres. **

    Hvordan kan jeg sikre vinduerne med noget indvendigt, når vinduerne netop åbner indad? Sikringen vil vel sidde i vejen, når jeg skal åbne vinduet eller ?. Forstår det ikke helt... Håber du har tålmodighed til at forklare mig det lidt nærmere, for du har sikkert ret i, at det findes smiley

    Altanen er glasinddækket, så jeg kan bare lade være med at åbne, hvis katten er derude. Ellers er der et flytbart jalousi, som dækker, hvis man har en enkelt glasrude åben.



  • #30   12. sep 2011 **Hvordan kan jeg sikre vinduerne med noget indvendigt, når vinduerne netop åbner indad?**

    Prøv at se det link jeg smed før. Det forklarer "systemet". Det er ligesom et aflangt trekantet gitter i siderne, der lukker for selve åbningen.

    På glasaltanen lyder det til at dette jalousi, kan fungere som kattesikring (?) og lader luften slippe ind. Luftes ud skal der jo.



  • #31   12. sep 2011 Nå ja, og så er der et smalt rektangulært gitter der må sættes øverst også.

  • Britt B
    Britt B Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 27 Svar: 113
    #32   12. sep 2011 Hej Tinka,

    Jeps, har tjekket linket, men det vindue, de viser, åbner udad... Ville ønske, at jeg kunne vedhæfte et billede af mit vindue...


  • #33   12. sep 2011 jaja, jeg er ret sikker på at jeg godt ved hvilke (dåmme) vinduer du har. Men systemet må være det samme - skal bare monteres indad, og så må gitteret være mere aflangt i det.
    Jeg prøver lige, om jeg kan hitte den bruger, der engang havde fotos af det i sit fotoalbum. Kan være hun kan lokkes til at sætte fotos ind igen, og fortælle hvor hun købte det.

    De er altså virkelig dumme, de vinduer - nogle katte KAN klemme sig ud, andre forsøger .... og kan hverken komme frem eller tilbage, når de har fået hovedet igennem smiley


  • Britt B
    Britt B Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 27 Svar: 113
    #34   12. sep 2011 Jeg synes ellers, at vinduerne er fantastiske - man kan lufte ud uden at tingene falder ud af vinduet og ned fra 2. sal.

    Vinduerne sidder med en afskærmet ramme (lysning) omkring, så den største åbning er foroven og på ca. 4,5 cm. Nederst på vinduet er der ca. 2 cm mellem lysning og kant af vindue. Tror du, at en kat kan klemme sig igennem det?


  • Britt B
    Britt B Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 27 Svar: 113
    #35   12. sep 2011 Hej Malene F,

    ** Jeg har briter nu, men har haft perser og ingen af dem er kedelige, tværtimod. Begge racer blir roligere med alderen, mere Garfield-agtige, men frem til 5-6års alderen ter de sig tosset......
    Men en langhårs kat er ikke for alle, den er svær at holde. **

    Smag og behag er jo forskellig, og derfor er det herligt, at der findes en katterace til os alle. Har kun erfaring med to persere hos min svigerinde og hendes mand, og de har aldrig tiltalt mig, men måske er de blot reserveret over for fremmede. Har dog aldrig set den store aktivitet fra deres (altså kattenes) side. smiley

    Jeg vil derfor også rigtig gerne høre om dine erfaringer med briter - også sammenlignet med perser. Hvad adskiller en brite fra en perser - ud over pelsen? Har du altid kun haft flere briter ad gangen eller har du også prøvet at have en som enekat? Hvor nysgerrig er en brite? Er den typen, der gerne vil med ind i skabene og se, hvad der gemmer sig, og lægger sig oven på computeren, hvis man sidder ved den? Vil den gerne ligge på skødet eller foretrækker den at ligge ved siden af en? Er der forskel på neutraliserede han- og hunkatte i væremåde? Fortæl fortæl... jeg lytter gerne.



  • #36   12. sep 2011 **man kan lufte ud uden at tingene falder ud af vinduet og ned fra 2. sal.**

    Aha, så dét er fordelen ved de vinduer.

    Måske er jeg alligevel ikke helt med. Kan ikke lige se det med den "lysningen" for mig. Troede det var den slags vinduer, man kan klikke på noget i håndtaget og så åbnes sidelæns, men jo stadig indad (.... så man skal fjerne hvad man har i vindueskarmen ... men der har man jo alligevel ikke noget til at stå når man har kat ;))

    Jeg forestiller mig at endedelen, der er vist i linket, må kunne monteres øverst over vinduet...
    Men ok, 4,5 cm er samme størrelse åbning som Velux-vinduer sat i låseposition, og det kan mine (ret store) katte i hvert fald ikke klemme sig ud af.
    Du må finde dig et ordentlig brød af en kat ;D




  • Britt B
    Britt B Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 27 Svar: 113
    #37   12. sep 2011 Hej Tinka,

    Jeg skal prøve at forklare dig det. Forestil dig en kasse uden låg, som lægges ned på den ene side. I det der svarer til bunden af kassen, sidder vinduet så inde, og den side, der lægges ned er vindueskarmen. Da det kun kan vippe til en vis åbning, forhindrer kassens sider i, at åbningen bliver ret stor. Giver det mening?
    Vinduet er både hængslet i bunden og i siden. Man kan enten dreje håndtaget (som sidder i siden af vinduet) vandret og åbne hele vinduet indefter, hvor hængslingen i den ene side holder det, eller dreje håndtaget opad, hvorved hængslingen holder det fast i bunden, og det vipper indefter foroven.


  • #38   12. sep 2011 Haha, du må altså snart have en kat, du kan oprette, så du kan komme til at lægge billeder ind af det vindue smiley

    Men jo, jeg troooor nok, jeg er nogenlunde med nu.


  • Britt B
    Britt B Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 27 Svar: 113
    #39   12. sep 2011 Hej Tinka,
    Ja :o)
    Kan se, at du har fået dine katte som voksne. Er det muligt at opdrage på voksne katte, eller har du ingen regler derhjemme?


  • #40   12. sep 2011 Ok Thilde, tænkte nu også mest på persere, da det var dem Britt nævnte.... ;o)

  • #41   12. sep 2011 Nej, der er stort set ingen regler her (bortset fra alle de regler kattene har indført :S). Vi snakker os til rette om tingene smiley (ja, det gør vi faktisk).
    Det vi ikke har kunnet snakke os til rette om, har jeg måttet løse på anden vis. Fx har jeg haft et problem med, at der blev raget i mørklægningsgardinet, mens jeg sov smiley Dét blev vi aldrig enige om, at man ikke måtte. Så jeg har måttet lave en ekstra gardin-anordning, der forhindrer kattene i at komme til det mørklægningsgardin.


  • #42   12. sep 2011 Malene F - nårh ja.. Ja de fladsnudede har jeg slet ikke sat mig ind i :-))

  • #43   13. sep 2011 Så Britt, her er billeder af de vinduessikringsdimser smiley

    http://kattegalleri.dk/alb_vis.aspx?albumid=7338 (de er købt ved kattespecialisten)


  • #44   13. sep 2011 Hey Britt B

    Da jeg første gang skulle have en indekat, valgte jeg at "adoptere" en ældre kat der var vokset op indendørs...

    Og nu har jeg så 4 indekatte hvoraf to af dem har jeg haft fra de var killinger...

    Glæd dig, man får et lagt tættere forhold til indekatte end man gør til udekatte, det er en fantastisk oplevelse smiley

    Nu havde du også en masse spørgsmål, men kan se du har fået en bunke gode svar.... Jeg ville bare lige kaste den lille tanke ind med at "adoptere" en ældre kat der allerede er vant til at være indendørs, måske det var en ide, nu du i forvejen er imod indekatte (har jeg også selv været inden jeg fik min Gizmo).

    Held og lykke med det hele smiley



  • Britt B
    Britt B Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 27 Svar: 113
    #45   13. sep 2011 Tinka, tak for linket til vinduesdimserne - nu forstår jeg også, hvad du mener :-). Jeg kan se, at jeg netop pga. karmene hos mig ikke behøver at montere det - og da slet ikke, hvis jeg ender med ikke at anskaffe mig en kat :-). Nu får vi se.

    Janni, alle input er velkomne - jo flere, jo bedre, for jo klogere bliver jeg. Har tænkt lidt på at få en voksen kat, som måske ville være mere rolig, men vil nødig gå glip af killingetiden og muligheden for at opdrage lidt på katten (hos os bliver det nemlig ikke tilladt at gå på bordene).


  • #46   13. sep 2011 Britt, så må du have en voksen kat, der er vant til ikke at gå på bordene ;). Mht. opdragelse, så er det alligevel i de første 12 uger den vigtigste opdragelse sker, såååå....

  • #47   13. sep 2011 hov ja, og de der vinduer taler også for voksen kat smiley

  • #48   13. sep 2011 Britt
    Min "adopterede" kat er nu ganske opdragen, og han går aldrig på bordet.... når jeg er hjemme ;o) Det gælder så alle mine katte...



  • Britt B
    Britt B Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 27 Svar: 113
    #49   15. sep 2011 **Er der nogen, der ved, om briten er lidt mere aktiv end perseren? Jeg vil gerne have en kat, som er korthåret, nysgerrig, bare lidt kvik, aktiv - uden at være for vild (andet end som killing selvfølgelig), kælen uden at være afhængig af konstant opmærksomhed, ikke snakkende og egnet som inde- og enekat. Nogen anbefalinger? **

    Marianne F, kunne du ikke bidrage med dine erfaringer?



  • Britt B
    Britt B Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 27 Svar: 113
    #50   15. sep 2011 Sorry, jeg mente selvfølgelig Malene F...

  • #51   16. sep 2011 En perser er mere reserveret (snobbet) på den måde at den skal nok selv bestemme om den gider dig...Og de er meget mere inaktive end Briten. Men alt kommer jo an på dig som ejer, hvordan man præger dem og hvad man vænner dem t. Jeg er en skør ejer og mine katte(både Perser og Brite) har elsket når vi bl.a legede tag-fat...hi hi
    Briten møver sig ind hvor du er, mine ligger hos mig og gerne ovenpå computer eller avis, for det er jo dem jeg skal se og ikke avisen...Briter er nysgerrige, mine ved alt om hvad der foregår... selv på toilettet hvis døren ik låses blir den åbnet for de skal lige se om de går glip af noget...ha ha.
    Inden jeg fik nr.2, var Albert (ældst brite) alene kat i næsten 2 år og det var fint nok, men jeg er vild m racen og fik et tilbud om endnu en han m samme far og jeg måtte slå t. De har nemlig begge arvet deres fars skønne temperament. Det er vigtigt at se på forældrene når du vælger, rolige "erfarne" forældre giver rolige killinger og så kan du jo præge dem.
    Klart der er forskel på han og hun, det er som m mennesker. Jeg foretrækker hanner fordi de er ligefremme, rolige, afbalancerede og jeg kan gøre alt med dem. Og så blir de større, det elsker jeg...Bamseeffekten!! Hunkatte som jeg har mødt er eller blir ofte sære også selvom de r neutraliseret, pms'en blir hængende og de r lidt uligevægtige og det er jo smag og behag, men de passer ik t mig.
    Undskyld jeg ik har svaret, men har læst t prøve. Håber det var svar nok, ellers spørg løs..... ;o))


  • Britt B
    Britt B Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 27 Svar: 113
    #52   17. sep 2011 Hej Malene,
    Tak for et supersvar. Det kan jeg helt sikkert bruge, og jeg er bestemt ikke skræmt væk fra tanken om en brite med den beskrivelse. Hvilken opdrætter fik du dine briter fra? Og hvem er forældrene? Har selv kun haft hankatte og foretrækker nok hanner. Jeg synes dog, at brite-hanner ser meget store ud på billeder. Hvor mange kilo vejer dine? Min gamle huskat vejede 6,5 kilo, og det opfattede folk som en stor kat (gæster spurgte, om vi havde to hunde, og vores hund var en labrador!), men det er jo intet i forhold til størrelsen på en brite, fornemmer jeg.


  • #53   17. sep 2011 Line, hvis du er perser ejer kan du nok også læse en humoristisk undertone....
    Mine briter er fra Nightrunner's.dk - du kan gå på deres hjemmeside og læse. Min ældste han på 5 år vejer 6kg og blir ik større, han er udvokset, den "lille" på 1 år vejer nu 4,4kg.
    Deres far var Gino Ginelli, en skøn hankat som desværre blev syg og aflivet efter han havde parret for sidste gang. Men de har en af hans sønner som skal løfte arven som avlshan og han er smuk og har samme gode temperament som sin far. Sølvbriter som mine udvikler sig sent, de er færdig udviklet mellem 3-4års alderen.
    Blå briter er den tungeste og største brite.
    Men jeg er tilfreds med mine og deres størrelse. De fylder godt i sengen hi hi.


Kommentér på:
Erfaringer med indekat(te) søges

Annonce