{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.305 visninger | Oprettet:

Øv.. Syg kat {{forumTopicSubject}}

Jeg havde Mufasa med til dyrlægen i dag, fordi han skulle kastreres og have kigget på sine øjne, som er begyndt at få et sløret/rødligt skær.
Det ender så med, at han ikke bliver kastreret nu. For det første finder dyrlægen en stor hjertemislyd, som tyder på at hjerteklapperne ikke lukker tæt. Og så finder han ud af, at der er noget galt med Mufs tårekanaler. Det ene øje fugter næsten normalt, og det andet et godt stykke under normal. Det tyder så på en infektion/virus i kroppen. Desuden er der noget blodkarvækst ud i hornhinden, som også tyder på infektion.
Dyrlægen er ikke særlig optimistisk.. Han sagde at det er nogenlunde 50/50, om øjnene kan blive gode igen. Ellers vil det blive noget med at skulle dryppe øjne flere gange dagligt, og det duer jo ikke..
Hjertemislyden skal undersøges nærmere ved scanning, men er næsten helt sikkert behandlingskrævende, hvis han kan overleve det andet.
Og jeg har det bare SÅ elendigt. Den lille kat har på 2½ måned kostet os mere i dyrlægeregninger, end han kostede i indkøb. Han er også inficeret med Calici, som dog ikke har været i udbrud de sidste to måneder. Rent følelsesmæssigt koster det godt nok også en del. Jeg føler så meget med det lille pus.
Det føles bare så uvirkeligt. Han er kun 6 måneder gammel og går rundt med halen i vejret og snakker meget. Han spiser også normalt og er meget kælen. Det eneste, der er at se er, at hans øjne er lidt specielle, og at han ikke vokser helt, som han skal.
Jeg ved bare slet ikke, vad jeg skal gøre.. De har beholdt ham indtil i eftermiddag for at tage blod- og urinprøver. Og jeg har det bare så elendigt.. Øv for fanden.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Øv.. Syg kat
  • #1   13. jan 2014 Øv hvor træls, det lyder jo ikke til at dyrlægen er specielt positiv smiley

  • #2   13. jan 2014 Åh øv, hvor bliver jeg bare ked af det på dine og Mufasas vegne, når jeg læser dit indlæg. smiley

    Ang. det der røde/slørrede i hans øjne, vil jeg personligt anbefale dig at få sendt en blodprøve til udviddet analyse på Glasgow Universitetslaboratorium. Min lille - nu afdøde - Gøj havde nemlig det samme; dog kun i det ene øjne. Det lignede, at hun havde fået en blødning inde i selve øjet. Og det viste sig at være FIP.

    Det lyder måske en lille smule barskt, det jeg skriver nu, men hvis det skulle være FIP, lille Mufasa har pådraget sig, er der kun én ting at gøre. Så måske var det en god idé at få afklaret sandsynligheden (det kan ikke fastslås med 100% sikkerhed) for evt. FIP, før I sætter himmel og hav i bevægelse og bruger tusindevis af kroner på behandling, som - hvis det skulle være FIP - alligevel ikke vil føre til noget som helst andet end at trække pinen ud for både dig og Mufasa.

    Når det er sagt, håber jeg selvfølgelig det allerbedste for jer og krydser fingre for, at det ikke er så slemt endda. smiley


  • #4   13. jan 2014 Hvad siger opdrætter til, at katten er så syg?

  • #6   13. jan 2014 Louise

    Er det ikke noget, en almindelig dyrlæge kan teste for?
    Han sagde, at han ville teste for alt det, han kunne. Så jeg gik egentlig lidt ud fra, at FIP også var en del af pakken.. Det må jeg lige snakke med ham om.

    Susanne

    Jeg har ikke kontaktet opdrætter endnu. Jeg vil lige have svaret på prøverne først. Dem får vi i eftermiddag.
    Da han blev testet positiv med Calici gav hun mig gode råd om godt foder, medicin mm. og var nem at få fat på. Jeg er lidt "spændt" på at høre hendes reaktion, når jeg fortæller hende det. For hjertemislyden har været der hele tiden, bare som en lille kliklyd ved første vaccine. Det fortalte hun mig dog først, da vi kom for at hente katten, og ikke da vi var og se ham ugen inden. Og der nævnte hun det bare hurtigt og sagde, at det var meget normalt og at hun aldrig havde opdaget, at det ikke var væk inden den anden vaccine. Men det er jo bare blevet værre..
    Min dyrlæge laver et papir med den beskrivelse af hans tilstand, som jeg kan sende hende - jeg er nemlig bundet af en kontrakt til at kastrere ham inden han bliver 6 måneder, eller skylder jeg hende 18.000. Men det bliver nu nok ikke aktuelt - jeg er sikker på at hun vil være forstående.


  • #7   13. jan 2014 Katten kostede vel ikke 18.000? Normal bliver bodsstørrelsen sat efter kattens værdi. Alt andet er urealistisk. Jeg må siger, det lyder som noget af en bod. smiley

  • #9   13. jan 2014 Beløbet er sat efter, at de 8000 er merprisen for en hankat til avl. Og de 10.000 er så en bod for kontraktbrud.

  • #10   13. jan 2014 Og nej, han kostede den nette sum af 3500 kr:) Og ja, han kommer fra en registreret opdrætter.

  • #11   13. jan 2014 Boden kan ikke overstige salgsværdien af katten.

    Jeg solgte for mange år siden en kat der klikkede på hjertet. Han er 16 år i dag - klikker stadig - er blevet kastreret og har fået ordnet tænder uden problemer. Ejeren oplyste bare de skulle vælge skånenarkose og hvorfor.

    Syntes det er godt dyrlægen ikke vil kastrere en kat der er syg.

    Desværre kan jeg ikke sige noget godt om opdrætteren der mener en hjertefejl er en bagatel og noget man kan avle på smiley


  • #13   13. jan 2014 Maiken A, en dyrlæge kan ikke selv teste for FIP - der skal laves et udviddet blodbillede. Typisk sender dyrlægen i disse tilfælde blodprøven til Tyskland, men jeg vil personligt anbefale dig at forlange, at den sendes til Glasgow i stedet, da jeg har hørt, at der kommer et bedre og mere troværdigt resultat derfra.

  • #14   13. jan 2014 Og naturligvis skrev jeg også ind i kontrakten at katten havde mislyd på hjertet og de var velkommen til at kontakte min dyrlæge

  • #15   13. jan 2014 Hvis den har hjertefejl og den var til stede ved købet og opdrætter vidste det, er det så ikke hende som skylder dig en ny killing? Og specielt hvis det kun er nævnt som en sidebemærkning ? Det burde jo stå i kontrakten?

  • #16   13. jan 2014 Jette hun havde jo sagt det - godt nok kun som en sidebemærkning - og det er i den grad uansvarligt

  • #17   13. jan 2014 Maiken, hvilken klinik behandler killingen?

  • #18   13. jan 2014 Lis
    Lyngby dyrehospital. Så ingen kvægdyrlæger her. Men jeg overvejer at tage ham til en dyrlæge i speciale med katte eller ind på LIFE, hvis han behandles.
    Det står "heldigvis" i hans sundhedsbog, at han havde denne her kliklyd som helt lille. Så jeg har da trods alt lidt bevis, for, at det ikke er opstået lige nu og her. Dyrlægen talte også om, at det højst sandsynligt var medfødt.
    Men jeg er også ærgerlig over, at mislyden kom frem som en lille bagatel i en sidebemærkning. Sådan noget synes jeg jo skal nævnes allerede i det, jeg kontaktede hende for at høre om killingen. For så havde jeg kunnet tænke over det i ro og mag. Men nu havde vi skrevet kontrakt, afleveret penge og forelsket os i killingen. Så jeg fik slet ikke tænkt over det. Især fordi hun var så sikker på, at det helt sikkert nok skulle rette sig.


    Jette
    Joh.. Men jeg tror ikke, jeg ville have en ny killing derfra. Hvis jeg ender ud i at skulle have en ny kat, så bliver det fra et meget mindre katteri. Og så Alligevel. Jeg kan ret godt lide opdrætteren. Hun har hele tiden været til at få kontakt med, hvor jeg tidligere har oplevet en opdrætter, der bare stak hovedet i busken, da jeg stod med et stort problem af en kat, som ikke engang blev 4 år, og som jeg ikke engang nåede at have i halvandet år. Denne gang har det været en helt anden oplevelse. Men det ændrer jo desværre ikke på tingenes tilstand.

    Louise
    Det vil jeg snakke med dyrlægen om så, hvis han ikke har fundet noget i blodprøverne. tak.


  • #19   13. jan 2014 Jeg har ingen personlig erfaring med Lyngby Dyrehospital.

    ViI du have en second opinion kan jeg anbefale Dyreklinikken Skovlunde-Herlev - hovedparten af deres patienter er kat. De er dygtige, rare og forstående og har rigtig mange opdrættere


  • #20   13. jan 2014 Så er vi kommet hjem.
    Dyrlægen siger, at han regner med, at det er FIP. Der var nogle forhøjede levertal, der tyder på det. Desuden er hans manglende vækst også en indikator. Hvis det ikke var for det med øjnene, så kunne han godt have levet med det, indtil han blev dårlig. Men hans øjne bliver smertepåvirkede af lys, og vi skulle ud i at dryppe dem 5 gange om dagen, hvis han skulle holdes i live. Og så skulle han på skrap medicin. Og så er der den store hjertefejl, som ville kræve operation, for at han kunne have en ordentlig livskvalitet. Alt det til sammen har gjort, at vi i samråd med dyrlægen har besluttet os for at aflive ham smiley Det er bare SÅ hårdt! Han virker jo ikke umiddelbart meget dårlig nu. Men jeg vil heller ikke ud i at lege "hvornår er katten syg nok til at få fred". Hver eneste dag ville være en stor bekymring. Så vi får det gjort en af de kommende dage.
    For at gøre ondt værre, så tog vi også lige et lille trafikuheld med på vej hjem i sneen. Så et styks meget bulet bil og en håndfuld blå mærker fik vi også lige med i handlen. smiley Nu må denne her dag bare gerne slutte.


  • #22   13. jan 2014 Fy for den hvor er det hårdt smiley jeg forstår så godt, at det ikke skal trækkes i langdrag, både for kattens og for jeres skyld.
    Det er vigtigt du kontakter opdrætteren før aflivning, hun vil måske have journalen sent til hendes egen dyrlæge, og høre hans mening, og hvis du ikke kontakter hende før, kan i komme til, at gå galt af hinanden.
    Jeg håber i får en " god" afslutning på denne dårlige oplevelse smiley


  • #24   13. jan 2014 Nej føj da Maiken!
    Det er da forfærdeligt at den bette er så syg.
    Jeg synes at det er det rigtige valg I har truffet, det var bare gået den gale vej.
    Det skåner I ham for.
    Og så lige en bule og knubs på vej hjem, nej kan godt forstå at du synes at det er "for meget" smiley


  • #25   13. jan 2014 Åhhh nej hvor trist, men man skal j tænke hvad der er bedst for katten..

    Men jeg er enig med de andre, sørg for at inddrage opdrætter inden du afliver, for hun vil nok være med ind over særligt hvis der skal ydes erstatning, hvilket jeg mener du har krav på..

    Og øv for det med bilen og jer, håber ikke i er kommet slemt til skade, men øv for en oplevelse oven på alt det andet smiley


  • #26   14. jan 2014 Det er rigtig rigtig hårdt smiley Især fordi den lille mand jo går rundt og virker okay. Han kom endda trippende i går og ville op og sidde på arm, som han plejer. Han virker jo ikke syg. Men jeg ved jo godt, at noget er helt galt. Hans vækst har stået stille i to måneder, hvor han har ligget og bobbet rundt omkring de to kg.
    Jeg har talt med opdrætter, som var frygteligt ked af det og med det samme tilbød os en ny killing eller pengene tilbage. Så der er alt i orden.
    Men jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre i forhold til ny kat og vores voksne hunkat. Om jeg skal købe en voksen kat, eller om det vil være bedre med en anden killing. Jeg synes også, det er svært med valg af race. Jeg ved ikke, om jeg kan holde ud at anskaffe mig en MCO killing, som jo vil ligne Mufasa. Eller om det faktisk vil være rart at se sådan en vokse op og blive sund og stærk. Og hvordan jeg vælger en opdrætter, hvor der er en lavere risiko for sygdom..
    Pyh.. Min kæreste er også helt ødelagt. Så det er mig, der må være stærk. Jeg har aldrig set ham græde før, men det gør han nu. Der er heller ingen af os, der rigtigt har sovet i nat. Men hvad fanden siger og gør man lige?


  • #27   14. jan 2014 Ja hvad gør man, jeg hverken kan eller vil råde dig til hvad du skal gøre, for jeg har aldrig stået i din situation og alle mennesker er individuelle så der er ingen facitliste desværre..

    Det er rigtig hårdt det i går igennem nu, og måske er det bedst lige at få lidt ro på et par måneder og føle efter hvad der føles bedst for jer..

    Mht om det skal være en killing eller voksen.. Hvor gammel er jeres hunkat og hvordan har hun reageret på Mufasa???


  • #28   14. jan 2014 Åh nej... hvor er jeg bare ked af det på jeres vegne. Og jeg kan kun alt for levende sætte mig ind i, hvor hårdt det er - har jo selv stået i en lignende situation, så jeg føler virkelig med jer. Jeg ved også, at ord er en meget ringe trøst i en situation som jeres, men vil alligevel sende jer mine varmeste tanker og et stort cyberkram.

    Og så vil jeg sluttelig udtrykke min store respekt for, at I vælger at sige stop nu, mens Mufasa stadig har det okay, frem for at vente til hans tilstand forværres.


  • #29   14. jan 2014 Har du fået fat i opdrætteren? Det er vigtigt du gør inden katten aflives, kunne være vedkommende ville have en second opinion hos en anden dyrlæge.

    Mange tanker til dig - vær stærk


  • #30   14. jan 2014 Lis i sidste indlæg hun skriver indlæg #26, der skriver hun at hun har snakket med opdrætter og er blevet tilbudt enten en ny killing eller pengene retur..

  • #31   14. jan 2014 Heidi

    Fannie er 2 år gammel. Vi købte hende sammen med Mufasa. Hun er hans halvsøster og har fungeret som reservemor for ham, da hun selv fik et kuld, lige før Muf blev født. Så hunkattene har hjulpet hinanden med at passe killingerne, og har vist ikke skelnet mellem din killing og min killing. Så hun tror jo, at han er hendes killing.
    På den ene side hælder jeg til en killing, fordi det har været fantastisk at kunne præge Mufasa. Han er blevet en rigtig skødekat, som nyder at sidde på arm og er super kælen. Mens Fannie ikke vil tages op, og ikke sådan lige kommer op i sofaen for at blive kælet. På den anden side, så er der lidt færre bekymringer med en voksen kat.
    Jeg vil ikke vente for længe med at få en ny. Både fordi fannie ikke skal mangle selskab. Men også fordi jeg ved, at det vil hjælpe mig videre.

    I skal alle sammen have mange tak for jeres medfølelse. Jeg har det faktisk okay efterhånden. Det har hjulpet, at jeg har ligget med Muf i armene i mange timer og fortalt ham, hvor god han er og at jeg kommer til at savne ham.
    Men min kæreste er helt opløst og kan næsten ikke se på katten uden at gå helt i stykker. Jeg kan godt stadig smile af hans små finurligheder og lave sjov med den store kat. Men han er bare helt færdig over det. Det er simpelthen så hårdt.


  • #32   14. jan 2014 Så fik vi sagt farvel til lille Muf. Det skulle egentlig først have været i morgen, men vi fik det begge to mere og mere skidt ved at gå og vente på det, mens han bare trissede rundt. Vi ringede til dyrlægen, som havde en tid 20 minutter senere. Så vi kom hurtigt afsted.
    Det hele var egentlig så fint og fredfyldt. Vi har heldigvis en rigtig god dyrlæge. Muf faldt bare i søvn i mine arme. Han kastede lidt op, men ellers var det helt stille.
    Den sidste sprøjte fik han så i en eller anden plastikanordning i forbenet. Det synes jeg var ret fint. Da min barndomskat blev aflivet for snart 10 år siden, fik han den direkte i hjertet. Og det var alligevel lidt voldsomt. Så jeg er glad for, at det foregik sådan. Mufasa sov så ind i armene på min kæreste. Der var dyrlægen rigtig god igen og lagde en bandage om dimsen i forbenet. Og så fik vi ellers lov til at sidde med ham lige så længe, som vi ville. Vi sad med ham i et tæppe, som vi pakkede ham ind i, inden vi gik.
    Asken får vi om 14 dage. Og jeg ser frem til at sprede den ud et eller andet smukt sted, hvor han kan være så fri, som han aldrig fik lov at være i sit liv.
    Hold nu op hvor er det hårdt, men jeg har det bedre nu. Det er på en måde rart, at det er overstået. Jeg ville selvfølgelig gerne have mere tid med ham, men det gjorde også bare ondt. Vi havde en god dag i dag, hvor vi tog en lur sammen på sofaen, og hvor han lå i mine arme resten af dagen. Så jeg fik sagt farvel. Men hold nu op hvor er jeg bare færdig.


  • #33   14. jan 2014 Sikke en historie Maiken, og hvor må det ha været hårdt slet ikke at være forberedt på hvor syg han var da i tog afsted for at få ham kastreret...
    Jeg sidder her med helt våde øjne, og føler sådan med din kæreste og dig smiley

    Lille Muf leger nu tagfat på den anden side af misse-regnbuen, sammen med alle vores andres savnede missekatte smiley


  • #34   14. jan 2014 Det var rigtig rigtig hårdt. Jeg havde jo gået og håbet på, at kastrationen ville kunne give hans krop ro, så han måske bedre kunne vokse. Og jeg troede bare, at det var calicien, der holdt hans vækst tilbage. Men så kom alt det andet lige væltende.

    Jeg er også sikker på, at han er et bedre sted nu:) Et sted hvor han kan se ordentligt og hvor han har energi til at springe rundt.
    Men føj hvor er det hårdt. Jeg mistede også min Bimse til epilepsi i foråret - også meget pludseligt, hvor jeg ikke engang selv nåede at sige farvel, fordi det var så akut. Så jeg synes godt nok, at jeg snart har opbrugt min kvote af uheldige katte.


  • #35   14. jan 2014 Øv for en historie.

    Er sikker på lille Mufasa er et dejligt sted med store marker og masser af mus. Og alle vores andres himmelkatte, han kan lege med smiley


  • #36   14. jan 2014 Puhhh hvor jeg føler med dig, får næsten tåre i øjnene af din historie.. smiley

    R.I.P Mufasa, nu har du fred og er fri..

    Maiken, jeg tror at hvis jeg var dig ville jeg vælge en killing, det er ofte lettere for en voksen kat at acceptere en killing..


Kommentér på:
Øv.. Syg kat

Annonce